Barnets tarv i første række

Når Retten i Svendborg modtager en familieretlig sag, handler den ofte om, hvor barnet skal bo, hvem der skal have forældremyndigheden og om, hvordan barnet skal have samvær. Det, der også kaldes forældreansvarssager.

”Vi ser især mange sager om samvær, hvor barnet bor hos den ene forælder, men ikke vil besøge den anden forælder. Det er sager, hvor forældrene befinder sig i en dyb krise, og hvor børnene står i en meget sårbar situation. Når vi får en familiesag ind, har vi derfor fokus på barnet. Børnenes tarv er altid i centrum, når der skal findes en løsning”, fortæller Camilla Felbo, som er én blandt fire dommere ved Retten i Svendborg, der behandler familiesager. Hun tilføjer:

”Når vi behandler en familiesag, handler det meget om at lytte: til forældrene og til, hvad barnet siger. Desuden gør jeg som dommer altid meget ud af at forklare barnet, at det er dommerens afgørelse, hvad der skal ske. Det er aldrig barnets ansvar”.

Retten i Svendborg afslutter hvert år mere end 200 familieretlige sager. Herudover deltager rettens dommere også i kommunens børn- og ungeudvalg, som blandt andet træffer afgørelse i sager om tvangsfjernelse af børn. Retskredsen omfatter fem kommuner: Svendborg, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland.

Børnene har fået en stemme

Familieretterne ved Danmarks Domstole blev oprettet i 2019 i forbindelse med en reform af det familieretlige område. Inden da blev familieretlige sager først behandlet ved Statsforvaltningen og derefter ved retssekretariaterne ved landets byretter og ikke i egentlige familieretsafdelinger, som kun behandlede sådanne sager. Tvangsfuldbyrdelsessager blev endvidere behandlet i fogedretterne, men behandles efter 2019 i familieretterne.

Som følge af reformen blev en ny myndighed, Familieretshuset, etableret med det formål at behandle alle familieretlige sager samt sager om bl.a. værgemål. Samtidig fik hver af landets 24 byretter en egentlig familieret. Familieretten behandler sager, hvor det ikke har været muligt at finde en løsning i Familieretshuset. Derudover behandler retten klager over Familieretshusets afgørelser.

”Langt de fleste af vores sager modtager vi fra Familieretshuset. Det er kun sager om tvangsfuldbyrdelse, altså hvor den ene forælder ikke udleverer barnet til samvær som aftalt eller bestemt eller retur til bopælsforælder, som parterne selv anlægger hos os”, fortæller Sabine Jørgensen, kontorfuldmægtig ved Retten i Svendborg.

Hun har arbejdet med familieretlige sager i ni år og står sammen med en kollega for at forberede familiesagerne ved Retten i Svendborg. Blandt andet modtager de materialet fra Familieretshuset, laver udkast til retsbøger og dombøger og tager imod henvendelser.

”Inden reformen af det familieretlige område i 2019 blev sagerne typisk afgjort ved hovedforhandling i en retssal. I dag sker der meget mere omfattende sagsoplysning, og børnene bliver hørt i langt større omfang, og der er fokus på at finde en løsning gennem dialog med forældrene. Det er en betydelig, vigtig og glædelig udvikling i den helt rigtige retning”, konstaterer hun.  

Løsning via dialog

Når en familieretlig sag skal behandles ved familieretten, kan der i dag vælges mellem fire modeller: A, B, C eller D. Dommeren vil vælge den model, som passer bedst til den situation, som familien står i.

”Mange har måske det billede, at man sidder i en retssal med en dommer over for sig, men det er ikke altid sådan i familiesagerne. Der foregår det ofte ved, at man sidder i et mødelokale i retten og taler om mulige løsninger”, konstaterer Camilla Felbo.

