Domstolene får bevilling til bunkebekæmpelse

Domstolene har igennem flere år oplevet stigende sagsophobning og sagsbehandlingstider i straffesager. Derfor har regeringen tildelt domstolene en bevilling til bunkebekæmpelse på straffesagsområdet.

”Vi er rigtig glade for, at regeringen tager domstolenes ressourceudfordringer og stigende sagsbehandlingstider alvorligt. Den nye bevilling er med til at holde hånden under sagsbehandlingstiderne, og undgå at de stiger for meget. Samtidig står det dog klart, at der på sigt fortsat er behov for en mere permanent løsning, så vi også kan nedbringe sagsbehandlingstiderne i både straffesager og civile sager, der er blevet utilfredsstillende lange,” siger Kristian Hertz, direktør for Domstolsstyrelsen.

Regeringens bevilling til domstolene er på 25 millioner kroner i 2021 og 47,5 millioner kroner i 2022. Bevillingen skal sikre, at stigningen for den samlede overbeholdning af straffesager og domsmandssager ved byretterne vil være mindre end uden bunkebekæmpelsesindsatsen. Hermed vil stigningen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider også blive begrænset. Ved landsretterne vil bevillingen betyde, at overbeholdningen kan fastholdes på et nogenlunde stabilt niveau. Domstolene skal for perioden efter 2022 have en ny, flerårig aftale for de økonomiske rammer.

Ophobning af straffesager begrænses

Midlerne vil kunne uddeles efter, hvor der er størst sagsophobning. De enkelte byretter får mulighed for at vurdere, hvordan midlerne kan anvendes mest hensigtsmæssigt, i forhold til at fastholde og rekruttere jurister og/ eller kontorfunktionærer til at afvikle sagerne.

Med bevillingen forventes det, at den ekstra COVID-19-bunkebekæmpelsesafdeling ved landsretterne i 1. halvår af 2021 kan fastholdes i 2. halvår af 2021. I 2022 er der sikret finansiering til at opretholde to ekstra afdelinger i Østre Landsret og en ekstra afdeling i Vestre Landsret til bunkebekæmpelse.

Fakta: Stigning i antallet af domsmandssager

Baggrunden for bevillingen er, at domstolene står overfor en stor udfordring, hvor retterne modtager flere straffesager, end der er kapacitet til at behandle. Dette har medført, at bunken af verserende straffesager er vokset, med den konsekvens at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget.

Stigningen i antallet af straffesager dækker i høj grad over en stigning i antallet af domsmandssager, der er særligt ressourcekrævende, og en generelt øget kompleksitet i sagerne, hvilket har givet udslag i en stigning i den gennemsnitligt anvendte tid per straffesag. Det viste Danmarks Domstoles årsrapport for 2020.

Dertil kommer, at det i lyset af COVID-19-situationen og sundhedsmyndighedernes anbefalinger det seneste år ikke har været muligt at afvikle sager ved domstolene med sædvanlig kadence.

Udviklingen har samlet medført, at domstolene ikke har kunnet løse sager i et tilfredsstillende tempo, og at antallet af verserende straffesager, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager, er steget markant. Det har blandt andet betydet, at antallet af verserende straffesager er steget med ca. 8.500 i flerårsaftaleperioden, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de ressourcekrævende domsmandssager er steget med ca. 28 pct. fra 134 dage i 2018 til 171 dage i 2020.