”Ingen kan have tillid til en dom afsagt i en vaskekælder på Vesterbro”

Tekst: Nana Vogelbein
Foto: Lars Krabbe

Interviewet begynder ret spontant i rummet uden for præsidentens forkontor. Søren Axelsen slår smilende dobbeltdøren op, hilser entusiastisk og begynder at fortælle om billederne, der pryder væggene. Det er tydeligt, at hans passion for kunst er stor. Hans viden ligeså.

Over de næste par timer når vi vidt omkring i verden. Det ene minut er vi i Vietnam, det næste et smut på Balkan.

Den 67-årige retspræsident for Københavns Byret, Danmarks største af slagsen, har i store dele af sin karriere været meget optaget af at sikre ret og retfærdighed i lande, hvor de demokratiske spilleregler på retsområdet lider, eller helt er sat ud af spil. Derfor er fortællingen om hans karriere også et bevis for en lang og utrættelig indsats for retsorden i internationalt regi.

”Domstolenes uafhængighed og nødvendigheden af at sikre dem et solidt fundament opleves meget stærkt, når man kommer til de steder i udlandet, hvor retsstaten har trange kår. Sådanne oplevelser understreger, hvor vigtigt det er at værne om og kæmpe for retsstaten, som vi kender den herhjemme. Uafhængigheden i retsvæsenet må aldrig gå tabt”, fastslår Søren Axelsen.

Uden demokrati ingen retsorden

Sideløbende med sit juridiske arbejde i Danmark har Søren Axelsen været medlem af flere arbejdsgrupper og samarbejder i EU-og FN-regi og desuden deltaget i forskellige DANIDA-projekter. En række artefakter på præsidentkontoret med udsigt over Nytorv vidner om hans involvering verden over.

Han var i 1993-1995 udsendt til Bosnien af Udenrigsministeriet, bl.a. som medarbejder for Det Internationale Humanitære Beredskab, og ydede i 1999 Det Danske Center for Menneskerettigheder konsulentbistand i Sydafrika, hvor retssystemet skulle ændres. Han har desuden assisteret Vietnams Højesteret med at udarbejde en plan for uddannelse af dommere og andre medarbejdere ved de vietnamesiske domstole. I 2007 deltog han i et samarbejde med Marokko om at forbedre borgernes mulighed for at indbringe sager for domstolene.

”Når man kigger tilbage på historien, er det åbenlyst, at domstolene ikke kan beskytte borgerne i de totalitære samfund, hvor kun den stærke får sin ret. Uden demokrati er der ingen retsorden. Det har altid ligget mig meget på sinde at bidrage til sikringen af basale menneskerettigheder. Alle individer har krav på en værdig behandling, når de kommer i kontakt med retssystemet. De skal møde en dygtig dommer, som formår at se bagud og løse konflikter med ryggen vendt mod fremtiden. Som præsident, og dermed administrator, skal man derimod skue fremad for at se problemerne, og helst inden de opstår”, lyder det.

Mennesker skal lykkes

Den værdige og respektfulde behandling i Københavns Byret har, siden Søren Axelsen tiltrådte som retspræsident i 2004, derfor også naturligt haft hans store fokus. At sikre brugerne af retssystemet en god oplevelse kræver, at medarbejderne og glade for og stolte af deres arbejdsplads, ræsonnerer han.

”Danmarks Domstole skal leve op til målet om at være den primære konfliktløsningsorgan herhjemme. Det kan vi kun, hvis de mennesker, som hver dag løser de mange forskellige opgaver, der er i en ret, finder deres arbejde meningsfuldt og spændende. Som leder er jeg meget optaget af grundtanken om, at mennesker skal lykkes. At en leder skal anerkende og vise vejen frem. Det er med til at styrke det faglige og det sociale miljø. De fleste af vores brugere kommer kun i retten en enkelt gang i løbet af deres liv. Derfor er det altafgørende, at de får en god oplevelse, så den høje tillid til det danske retsvæsen består. Det forudsætter, at alle medarbejdere har samme mål”, siger Søren Axelsen.

Ingen skår i skifterammerne

Talen falder igen på kunsten. For den er vigtig, understreger Søren Axelsen. Ikke blot fordi, at den er smuk at kigge på og kan give stof til eftertanke, men i lige så høj grad fordi, at den bidrager til rettens samlede udtryk, som skal sende et klart signal om, at kvalitet er i højsæde, og at der er blik for detaljerne.

”En retsbygning skal være pæn, og trappen skal være fejet. Tapet i laser og skår i skifterammerne fjerner oplevelsen af det autoritære og kvalitetsbetonede. Ingen kan have tillid til en dom, afsagt i en vaskekælder på Vesterbro. Det visuelle indtryk og udtryk har stor betydning for brugernes opfattelse af retsvæsenet, og Københavns Byret er en klassicistisk perle, som fortjener at komme til sin ret og blive respekteret. På mange måder er bygningen min 200 år gamle kæreste, som med tiden godt nok er blevet lidt gråhåret, men som stadig er utrolig smuk”.

