Danske domstole scorer højt på uafhængighed

Danmark indtager således en europæisk førsteplads i den kategori, hvori de adspurgte har vurderet deres domstoles og dommeres uafhængighed som ’meget god’, hvilket er den bedste vurdering, der kan vælges. 42 pct. af de adspurgte danskere har svaret dette. Finland kommer med 28 pct. ind på en andenplads i kategorien, mens Tyskland bliver nummer tre med 26 pct.

”Fra 2020 til 2021 oplevede Danmark et fald i antallet af adspurgte, der mente, at de danske domstole gjorde det ’meget godt’, når det kom til uafhængighed. Jeg noterer mig derfor med stor tilfredshed en markant stigning i kategorien i år. Domstolenes uafhængighed er en grundpille i vores demokrati og noget, som vi skal stå omhyggelig vagt om”, fastslår Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen.

Dansk benchmark
Også når det kommer til erhvervslivets vurdering har Danmark tradition for at score højt i alle undersøgelser og målinger af retsvæsnets uafhængighed. EU Justice Scoreboard 2022 viser endda en forbedring.

”87 pct. af de adspurgte i det danske erhvervsliv vurderer denne gang domstolenes og dommernes uafhængighed som ’meget god’ eller ’ret god’. I 2021 lå tallet 84 pct. Ser vi alene på kategorien ’meget god’ scorer Danmark 45 pct., hvilket er en klar førsteplads og en stigning på to procentpoint i forhold til sidste år. Blot fire europæiske lande ligger over 30 pct. i kategorien. Danmark kan dermed fortsat bryste sig af at være med til at sætte et benchmark for vores europæiske kolleger i forhold til uafhængighed. Virksomhedernes retssikkerhed er et vigtigt konkurrenceparameter”, siger Kristian Hertz.

37,9 pct. af de adspurgte i erhvervslivet føler sig desuden ”meget sikre’ på effektiv beskyttelse fra lovgivningen og domstolene i relation til beskyttelse af investeringer. Det placerer Danmark på en førsteplads i kategorien, skarpt efterfulgt af Luxembourg med 37,8 pct.

Høj sagstilgang på civilområdet
Danmark er igen i år det land i EU, som har den største tilgang af civile sager - tinglysningssager inkluderet - pr. 100 indbyggere, viser opgørelsen. Dette til trods bibeholder vi vores mangeårige førsteplads for laveste sagsbehandlingstid for civile sager. Baggrunden for den flotte placering skal i høj grad tilskrives et betydelige antal danske tinglysningssager og digitaliseringen af tinglysningen. Danmark er desuden fortsat blandt de 10 billigste lande i Europa at anlægge en civilsag i.

EU Justice Scoreboard 2022 viser også, at Danmark er det land i EU, hvor staten allokerer næstfærrest ressourcer til domstolene i forhold til landets bruttonationalprodukt. I Danmark allokeres alene 0,17 pct. af det nationale BNP til domstolene. Til sammenligning ligger Sverige, Finland og Nederlandene på henholdsvis 0,27 pct., 0,24 pct. og 0,29 pct. Samtidig er Danmark - med 6,6 dommere pr. 100.000 indbyggere – det land i EU, som har næstfærrest dommere pr. 100.000 indbyggere. Alle andre lande ligger mellem 11,2 og 41,5 dommere pr. 100.000 indbyggere.

”Det er klart, at det gør indtryk at se de allokerede danske ressourcer til domstolene i en europæisk sammenhæng. Tallene siger meget om, hvordan der hver dag ydes en stor indsats for at håndtere vores voksende sagsmængder, og at det sker med relativt få ressourcer”, lyder det fra Kristian Hertz.

Du kan finde mere information (på engelsk) om EU Justice Scoreboard 2022 via dette link til EU-Kommissionen.

FAKTA
EU Justice Scoreboard er en del af EU Kommissionens omfattende ’Rule of Law Mechanism’, der arbejder for at fremme og udvide dialog og fælles opmærksomhed om retssikkerhed som en grundlæggende værdi for EU.

Rapporten sammenligner de europæiske retssystemer på en række parametre og er et af Kommissionens vigtigste værktøjer til at understøtte retssikkerhed (Rule of Law) og en udvikling mod mere velfungerende retssystemer i EU. Rapporten, der offentliggøres for tiende gang, rangerer medlemslandenes retsvæsener på effektivitet, kvalitet og uafhængighed.

Scoreboardet baseres på data fra en række forskellige kilder. Nogle data er vanskelige at sammenligne, da retssystemerne fungerer forskelligt, og data – og mulighederne for at trække data – kan være forskellige i landene. Fx afgøres de fleste administrative sager i Danmark af uafhængige nævn og ikke af domstolene, hvorfor der ofte ikke vil være data fra Danmark herom.

Der kan desuden være forskel på, hvordan Kommissionen vælger at præsentere de indsamlede data, fx opgørelse i euro pr. indbygger eller ift. BNP. Dette års scoreboard er i vidt omfang baseret på tal og datasæt fra 2020, mens kun enkelte data er fra 2021 og 2022. Scoreboardet omfatter ikke straffesager.