EU-ret under overfladen

Tekst: Nana Vogelbein

Hvert år gennemfører Danmarks Domstole flere end 750.000 sager inden for forskellige sagsområder. Selvom en given sag på overfladen kan se ud til at handle om dansk lovgivning, har rigtigt mange sager et EU-retligt grundlag.

”EU-ret er med årene blevet en meget stor del af dansk ret, og som domstol er det meget vigtigt, at vi er bevidst om den mulige EU-vinkel i en sag”, fastslår Katja Høegh, dommer ved Østre Landsret. Hun fortsætter:

”Det er i landsretterne ikke sjældent, at den EU-retlige baggrund i en given sag skal undersøges, og at man som dommer må undersøge praksis fra EU-Domstolen for at se, hvordan en given regel skal forstås. Også i byretterne er der i en del sager et EU-retligt problem, f.eks. er der i en del straffesager spørgsmål om udvisning af EU-statsborgere, og forudgående frihedsberøvelse, hvor man må se på de EU-retlige krav”.

Fokus på blinde vinkler

For at sætte fokus på konkrete EU-retlige spørgsmål samles dommere fra hver af landets 24 byretter, Sø- og Handelsretten og de to landsretter en gang årligt i Danmarks Domstoles interne netværk for EU-ret.

Sideløbende mødes netværket cirka to gange om året i de øst- og vest-undergrupper, som det af praktiske årsager er delt op i. Med nogle års mellemrum har netværket også været på studietur til EU-Domstolen og EU-Retten i Luxembourg, hvor man har drøftelser med bl.a. de danske dommere i Luxembourg.

”Hovedformålet med netværket er at sikre, at det generelle vidensniveau inden for EU-ret kontinuerligt bliver øget ved embederne. At der er så få blinde vinkler som muligt. Vi har f.eks. haft en advokat fra Kammeradvokaten på besøg for at høre om deres syn på domstolenes tilgang og ageren, når det kommer til præjudicielle forelæggelser ved EU-Domstolen. Det er min oplevelse, at der ved domstolene er forståelse for behovet for og villighed til at foretage præjudicielle forelæggelser, når det er nødvendigt. Netværket har i den forbindelse været med til at skabe viden om og forståelse for, hvornår og hvordan EU-Domstolen skal spørges”, siger Katja Høegh, som er en af Østre Landsrets i alt to repræsentanter i netværket.

En fransk barriere

Et andet tema, som netværket på det seneste har diskuteret og er begyndt at arbejde med, er indsatsen for aktivt at rekruttere yngre ansatte ved domstolene til praktik- og referendarstillinger ved EU-Domstolen.

Danskerne er generelt underrepræsenterede som ansatte i EU’s institutioner, set i forhold til mange andre nationaliteter, og Finansministeriet har derfor - forud for det danske EU-formandskab i 2025 - igangsat en handlingsplan for at få flere danskere til at søge jobs i EU’s institutioner.

”Vi kommer ikke uden om, at der er en sprogbarriere, fordi fransk er Domstolens interne arbejdssprog. Det afholder nok mange fra at søge. Derfor er det også meget vigtigt, at vi som national domstol understøtter medarbejderes kortere eller længere ophold ved EU’s institutioner. Der skal meget gerne også komme input fra den danske retstradition ved domstolene i Luxembourg, og den viden, som kommer med hjem til de danske domstole, når en yngre jurist har arbejdet ved f.eks. EU-Domstolen i en periode, er værdifuld”, vurderer Katja Høegh.

Indsigt i EU

William Lindsay-Poulsen, dommer ved Københavns Byret og tidligere bl.a. advokat hos Kammeradvokaten og souschef for EU-retskontoret i Justitsministeriet, er enig i de betragtninger.

Han mestrede det særlige franske arbejdssprog, der bruges ved EU-Domstolen, da han i 2008 som advokatfuldmægtig kom i seks måneders praktik hos den daværende danske dommer ved EU-Retten, Sten Frimodt Nielsen. At kunne begå sig på arbejdssproget hjalp ham godt på vej, men det var i kraft af praktikopholdet, at han fik indsigt i det juridisk franske, som er essentielt i det daglige arbejde.

”Vil man have en kortere eller længere karriere ved EU-Domstolen, skal man være villig til at lægge arbejde i sproglære. Det må man nok se i øjnene”, fastslår han.

Som udlært advokat begyndte William Lindsay-Poulsen aktivt at søge referendarstillinger ved EU-Domstolen. En referendar fremlægger sager for den dommer eller generaladvokat, som vedkommende arbejder for. I 2012 blev han ansat hos den svenske dommer ved EU-Retten, Nils Wahl, som kort efter blev generaladvokat ved Domstolen.

”Mine fem og et halvt gode år i Luxembourg gav mig en meget stor indsigt i, hvordan EU’s retssystem fungerer. Den erfaring trækker jeg i høj grad på i dag, hvor jeg sidder ved en national domstol”, siger han og fortsætter:

”Den måde, en dom skrives på, er forskellig. Ved EU-Domstolen svarer en dom typisk på samtlige argumenter. Det kan give meget lange domme. I Danmark har vi tradition for at tage stilling til de væsentligste pointer. Jeg er meget opmærksom på den forskel”.

Ingen berøringsangst

Københavns Byret behandler hvert år et stort antal sager ”flysager”, der navnlig drejer sig om kompensation efter EU-forordning nr. 261/2004 om flypassagerers rettigheder. Også Retten i Kolding og Retten i Aalborg behandler mange flysager.  

Ifølge William Lindsay-Poulsen er det ikke nødvendigvis den allermest højprofilerede type EU-ret, man som byretsdommer skal forholde sig til i denne type sager, men ved disse tre embeder er det en del af dagligdagen. EU-retten kan dog også gemme sig i andre sager.

”En sag om en medarbejder, der f.eks. afskediges grundet funktionsnedsættelse, trækker i store dele på ren EU-ret, vil jeg hævde. I kraft af min erfaring med EU-systemet har jeg måske fået blik for, hvornår man som dommer ved de danske domstole skal orientere sig mod EU, og jeg har heldigvis ingen berøringsangst over for EU-retten”, lyder det fra William Lindsay-Poulsen.

Arbejdsomhed og gejst

Han lægger ikke skjul på, at det kræver både arbejdsomhed og gejst at arbejde i EU-regi, men gevinsten er stor, fastslår William Lindsay-Poulsen. Han opfordrer interesserede dommerfuldmægtige til at gribe chancen.

”Hvis man trænger til afveksling og har interesse for det internationale, er der forskellige muligheder, men f.eks. kunne et ophold ved Europakollegiet i Brügge være et sted at begynde. Mange søger videre til EU efter endt studie, og de kompetencer, man tilegner sig, står rigeligt mål med indsatsen. Hvis det lyder spændende, skal man skal endelig ikke holde sig tilbage fra at tale med nogen, der har prøvet det”.