Nyt tiltag på minretssag.dk skal fremme retsmægling

Det nye tiltag har været efterspurgt af blandt andre advokater og retsmæglere, og formålet med tiltaget er at fremme brugen af retsmægling.

Retsmægling blev indført i 2008, men over de seneste år har antallet af retsmæglingssager desværre været faldende. Domstolsstyrelsens statistik viser, at succesraten for retsmæglingssagerne derimod er steget de seneste år. I 2022 blev 62 pct. af retsmæglingssagerne afsluttet med et forlig, og der er dermed – både for parterne og domstolene – god grund til at fremme brugen af retsmægling.

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fået indført det nye tiltag. Retsmægling er ofte en billigere, enklere og hurtigere måde for parterne at få afsluttet en tvist på end en retssag, og det er noget vi gerne vil fremme brugen af. Vi ved også, at det er noget blandt andre advokaterne og retsmæglere har ønsket, og det er mit håb, at flere vil gøre brug af ordningen”, siger Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen.

Retsmægling går ud på, at parterne kan anmode retten om at udpege en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over.

Retsmægling foregår i fortrolighed. Når parterne finder ind til kernen i striden, er det ikke altid en fordel at skulle igennem en retssag, hvor man fører beviser mod hinanden og modtager rettens dom. En retsmægling tager udgangspunkt i parternes konflikt og fokuserer på, hvorfor parterne er uenige, og hvordan parterne bedst kommer videre. I retsmægling har parterne indflydelse både på processen og på resultatet. Retsmægling gør det lettere for parterne at fortsætte et eventuelt samarbejde eller anden relation, og det giver ofte en mere varig løsning.

Her kan du læse mere om retsmægling

Sådan gør du:

Civile sager anlægges og håndteres på domstolenes digitale sagsportal minretssag.dk.

Både sagsøger og sagsøgte bliver præsenteret for et procestrin om retsmægling, hvis sagsøger opretter en af følgende sagstyper:

• Almindelig civil sag, privat straffesag, småsag, gruppesøgsmål, boligretssag, boligretssag småsag, forbud og påbud, skifteretlige tvister, øvrige sager

Procestrinnet om retsmægling vises ikke ved følgende sagstyper:

• Straffuldbyrdelse, ægteskabssag, forældreansvarssag, faderskabs-/medmoderskabssag, værgemål, adm. frihedsberøvelse, tvangsfjernelse, adoption, dødsformodning, mortifikation/ejendomsdom, isoleret bevisoptagelse, konkurskarantæne, administrative anmodninger

På procestrinnet om retsmægling skal parterne tilkendegive, om de ønsker retsmægling ved at markere enten ”Nej tak, jeg ønsker ikke retsmægling” eller ”Ja, jeg ønsker retsmægling”. Procestrinnet var hidtil udfyldt på forhånd med markering i feltet ”Nej tak, jeg ønsker ikke retsmægling”. Fremover vil procestrinnet være udfyldt på forhånd med markering i feltet ”Ja, jeg ønsker retsmægling”.

Ændringen gælder både for sagsøger og sagsøgte og både i byrets- og landsretssager samt sager ved Sø- og Handelsretten. Højesteret tilbyder ikke retsmægling.

Hvis en part ikke ønsker retsmægling, skal vedkommende nu aktivt ændre markeringen.

Retsmægling forudsætter fortsat, at parterne er enige om at anmode retten om at udpege en retsmægler. En part kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage eller afbryde retsmæglingen, indtil det tidspunkt, hvor et eventuelt forlig indgås. Ændringen i procestrinnet indebærer ikke nogen materielle ændringer i parternes rettigheder i forhold til retsmægling.