”En præsident laver ikke revolutioner i Højesteret”

Tekst: Nana Vogelbein
Foto: Kristian Brasen

Højesteret var, efter Thomas Rørdams udsagn, ’en velsmurt maskine’, da han i 2017 trådte til som præsident for Danmarks øverste domstol. Han kan som sådan ikke pege på, hvad han de seneste år har bragt til bordet, men nøjes med at konstatere, at han synes, at han er lykkedes med at bidrage til den fortsatte og gode udvikling af retten.

”En præsident laver ikke revolutioner i Højesteret. Det er i dag en præjudikatdomstol, hvis fokus er på formulering af principper og retningslinjer til brug for kommende sager”, konstaterer Thomas Rørdam.

Sådan har det ikke altid været. I forbindelse med domstolsreformen i 2007 ændrede Højesterets sager sig væsentligt. Fra at have været en appeldomstol, der hvert år behandlede et meget stort antal sager, der ofte primært drejede sig om at træffe konkrete afgørelser om bevisspørgsmål eller strafudmåling i sager, hvor principperne allerede var lagt fast, skulle Højesteret i langt højere grad være en såkaldt præjudikatdomstol. Højesterets nye opdrag blev således at finde frem til den enkelte sags principielle retsspørgsmål for at give generelle anvisninger, som byretter og landsretter kunne følge.

”I 2000, syv år før reformen, havde Højesteret dobbelt så mange sager, som den har i dag. Andelen af generelle præmisser, altså principielle begrundelser i sagerne, var det år 27 %, mens tallet nu er 71 %. Der blev i år 2000 i gennemsnit brugt 230 ord i Højesterets begrundelser. I dag bliver der i gennemsnit brugt 671 ord. Det siger lidt om, at reformen har virket, fordi Højesteret har fået bedre tid til at udfylde sin tiltænkte rolle”, siger Thomas Rørdam.

Et langt sejt træk

Tid er ellers ikke det, som domstolene er bedst kendt for at have tilstrækkeligt af. Igennem en længere årrække er sagsbunkerne vokset støt, og ressourcerne har været knappe. I kølvandet på udskydelsen af de planlagte flerårsforhandlinger om domstolenes økonomi vil justitsministeren nedsætte et udvalg, der skal se på tiltag, som kan effektivisere sagsbehandlingen ved domstolene. Formanden for udvalget bliver Thomas Rørdam. Han fyldte for nyligt 70 år og træder den 1. november 2022 tilbage som højesteretspræsident, hvorefter udvalgsarbejdet begynder.

”Danmarks Domstole står, helt fortjent, et godt sted, hvad angår befolkningens tillid og anerkendelse. Det er en enestående position, som der skal værnes om. Den kommer ikke pr. automatik. Løsningen på udfordringerne med ressourcer og sagsbehandlingstider bliver et langt sejt træk. Selvom det udvalg, jeg skal være formand for, nok kan pege på måder at rationalisere på, kan man langtfra komme i mål ved besparelser. Domstolene skal fortsat være garant for en uvildig og kvalificeret sagsbehandling. At løfte den opgave koster temmelig mange penge”, ræsonnerer han.

Tøven på affyringsrampen

Thomas Rørdam har altid været enormt arbejdsom. Det bevidner både hans CV, kolleger og samarbejdspartnere om. Derfor kommer det måske heller ikke som den store overraskelse, at han vælger en omvej til sit otium. Da Thomas Rørdam i midtfirserne, efter at have arbejdet sig op i graderne i Justitsministeriet, stod til at kunne blive kontorchef eller dommer i Københavns Byret, traf han en anden beslutning.

