”I er retsfølelsen i egen høje person”

Retssal 002 i Retten på Frederiksberg er denne torsdag aften fyldt op med godt 100 kommende lægdommere.

Foran dommerpodiet byder retspræsident Christian Lundblad velkommen, og han lægger ikke skjul på, hvor vigtige lægdommere er for det danske retssystem:

”Det er en enormt vigtig rolle, I har påtaget jer. I er retsfølelsen i egen høje person, og det er vi dybt taknemmelige for”, lyder det fra retspræsidenten, inden han sammen med en af rettens dommere, en anklager og en forsvarer i løbet af den næste halvanden time fortæller om, hvad der venter de fremmødte som domsmænd og nævninge fra årsskiftet og de næste fire år frem.

Uden juridiske kvalifikationer

I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge. 

Og som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer, fortæller retspræsident Christian Lundblad:  

”I skal komme her med åbent sind og være opmærksomme og dømme ud fra det”.

Han understreger samtidig, at man som udpeget lægdommer har pligt til at møde op, når man bliver indkaldt til at dømme i en retssag, medmindre man har særlige og tungtvejende grunde til at melde afbud. Den form for mødepligt kaldes borgerligt ombud.

Skal være saglige og objektive

Retspræsidenten fortæller herefter, at det er vigtigt, at man som lægdommer ikke ytrer sig om en sag, hverken før, under eller efter retssagen.

”Man må ikke lufte holdninger. Det forstyrrer oplevelsen af retten som neutral og upartisk”, siger han og nævner medier og sociale medier:

”Ytringer på Facebook med selfies går bare ikke”, siger han, og der trækkes på smilebåndene blandt de fremmødte kommende lægdommere.

”Det er også vigtigt at nævne, at påklædningen skal være neutral, så retshandlingen ikke bliver forstyrret af det”, lyder det, inden der bliver gået i detaljer med, hvad der sker i retten under en retssag.

De kommende lægdommere hører blandt andet om det væsentlige forhold, at lægdommere har samme vægt som de juridiske dommere og stemmer på lige fod med dem, både om skyldsspørgsmålet og en eventuel straf.

Efter gennemgangen er der tid til spørgsmål, og spørgelysten er stor. Der bliver spurgt ind til alt fra parkeringsforhold og fortæring til voteringslokalet, og om man skal møde op i sagen igen, hvis den bliver anket til landsretten. Det skal man ikke, understreger retspræsident Christian Lundblad.  

Retsfølelsen og borgerpligten

Blandt de fremmødte er Anni Sengeløv og Lars Thiim, der allerede har taget en tørn som lægdommere og nu er klar til endnu en periode. 

”Jeg vil gerne være med til at blande mig i samfundet, og hvad der er ret og rimeligt”, lyder det fra Anni Sengeløv, når hun bliver spurgt om, hvorfor hun har valgt at være lægdommer:

”Jeg er med til at gøre noget godt, og det kan jeg godt lide”, fortæller hun.

Hendes mand, Lars Thiim, supplerer:

”For mig har det været en blanding af borgerpligt og også for at få en oplevelse selv. Det er både spændende og givtigt. Man får indsigt i nogle samfundsforhold, som man ellers aldrig ville få indblik i”.

En festdag for retssystemet

Her ved Retten på Frederiksberg begynder et nyt hold af 850 lægdommere fra årsskiftet, og retspræsident Christian Lundblad er godt tilfreds efter intromødet for de kommende lægdommere:

”Det var et dejligt møde. Det er en festdag for retssystemet, når vi siger velkommen til de nye domsmænd og nævninge. For det er dem, der gør, at vi hele tiden er i en god relation med det samfund, vi er en del af”, siger han og fortsætter:

”Lægdommerne er vigtige garanter for, at vi har den tillid i samfundet, som der er til de danske domstole. Det er, fordi vi har disse mange tusinde mennesker, som hver dag tager del i det, som vi går og laver, så de afgørelser, som vi træffer, ikke kun giver mening i retssalen, men også ude på gaden”.

Læs mere om lægdommere her på domstol.dk

Find vejledningen til lægdommere her (pdf)