26 maj 2021

Danmarks Domstole

Retssikkerheden ved Grønlands Domstole

Landsdommer ved Grønlands Landsret Kirsten Thomassen og kredsdommerforeningen har sammen skrevet en kronik om det Grønlandske retssystem og uddannelsen af dommere. Læs den her.

Af: Landsdommer ved Grønlands Landsret Kirsten Thomassen og kredsdommerforeningen ved kredsdommer Pia Hjort Andersen. Kronikken har været bragt i den grønlandske avis AG den 19. maj 2021.

Borgerne i Grønland skal både opleve og mærke, at retfærdigheden sker fyldest. Grønlands unikke retssystem sikrer retssikkerheden, når kriminelle og civile sager behandles ved domstolene. Lokal forankring, grundig uddannelse, kvalitet og neutralitet er vigtige grundpiller for domstolene.

Det er helt naturligt, at det Grønlandske retssystem kan give anledning til skepsis, fordi systemet er unikt. Af og til vil nogle overveje, om retssikkerheden nu også er god nok. Vi er glade for den interesse, vi bliver mødt med, og vi klar over, at vores arbejde skal leve op til høje standarder, for at vi kan bevare befolkningens tillid.

Med denne artikel ønsker vi, der til dagligt arbejder i det unikke system ved kredsretterne og Grønlands Landsret, at fortælle om den uddannelse, som kredsdommerne har gennemgået, og hvordan vi arbejder med retssagerne. De, der ønsker at vide mere om arbejdet ved domstolene, er velkomne til at besøge deres lokale domstol.

Der er mange faktorer, der spiller ind, når retterne skal løfte deres opgaver på den bedste måde. Vi skal være nemme for borgere at komme i kontakt med, men vi skal også være neutrale og levere arbejde af høj kvalitet. Dommerne og retternes sekretariater er samlet i de større byer for at sikre et højt fagligt miljø. Ved at samle dommerne i de større byer undgår vi, at dommerne er så tæt på de personer, der er involveret i retssagerne, at der kan stilles spørgsmål ved, om den dommer, der behandler en sag, er neutral.

Der findes ikke en grønlandsk kandidatuddannelse i jura, som kan give et indgående kendskab til grønlandsk lovgivning. Ilisimatusarfik tilbyder en juridisk bacheloruddannelse, som er en kortere universitetsuddannelse med fokus på de områder af juraen, der er relevant, hvis man skal arbejde ved offentlige myndigheder som selvstyret eller en kommune.

Specialiseret juridisk kredsdommeruddannelse

Fordi der ikke findes en bred juridisk kandidatuddannelse i grønlandsk lovgivning, er det nødvendigt med særlige grønlandske juridiske uddannelser, der er tilpasset de grønlandske forhold. Kredsdommeruddannelsen er en af disse særlige uddannelser.

Kandidaterne på kredsdommeruddannelsen bliver undervist af erfarne jurister fra det grønlandske og danske retsvæsen i lovgivningen inden for de sagsområder, der behandles i kredsretterne. 

Kriminalsagerne er det sagsområde, der fylder mest i kredsretternes daglige arbejde. På kredsdommeruddannelsen koncentrerer kredsdommerkandidaterne sig især om kriminalsager på uddannelsens 2. semester, som er ekstra langt med en varighed på 9 måneder. I disse 9 måneder undervises kandidaterne i den grønlandske kriminallov, den grønlandske retsplejelov og andre grønlandske love, der giver mulighed for at idømme en kriminalretlig foranstaltning.

Gennem dette forløb lærer kredsdommerkandidaterne blandt andet, hvordan kriminalsager skal behandles ved retten, hvilke handlinger der er kriminelle, hvordan beviser skal vurderes, hvordan retsmøder skal gennemføres, og hvordan domme skal skrives. I alt modtager kredsdommerkandidaterne undervisning i kriminalsager i næsten 600 timer.

Skræddersyet, praktisk orienteret uddannelse

Kredsdommeruddannelsen er en praktisk sagsbehandler uddannelse, og den adskiller sig blandt andet fra en universitetsuddannelse ved, at den er skræddersyet til arbejdet som kredsdommer. Kredsdommerkandidaterne modtager indgående teoretisk og praktisk undervisning i den lovgivning, der vedrører de sagstyper, der behandles i kredsretterne. Der bliver ikke undervist i lovgivning, som ikke er relevant for det daglige arbejde i kredsretten, for eksempel EU-ret, statsforfatningsret og dansk forvaltningsret, som er områder, der fylder en del på en dansk universitetsuddannelse i jura.