Med neglene i klippekanten

Den 1. september træder Søren Axelsen tilbage som præsident for Københavns Byret. Han kommer til at savne sit virke og sin daglige gang i retten, fastslår han.

”Det gør Henning, min australske hyrdehund også. Han har tilbragt mange timer i retten”, lyder det grinende.

Når Søren Axelsen kigger tilbage på sin tid som retspræsident tøver han ikke med at kalde den ”fantastisk”. Det stod ikke på dåbsattesten, at han ville ende som fast gæst til nytårskur hos Dronningen, for han kommer fra et ufaglært miljø på Nørrebro i København, fortæller han. Men Søren Axelsen er ikke bleg for at indrømme, at årene også har bragt sine udfordringer.

”I forbindelse med Domstolsreformen i 2007 mistede vi en masse dygtige medarbejdere, som søgte ansættelse i en ret tættere på deres hjem. Vi havde dog fortsat det samme antal sager. I en lang periode hang vi med neglene i klippekanten. Oveni kom så rydningen af Ungdomshuset, som bl.a. bevirkede, at vi for en tid kørte grundlovsforhør i døgndrift. I september 2014 fandt skudepisoden i fogedretten sted. Det var en meget stor tragedie, som satte dybe spor i os alle”.

Lighed for loven

Der bliver et øjeblik stille på præsidentens kontor. Så iler vi mentalt videre til Italien, hvor Søren Axelsen siden 2009 har været ulønnet formand for klosteret San Cataldo, der fungerer som et refugium for danske kunstnere og videnskabsmænd. Kort efter fortæller han ivrigt om retssal 60 i Københavns Byret. Den har en helt speciel plads i Søren Axelsens kunsthjerte, lader han forstå. Inden længe fører han an gennem Domhuset for at vise udsmykningen frem.

I fem flade nicher på den ene langvæg i retssalen står forskellige relieffer, der viser et samfund uden retsorden, mens skulpturerne ’Justitio’ og ’Vidnerne’ pryder to konkave nicher på retssalens korte endevægge. Det er billedkunstneren Jørgen Haugen Sørensen, som ad to omgange har stået for udsmykningen.

”Domstolenes arbejde og rolle afspejles i de konkave nicher. Dommeren skal sammenholde de faktiske forhold, det beviste, som symboliseres i ’Vidnerne’, med loven, symboliseret i ’Justitio’. Uden for vinduerne, som er helt symmetriske over for nicherne, er vores retssamfund. Den retsstat, som vi skal værne om. De fem relieffer er beretninger om, hvor mørkt og grufuldt det menneskelige væsen kan blive, hvis der ikke er nogen regulering” siger Søren Axelsen og fortsætter:

”Jeg vil gerne understrege, at reliefferne på ingen måde er en moralsk vurdering af de personer, som sidder anklaget i retssalen. De er udelukkende en påmindelse om, hvor galt det kan gå. Domstolenes ypperste opgave er at værne om demokratiet og sikre tillid til retssystemet, og alle borgere skal vide, at der er lighed for loven”.

En motorbåd og en vild have

Rundvisningen fortsætter ind i et baglokale til retssalen, hvor en række fotografier i sort-hvid viser glimt af Københavns Byrets lange historie. Direkte adspurgt, hvad Søren Axelsen ser mest frem til at bruge det næste kapitel i sin egen beretning på, svarer han med et glimt i øjet:

”Nu skal Henning og jeg sejle nogle gode ture i min motorbåd. En Nimbus 320, som ligger ude i Nordhavnen. Så kan jeg også holde lidt øje med Østre Landsret. Og så skal jeg bruge mere tid sammen med vores børnebørn og ordne i haven. Sidstnævnte har jeg givet arbejdstitlen ’Vildnisset’. Der bliver nok at tage fat på”.

FAKTA OM SØREN AXELSEN

Født 21. februar 1955 på Nørrebro i København. Er gift med sin kone på 40. år, har to børn og fem børnebørn.

Juridisk kandidat 1981. Var i periode frem til 1991 bl.a. sekretær i Justitsministeriet, dommerfuldmægtig samt deltidsbeskæftiget for bl.a. Statsadvokaten for København.

Blev i juni 1991 underdirektør i Direktoratet for Udlændinge.

1. oktober 1993 konstitueret som dommer i Københavns Byret. 11 måneder senere blev Søren Axelsen udnævnt som dommer samme sted, og den 1. august 1999 kunne han føje titlen som administrerende dommer i byrettens 5. sektion til CV’et.

I januar 2000 blev Søren Axelsen udnævnt til landsdommer i Østre Landsret, inden han den 1. april 2004 udnævntes til præsident for Københavns Byret.

Han blev i 2000 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen og i 2008 til ridder af Dannebrogordenen af 1. grad. I 2022 blev han udnævnt til Kommandør af 1. grad.

Søren Axelsen er formand for et huslejenævn i København.