Store straffesager er blevet hverdag

I 2010 oplevede Retten i Glostrup for første gang en straffesag med 14 tiltalte. I dag er det ikke unormalt, at der kan være over 10 tiltalte i en straffesag, og at sagerne varer mere end 20 retsdage.

”Før i tiden kunne politiet anholde den person, som kom kørende med ét kilo kokain, og det var så sagen. I dag går politiet i gang med at aflytte, bruge observatører og indhente digitale spor fra forskellige tjenester. Så bliver der anholdt flere medgerningsmænd til sagen. Det er effektivt politiarbejde og interessante sager at være med i, men det trækker tænder ud og lægger et pres på hele organisationen, fordi der er rigtig mange praktiske ting, der skal løses”, fortæller Christina Breinstrup, som er dommer ved Retten i Glostrup.

Sidste år afsluttede Retten i Glostrup 29 nævningesager mod 18 nævningesager året før. Det er typisk alvorlige straffesager, som afgøres som nævningesager, f.eks. sager om drab, voldtægt eller røveri. Sagerne afgøres af et nævningeting, som består af tre juridiske dommere og seks nævninge, som hver har én stemme.

”Vi har mange nævningesager og domsmandssager af længere varighed. Som dommer betyder det, at man sidder lige så mange dage i retten som tidligere, men at man afgør væsentligt færre sager, fordi sagerne tager længere tid i retten”, siger Christina Breinstrup.

Mere verbal kamp i retssalen

Ifølge Christina Breinstrup er der flere årsager til, at straffesagerne er blevet mere komplekse og længerevarende. Der er ofte flere tiltalte og dermed flere aktører i sagerne. Der er mere bevisførelse i retten ofte af teknisk karakter, og der skal ofte bruges tolk til tiltalte eller til vidner. Alt det får retsmøderne til at vare længere.

Samtidig har strafskærpelser og flere påstande om udvisninger gjort, at retssagerne tager længere tid at afgøre.

”Når vi har påstand om høje straffe, kommer sagerne ofte til at vare længere tid. Det er så at sige nemmere at acceptere en bøde på 1.000 kroner end et klip i kørekortet. Når straffene stiger, når der er påstand om udvisning, eller når der er krav om konfiskation af en bil, som måske ikke engang er tiltaltes egen, så er der mere på spil for den tiltalte. Der skal føres flere beviser, der bliver flere juridiske tvister, og der bliver ”kæmpet” mere. Sagerne tager derfor længere tid og er sværere at afgøre”, fortæller Christina Breinstrup.

Et stort puslespil

I retsafdelingen ved Retten i Glostrup sidder der et team på fem personer, som modtager straffesager fra anklagemyndigheden og berammer dem. Berammelsen af de større straffesager ligger hos en dommerkoordinator.

Når en sag skal berammes, er der mange aktører, som skal høres om, hvilke dage de kan møde i retten.

”Når der er flere tiltalte, er der også flere forsvarere. Der er også ofte bistandsadvokater for forurettede, som skal kunne møde. Anklageren skal også høres om berammelser ved længerevarende straffesager. Da alle de omkringliggende retter i Storkøbenhavn har berammet sager langt frem i tiden, er forsvarerne også koblet op på andre sager. Så hele det der puslespil med at finde sammenfaldende dage, hvor vi kan stille en dommer til rådighed, og hvor de andre faktisk også kan møde, kræver enormt mange ressourcer”, fortæller Signe Hansen, som er leder af retsafdelingen.

Også omberammelser, hvor retssager må flyttes til andre dage på grund af f.eks. sygdom, eller hvis der pludselig skal bruges yderligere retsdage til en sag, giver udfordringer.

Har man som dommer ved Retten i Glostrup en nævningesag eller en længerevarende domsmandssag, vil der typisk være afsat tre retsdage den ene uge og to retsdage den anden uge. Indimellem er der en masse skrivearbejde.

”Ved straffesager, der varer over tre dage, er der en protokolsekretær med i retten, som skriver forklaringerne fra de tiltalte og vidnerne i retsbogen. Den skal herefter redigeres af dommeren. Det er jo meget vigtigt, hvordan ordene er faldet. Når man har siddet i retten tre dage, er der tre hele dages retsbøger, der skal gennemskrives. Det betyder, at dommere, der sidder i nævningesager eller længerevarende domsmandssager, er fuldt booket op, selvom sagen kun er booket to-tre retsdage i deres kalendere”, siger Christina Breinstrup.

Flere hundrede gennem adgangskontrol hver dag

Undervejs kan der komme prioriterede sager ind, som det på forhånd ikke er muligt for retten at tage højde for. Når det sker, bliver én dommers kalender ryddet, og de andre sager flyttet over i andre dommeres kalendere.

Samtidig kan sagernes karakter i nogle tilfælde betyde, at hele etager af sikkerhedsmæssige hensyn må ryddes, og de øvrige sager flyttes til andre retssale.

”Det kan ske med kort varsel. Så begynder man at flytte de andre sager til andre retssale, som så skal passe til sagen. Det kan f.eks. være, at der skal bruges en digital retssal i den ene sag, eller der skal bruges lytterum, hvis vidnerne ikke vil vidne, mens den tiltalte sidder i retssalen. Det bliver et kæmpe puslespil”, fortæller service- og sikkerhedschef, Annette Mogensen.

Retten i Glostrup har de seneste par år behandlet flere straffesager med stort presse- og sikkerhedsopbud. Det gælder f.eks. bandesager og en sag fra hooliganmiljøet. De store sager kræver ekstra meget sikkerhed

”Der går dagligt flere hundrede personer gennem adgangskontrollen i Retten i Glostrup. Når der er en højrisikosag, kan vi i nogle tilfælde køre dobbelt adgangskontrol. Så har vi ekstra politi og adgangskontrol både ved indgangen, og dér hvor sagen foregår”, siger Annette Mogensen.

Om Retten i Glostrup

• Retten i Glostrup modtager årligt 55.000 sager på alle sagsområder og har kapacitet til at behandle omkring 50.000 sager
• I 2022 afsluttede Retten i Glostrup 11.316 almindelige straffesager og 5.714 særlige straffesager
• Der er pt. ansat omkring 130 medarbejdere ved Retten i Glostrup. Heraf er 17 udnævnte dommere, hvoraf den ene er retspræsident

Danmarks Domstole gennemfører hvert år mellem 750.000 og 800.000 sager. I en ny artikelserie sætter vi fokus på de mange sagsområder og opgaver, som medarbejderne ved domstolene hver dag sidder med.