På universitetsuddannelserne i Danmark er det op til den studerende at tilrettelægge sit studie ud fra de emner, der interesserer ham/hende. Det er meget få med en juridisk kandidatgrad – om overhovedet nogen – der har fået så meget undervisning i det område, der i andre lande kaldes strafferet, som kredsdommerkandidaterne har fået i kriminalret på kredsdommeruddannelsen.

Den praktiske del af dommerarbejdet, som for eksempel at lede retsmøder og skrive domme, kan man ikke lære på universitetet. Selv hvis man har en dansk kandidatgrad i jura, kan man kun få de kompetencer, når man bliver ansat ved en domstol.

Ligesom på enhver anden uddannelse skal de grønlandske kredsdommerkandidater løbende bestå en række prøver under deres uddannelse. Desuden skal de bestå en større afsluttende eksamen for at opfylde retsplejelovens krav til kredsdommere. Ved alle prøver og den afsluttende eksamen fungerer en erfaren dommer fra Danmark som censor. Det faglige niveau på kredsdommeruddannelsen bliver dermed lagt efter, hvad der er forsvarligt ved en domstol.

Hvert år deltager kredsdommerne i forskellige efteruddannelser for at opretholde deres kompetencer og for at blive oplært i de ændringer af lovgivningen, der har betydning for deres arbejde i kredsretterne.

Hvis der opstår et særlig juridisk eller faktisk kompliceret spørgsmål i en retssag, der behandles af en kredsret, har kredsretten pligt til at henvise sagen til Retten i Grønland. De jurister, der afgør sager ved Retten i Grønland opfylder de samme krav, som de jurister, der afgør sager ved de danske byretter. Vores retssystem er således indrettet til at håndtere selv de mest komplicerede sager på en fuldt forsvarlig måde.

Landsdommeren og de øvrige jurister, der afgør sager ved Grønlands Landsret, har en juridisk kandidatuddannelse fra Danmark og en del års erfaring med behandling af retssager. For at blive dommer ved Retten i Grønland eller landsdommer ved Grønlands Landsret skal man desuden have gennemgået et ophold på mindst 9 måneder ved en dansk landsret. Under dette ophold vurderer de danske landsretter, om juristen er egnet til at blive udnævnt som dommer ved en dansk byret.

Indsigt i grønlandske forhold

Når en dommer skal træffe den rigtige afgørelse, er det ikke nok, at dommeren kender den grønlandske lovgivning indgående. Det er også vigtigt, at dommeren har de personlige kompetencer, der er nødvendige for, at dommeren kan sætte sig ind i den episode, der skal vurderes.

En episode, der skal vurderes efter kriminalloven, kan for eksempel handle om, at en person har slået en anden ved en efterfest. Den person, der har slået siger, at han slog, fordi han blev provokeret af den anden, som sagde noget dårligt om et familiemedlem. I sådan en sag er det blandt andet vigtigt, at dommeren forstår, hvilke udtalelser der opfattes som provokerende her i landet. Det er også vigtigt, at dommeren forstår de tætte bånd, der ofte er til familien.

I mange andre lande og områder, der ligner Grønland, hvor der er få fra lokalbefolkningen, der har en juridisk kandidatuddannelse, rejser retsvæsenets fagfolk til lokalområderne for at behandle retssager. Når retssagerne er behandlet, rejser alle fagfolkene hjem igen, og de personer, som sagerne handler om, kan nok sidde tilbage med en følelse af, at de fagpersoner, der har vurderet deres sag ikke har forstået alle aspekter af sagen.

Fordelen ved vores unikke system i Grønland er, at vi har dygtige og veluddannede folk fra lokalbefolkningen, der forstår sproget og den kulturelle baggrund hos de personer, der skal have deres retssag behandlet. Selv om det ikke er alle, der afgør sager ved Grønlands Domstole, der har lige så gode sproglige kompetencer som kredsdommerne, er det en stor styrke for vores retssystem, at vi ved alle instanser har dommere, der har boet i Grønland i mange år, og som derfor har godt kendskab til grønlandsk kultur og grønlandske forhold generelt.

Samlet set er det vores opfattelse, at Grønlands Domstole tilbyder det grønlandske samfund høj retssikkerhed, og at vores system er indrettet til at håndtere de udfordringer, der følger af den befolkningsmæssige sammensætning og de geografiske forhold. Vi er ikke bekymrede for, om kredsretterne kan håndtere den udvikling, der må forventes i et moderne samfund – en udvikling, der blandt andet kan betyde, at der vil være flere med juridiske kandidatuddannelser, der møder som anklagere og forsvarere i kredsretterne. Vi hilser udviklingen velkommen, og vi er godt rustet til at håndtere denne udvikling.