Grænsen giver mange grundlovsforhør

Danmarks Domstole gennemfører hvert år mellem 750.000 og 800.000 sager. I en ny artikelserie sætter vi fokus på de mange sagsområder og opgaver, som medarbejderne ved domstolene hver dag sidder med.

Fra Rømø i vest til Als i øst. Retten i Sønderborg dækker geografisk de fire sønderjyske kommuner og hele den dansk-tyske grænse i Jylland.

Placeringen ved den dansk-tyske landegrænse har både betydning for den type sager, som retten behandler, og for mængden af grundlovssager. I 2022 havde Retten i Sønderborg 359 grundlovssager. Det gør Retten i Sønderborg til den byret i Danmark med det femte største antal grundlovssager, selvom retten, ifølge retspræsident Peter Ulrik Urskov, er den niendestørste byret:

"Vi får hele tiden sager fra grænsen. Vi har mange grundlovsforhør og mange hastesager, hvor personer er blevet arresteret ved grænsen, og sagen hurtigt skal for retten. Det har selvfølgelig betydning for tilrettelæggelsen af vores arbejde".

Hastesager stiller krav til kalender

Når en person bliver anholdt, skal den anholdte inden for 24 timer fremstilles i grundlovsforhør. Retten i Sønderborg har 10 dommere og fire retsassessorer, som deles om at have dommervagten. Ved et grundlovsforhør vil dommeren tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.

I Danmark må man maksimalt sidde varetægtsfængslet i fire uger, inden dommeren skal tage stilling til, om varetægtsfængslingen skal forlænges – det, der også kaldes ’fristforlængelse’.

"Fordi vi har så mange arrestantsager, har vi også en del sager om fristforlængelser. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at de anholdte ikke må sidde varetægtsfængslet for længe. Vi har derfor en overvægt af reserverede tidspunkter til hastesager i kalenderen", siger Peter Ulrik Urskov og tilføjer:

"Der må desuden ikke opstå problemer med proportionalitet, altså om de anholdte sidder fængslet for længe i forhold til den kriminalitet, de har begået. Det er en af de største udfordringer, vi har".

Menneskesmugling og hælervarer

Historisk har Retten i Sønderborg på grund af sin placering ved landegrænsen til Tyskland haft mange sager om menneskesmugling. Antallet er dog faldet, siden der for omkring syv år siden blev indført midlertidig grænsekontrol.

Retten har desuden mange sager om hæleri, hvor personer bliver stoppet i en bil på vej mod grænsen eller i Tyskland med tyvekoster, f.eks. cykler og professionelt værktøj, som politiet kan se, er dansk.

"De bliver fanget ved grænsen, men gerningsstedet kan være længere nordpå i Jylland eller på Fyn. Det er stjålne varer og hæleri, men man kan ikke se, hvor det er snuppet. Ofte ender sagerne her, også med kendte gerningssteder alene i andre retskredse, selvom det eneste, der knytter dem til Sønderjylland, er, at de bliver stoppet på motorvejen", siger Peter Ulrik Urskov.

Han fortæller, at man ved Retten i Sønderborg også får en del sager, der handler om, at folk forsøger at rejse ind i Danmark i strid mod et indrejseforbud. Det kan f.eks. være, at de er blevet idømt forbud mod indrejse i Danmark i seks år. Efter fem år kører de igen ind i Danmark. De bliver stoppet, og det konstateres, at de har overtrådt indrejseforbuddet. Det kan, jf. udlændingelovens § 59 b udløse en fængselsstraf på op til tre år.

"Jeg husker en sag for nogle år tilbage, hvor en mand havde fået en udvisningsdom. Han blev stoppet i Danmark og forklarede, at han skulle hente en bil til konen i Danmark. Han fik en ny fængselsstraf på et år for at overtræde indrejseforbuddet", fortæller Peter Ulrik Urskov.

Der kan også dukke sager op om mere specifikke problemstillinger. Under corona-pandemien kom der en del sager, hvor folk havde lavet dokumentfalsk med coronatests, så der var sat en ny dato på testen. Det blev opdaget, når de blev standset ved grænsen. Retten har også oplevet at modtage 25 sager, hvor udlændinge rejste ind i Danmark med fiktive ansættelseskontrakter, i løbet af én uge.

"Der var mange grundlovsforhør den uge", konstaterer Peter Ulrik Urskov.

En særlig juridisk problemstilling, som retten også møder, er EU-borgere, der pendler til deres arbejde i Danmark, og som bliver dømt for kriminalitet i Danmark.

"Skal de udvises eller ikke, hvis deres arbejde er i Danmark, og de så risikerer at miste det?", ræsonnerer Peter Ulrik Urskov.

En dommervagts forløb

Ifølge Peter Ulrik Urskov er der mere eller mindre aldrig en dommervagt, hvor der ikke sker noget. Hvis man som dommer ved Retten i Sønderborg f.eks. har weekendvagt, vil man inden kl. 9 om morgenen få besked fra anklageren, om nogen skal fremstilles i grundlovsforhør.

"Det vil næsten altid være tilfældet. Nogle gange ved man også allerede dagen før, at det kommer. Det kan f.eks. være, at en person er blevet anholdt kl. 15 om eftermiddagen dagen forinden", fortæller Peter Ulrik Urskov.

Dommeren og anklageren aftaler et tidspunkt, hvor den anholdte kan fremstilles i grundlovsforhør. Ofte skal der desuden bruges tolk. Hvis politiet ikke kan få fat i en tolk, der kan nå at møde op i retten, er tolken med via telefon.

Derudover skal der tages kontakt til en beneficeret forsvarer. Hvis en advokat er beneficeret, betyder det, at advokaten er udpeget af Justitsministeriet til at blive beskikket som forsvarer og bistandsadvokat i straffesager. Hvis der f.eks. er blevet anholdt to i samme sag, skal man have fat i to beneficerede forsvarere, som ikke må være fra det samme advokatkontor.

Grundlovsforhøret kan blive holdt kl. ni om morgenen eller kl. syv om aftenen. Det er ifølge Peter Ulrik Urskov meget forskelligt hvornår. Hvis den sigtede er fængslet i Tyskland, vil grundlovsforhøret ofte foregå in absentia – det betyder, at den sigtede ikke er til stede, og sigtede skal fremstilles igen, når vedkommende udleveres fra Tyskland.