Model A, som man ofte bruger ved Retten i Svendborg, foregår i et lokale i retten, hvor dommeren og en børnesagkyndig psykolog mødes med forældrene. Desuden kan forældrene medbringe en advokat. På mødet drøftes forskellige løsninger, der er bedst for børnene, f.eks. kan det aftales at lave en prøveordning for samvær. Hvis der ikke kan findes en løsning, kan der aftales et nyt retsmøde, og at der skal holdes børnesamtale. Hvis der heller ikke på det nye retsmøde findes en løsning, vil sagen overgå til hovedforhandling, som er et afsluttende retsmøde, der foregår i en retssal.

Model B har som model A også fokus på, at forældrene sammen med en dommer og en børnesagkyndig psykolog taler sig frem til de bedst mulige løsninger for børnene. Her foregår det i en retssal. Barnet har ofte været til børnesamtale inden mødet, og der gives et referat fra denne. Hvis ikke der kan findes en løsning, vil sagen overgå direkte til hovedforhandling, og dommeren vil træffe en afgørelse.

Ved Retten i Svendborg afgøres sagerne ofte efter model A eller B.

”Vi gør ved Retten i Svendborg meget ud af at få løst sagerne ved især model A. Det er en fleksibel model, og den giver mulighed for, at der kan indgås en aftale om en prøveordning, hvor forældrene afprøver en løsning i f.eks. tre måneder og ser, om det fungerer”, fortæller Camilla Felbo.

Ved Model C bliver sagen afgjort som en hovedforhandling i en retssal uden et forberedende møde og typisk uden børnesamtale. Forældrene får mulighed for at afgive forklaring i retten. Dommeren afgør herefter sagen. Derudover findes også Model D, som er retsmægling. Retten i Svendborg har to retsmæglere, men der kan også bruges advokatretsmæglere. Retsmægleren afgør ikke sagen, men hjælper forældrene til selv at tale sig frem til en fælles løsning.

En præcis plan er vigtig

I familiesager er samarbejdet med de børnesagkyndige psykologer særligt vigtigt. Retten i Svendborg har fast tilknyttet seks børnesagkyndige psykologer, som ud over at deltage i møder med forældrene også afholder børnesamtalerne med dommerens deltagelse.

”Vi gør rigtig meget ud af at høre børnene. Det foregår via børnesamtale, hvor der altid er en børnesagkyndig psykolog til stede. Vi drøfter også med den børnesagkyndige, om der er noget, som vi skal være særligt opmærksomme på i den enkelte sag”, siger Camilla Felbo og tilføjer, at den børnesagkyndige psykolog også er med til at lave plan for, hvordan og hvornår barnet skal have at vide, hvad der er blevet aftalt på retsmødet.

”Af hensyn til barnet er det vigtigt, at der er en præcis plan for, hvornår forældrene sætter sig sammen med barnet og fortæller, hvad der er aftalt”, siger Camilla Felbo.

Et spor af mariehøns

Et barn kan komme til børnesamtale, når det har nået skolealderen. For at give de børn, der skal til børnesamtale, en så god oplevelse som muligt har Retten i Svendborg indrettet et særligt venteområde og lokaler, der kun bruges til samtalerne.

Retten har desuden lavet en særlig video rettet mod børn, hvori retten og turen op til venteområdet præsenteres, ligesom de kan få udleveret et skattekort, der via et spor af mariehøns på væggene i retsbygningen leder op til de lokaler, hvor børnesamtalen skal afholdes.

”Børnene bliver tilbudt en juice og en lille pose slik som præmie. Det gør noget godt for barnet og skaber en tryghed i en svær situation, og det kan fungere som en god icebreaker at tale om, om det var svært at finde op”, fortæller Sabine Jørgensen.

På Retten i Svendborgs hjemmeside kan du se videoen

Retten har desuden udarbejdet information målrettet børn, der skal til børnesamtale.

Danmarks Domstole gennemfører hvert år mellem 750.000 og 800.000 sager. I en ny artikelserie sætter vi fokus på de mange sagsområder og opgaver, som medarbejderne ved domstolene hver dag sidder med.