”Som jeg nærmede mig affyringsrampen, var lysten til en af de to stillinger der ikke. Jeg valgte i stedet 17 år som forsvarsadvokat. Den beslutning var og er jeg glad for. Men jeg arbejdede meget. Tog alle de spændende sager. Der ligger et enormt drive i den klientrelation, man har som advokat, når man føler klientens frustration og måske ligefrem bliver indigneret på vedkommendes vegne. Da jeg som 49-årig fik muligheden for at komme i Højesteret, blev jeg nødt til at gøre op med mig selv, hvilket slags arbejdsliv jeg ønskede. Selvom jeg på daværende tidspunkt nød at være advokat, havde jeg ikke tiltro til, at jeg med årene kunne ændre mig og nå ned på en rimelig arbejdsuge rent timemæssigt. Efter en måned i Højesteret vidste jeg, at jeg aldrig skulle være advokat igen”.

En melankolsk undertone

Thomas Rørdam indrømmer, at han godt kan savne enkelte elementer af jobbet som advokat, men han sætter til gengæld stor pris på det kollegiale fællesskab og samarbejdet, dommerne imellem, som han oplever i Højesteret.

”Som forsvarsadvokat er man meget alene. I Højesteret leverer vi en holdindsats. Der er sager, vi ikke er enige om, og så kan dommernes engagement og temperament i særlig grad vise sig, dog uden at det går ud over den gode stemning”, fastslår Thomas Rørdam med et skævt smil.

Det er ikke helt uden en vis melankolsk undertone, at han siger farvel til de imposante gange på Christiansborg Slot, hvor Højesteret hører hjemme. Dog har han helt ro i sindet, når det gælder domstolens fremtid.

”Højesteret har produktudviklet siden 2007, og den proces bliver den aldrig færdig med. Samfundet ændrer sig, og Højesteret tilpasser sig. Alle dommere i huset er enige om, at afgørelserne er det kerneprodukt, der skal fokuseres på”, siger Thomas Rørdam.

Ny balance

Når Thomas Rørdam i morgen udskifter titlen som retspræsident med udvalgsformand, vil skæbnen, at han får det samme kontor, som han havde, da han kom til Højesteret for 20 år siden.

”På den måde kan man jo nok sige, at ringen er sluttet, og overgangen til pensionisttilværelsen bliver meget lempelig. Jeg bliver ikke arbejdsløs”.

Uden at komme nærmere ind på, hvad han, udover udvalgsarbejdet, specifikt skal lave, lader Thomas Rørdam forstå, at han har fået tilbud om flere forskellige opgaver. Derudover ser han frem til at få mere tid til at dyrke sine fritidsinteresser. Selvom han nåede at fylde 30 år, før han begyndte at dyrke sport, er motion nu en del af hans DNA, og han er fysisk aktiv hver eneste dag.

Han ejer en lejlighed i Aostadalen i Italien. Her dyrker han bl.a. bjergbestigning, cykler og står på ski. Derudover er Thomas Rørdam en flittig løber, habil dykker og ivrig kulturforbruger. I september 2023 tager han på en måneds intensivt kursus i italiensk i det sydlige Toscana.
Er det så en tilfreds Thomas Rørdam, der takker af efter en lang karriere i juraens tjeneste?

”Jeg har aldrig haft en morgen i mit arbejdsliv, hvor jeg har været ked af at skulle stå op for at tage på arbejde. Hvor jeg har tænkt: ’Det her bliver træls’. Jeg har vist også kun haft tre sygedage på 45 år. Nu ser jeg frem til at nyde livet på en anden måde. Finde en ny balance og få tingene til at gå op i en højere enhed, hvor det ikke er arbejdet, der vægter tungest. Det perspektiv klager jeg ikke over”, konkluderer Thomas Rørdam.

FAKTA

• Født 1952 i Gladsaxe
• Dommer i Højesteret fra 2002
• Tiltrådte som højesteretspræsident i februar 2017
• Formand for bestyrelsen for Kong Christian den Tiendes Fond, som støtter forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme samt kulturelle formål. 2017-
• Formand for Straffelovrådet 2019-2022
• Hovedredaktør på Karnovs Lovsamling
• Medlem af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 2017-2020
• Medlem af Illum Fondets bestyrelse 2017-
• Thomas Rørdam er storkorsridder