Fortsat lange sagsbehandlingstider i 2022

Samlet set afsluttede byretterne i 2022 ca. 765.000 sager. Der har været en stigning i aktiviteten på ca. 5 pct. og en stigning i produktiviteten på 2 pct. Landsretterne afsluttede ca. 10.500 sager, Sø- og Handelsretten ca. 10.200 sager, mens Højesteret afsluttede 221 sager.

Særligt i straffesager steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2022 ved byretterne. Mens sagsbehandlingstiderne i nævningesagerne faldt marginalt, steg sagsbehandlingstiden for domsmandssager, der er blandt de alvorligste straffesager, fra 7,3 måneder i 2021 til 8,4 måneder i 2022. I 2018 tog det gennemsnitligt byretterne 4,4 måneder at gennemføre en domsmandssag. I 2022 var det steget til 8,4 måneder, det vil sige næsten en fordobling.

De stigende sagsbehandlingstider i straffesagerne vurderes at have haft en afsmittende effekt på sagsbehandlingstiderne i de civile sager. I de almindelige civile sager med hovedforhandling steg byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider fra 20,6 måneder i 2021 til 22 måneder i 2022. I 2018 tog de gennemsnitligt 16,8 måneder. De hovedforhandlede civile sager er generelt de mest ressourcekrævende civile sager. Hvis man ser på alle de almindelige civile sager i byretterne under ét – dvs. både de hovedforhandlede sager og de sager, der ikke afsluttes med hovedforhandling – har der været et marginalt fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 2021 til 2022.

”Vi står i en meget presset situation ved domstolene, hvor der gennem en årrække er kommet flere sager, end vi har kunnet nå at behandle. Der har særligt været en stor stigning i antallet af straffesager, som samtidig er blevet stadig mere komplekse og krævende at behandle”, siger Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen, og fortsætter:

”Udviklingen har desværre ført til voksende sagsbunker og lange sagsbehandlingstider, og det er en stor belastning for de involverede og en udfordring for retssikkerheden. Den aktuelle situation er derfor også alvorlig”.

Behov for ambitiøs flerårsaftale

Samtidig har domstolenes økonomi de seneste mange år været presset, og Danmarks Domstole gik sidste år ud med et underskud på det samlede budget på knap 10 mio. kr. Domstolene har i 2022 og 2023 fået tilført ekstrabevillinger målrettet bunkebekæmpelse, men det er ikke nok til at løse de strukturelle udfordringer med sagsbehandlingstiderne og vende udviklingen. Domstolsstyrelsen vurderer, at der er behov for en langsigtet plan og en ambitiøs flerårsaftale, der tilfører domstolene de nødvendige ekstra ressourcer til at kunne ansætte flere dommere, dommerfuldmægtige og kontoransatte samt til at øge retssalskapaciteten og understøtte en stabil og sikker it-drift.

”Domstolenes økonomi er presset, og det er vigtigt, at vi får en ambitiøs flerårsaftale, så vi kan begynde at nedbringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne. Det arbejder vi på, ligesom vi fra styrelsen bidrager aktivt med at identificere mulige tiltag til regelforenklinger og effektiviseringer i Rørdam-udvalget”, siger Kristian Hertz. 

Domstolsstyrelsens Årsberetning for 2022 er ligeledes blevet offentliggjort den 29. marts 2023.

Du finder årsberetningen her 

Danmarks Domstoles Årsrapport for 2022 findes her 

Fakta

Mere komplekse sager og udfordret målopfyldelse

• Stigningen i sagsbehandlingstiderne skyldes navnlig, at byretterne modtager flere sager, og at mange af sagerne er blevet mere komplicerede og dermed også betydeligt mere tidskrævende. Det skyldes bl.a. sager med et stort antal tiltalte, strafskærpelser, samt at anklagemyndigheden i en øget andel af sagerne nedlægger udvisningspåstand, hvilket medfører et behov for øget ressourceanvendelse i de enkelte sager. Andre grunde er initiativet med tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og øget adgang til beslaglæggelse af værdigenstande.
• Den stigende kompleksitet afspejles også i, at den tid, der blev afsat til hovedforhandlingen i domsmandssager i 2022, gennemsnitligt var 27 pct. højere end i 2012. Der ses også en meget markant stigning for så vidt angår nævningesager i den samme periode (idet der dog er flere udsving over årene).
• Antallet af modtagne nævningesager og domsmandssager er øget med henholdsvis ca. 45 pct. og 16 pct. i perioden 2018-2022 sammenlignet med perioden 2013-2017. Der er endvidere modtaget 3.500 flere civile sager i byretterne i 2022 i forhold til 2021.
• Målopfyldelse: I 2022 opfyldte byretterne ni af de 19 mål, som Danmarks Domstole har fastsat for korte sagsbehandlingstider i 2019-2022. Ni blev ikke opfyldt, mens ét blev delvist opfyldt.
• Målopfyldelsen er på niveau med året før. Der er dog den forskel, at byretterne i forhold til de ikke opfyldte mål var markant længere fra at opfylde målet end i 2021.

Nøgletal for 2022

Se graf for gennemsnitlig sagsbehandlingstid i udvalgte straffesager ved byretterne 2013-2022