Her behandles en stor del af landets konkurser

Når en person eller et selskab ikke kan betale sine regninger som aftalt, kan sagen behandles ved skifteretten. Danmarks Domstole behandler årligt knap 10.000 konkurssager. Over 40 procent af sagerne behandles ved Sø- og Handelsretten i København.

”Vi behandler et stort antal konkurssager hvert år, selvom tallet selvfølgelig kan variere meget. Under coronaepidemien i 2020 var antallet f.eks. lidt lavere end normalt, men nu kan vi igen se en stigning, f.eks. i sager om skat, moms og coronalån. De mange sager kræver, at vi har gode og effektive arbejdsgange, så vi kan behandle sagerne så hurtigt som muligt”, siger Thomas Finne Andersen, juridisk sekretariatschef og daglig leder af sekretariatet, som behandler konkurssagerne.

I skifteretten sidder omkring 10 jurister, hvoraf halvdelen er uddannelsesfuldmægtige, og behandler de i snit mere end 4.000 konkurssager, der årligt kommer ind fra hele Storkøbenhavn. For at sikre effektivitet i sagsbehandlingen har man ved retten blandt andet fokus på digitalisering, god oplæring af de uddannelsesfuldmægtige og inddragelse af kontorpersonalet i sagsbehandlingen.

”Et konkret eksempel er Gældsstyrelsen, som vi får rigtig mange sager fra, da det drejer sig om gæld til det offentlige. For at effektivisere arbejdsgangene har vi aftalt med Gældsstyrelsen, at vi ringer til én person hos dem, når vi skal beramme konkursbegæringerne. Tidligere skulle vi kontakte den enkelte sagsbehandler, hvilket var meget tidskrævende, da sagsbehandleren ofte var svær at få kontakt med,” fortæller Thomas Finne Andersen og fortsætter:

”Samtidig prioriterer vi at have uddannelsesfuldmægtige, som vi oplærer, og som deltager i det daglige arbejde. Vi bruger tid på uddannelse og sparring, og alle er ansvarlige for oplæringen”.

600-700 sager i hver portefølje

En konkurssag kan indledes på tre måder:

• ved at en person eller et selskab selv indsender en konkursbegæring til retten. Her skal personen kunne stille en sikkerhed på 40.000 kroner
• ved at kreditorer indgiver en konkursbegæring mod en person eller et selskab
• ved at likvidator i et selskab, der er besluttet tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen, indgiver en konkursbegæring for selskabet

Ifølge Thomas Finne Andersen ender rigtig mange af tvangsopløsningssagerne som konkurssager. Når en konkursbegæring fra en likvidator bliver sendt til Sø- og Handelsretten, er det typisk en kontorfuldmægtig, der behandler begæringen og afsiger konkursdekret.

”I konkursbegæringer fra en kreditor, fx Gældsstyrelsen, er en af vores udfordringer forkyndelsen, da vi ikke selv har stævningsmænd. Der skal vi i kontakt med byretterne for at få hjælp fra dem. Det handler om at få forkyndt og berammet sagen hurtigt”, siger Thomas Finne Andersen.

Når sagen er berammet, vil der på et retsmøde blive afsagt et konkursdekret, hvis skifteretten vurderer, at personen eller selskabet skal tages under konkurs. Herefter udpeger skifteretten en kurator, som vil stå for behandlingen af konkursboet. 

Det tager i gennemsnit 12-13 måneder at få behandlet en konkurssag ved Sø- og Handelsretten, men der kan være stor forskel på de enkelte sager. Nogle sager tager 4-5 måneder, mens andre kan tage flere år. Ifølge Thomas Finne Andersen gælder det f.eks. for nogle af konkursboerne fra finanskrisen. Hvor hurtigt en sag kan behandles, vil afhænge af flere forhold, f.eks. hvor mange kreditorer og værdier der er, og hvor lette værdierne er for kurator at opgøre og sælge.

”Vi arbejder i et højt tempo, og ofte kan en medarbejder sidde med 600-700 sager samtidig. Men vi sidder ikke og behandler sagerne hele tiden. Fra der er afsagt konkursdekret til den afsluttende skiftesamling, ligger behandlingen af sagerne hos kurator. I nogle tilfælde kan der kræves vidneafhøring i skifteretten, hvis man ved, at der f.eks. er aktiver i boet, som ikke kan findes”, forklarer Thomas Finne Andersen.

50 sager på få minutter

Når kurator har behandlet konkursboet, modtager skifteretten en redegørelse og et regnskab, og det annonceres, at der den og den dag vil være skiftesamling i retten.

”Det er sjældent, at der møder nogen til den afsluttende skiftesamling, og derfor berammer vi typisk op til 50 konkursboer til det samme tidspunkt”, siger Thomas Finne Andersen.

Ledelse kan pålægges konkurskarantæne

Ud over konkurssagerne behandler Sø- og Handelsretten også et stort antal sager om konkurskarantæne, som kan pålægges personer fra ledelsen i en konkursramt virksomhed. Hvis man bliver pålagt konkurskarantæne, betyder det, at man i en periode på op til tre år ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvor man ikke hæfter personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser. Det er fx aktieselskaber, anpartsselskaber m.v.

Reglerne om konkurskarantæne blev indført i 2013. Året efter modtog Sø- og Handelsretten 117 sager om konkurskarantæne. I 2020 var tallet steget til 906.

”Vi har modtaget langt flere sager om konkurskarantæne, end forventet, da reglerne trådte i kraft. I 2020 var der derfor ophobet en betydelig bunke sager fra tidligere år. Det gjorde, at vi prioriterede at få nedbragt bunken og havde fokus på en stabil og løbende afvikling. På den måde fik vi mere end halveret bunken, og den måde arbejder vi fortsat på”, fastslår Ina Darby Iwersen. Hun er konstitueret dommer ved Sø- og Handelsretten og ansvarlig for behandlingen af sager om konkurskarantæne.

Sidste år afsluttede Sø- og Handelsretten 960 sager om konkurskarantæne. Det svarer til over 40 procent af sagerne på landsplan.

Effektivisering af arbejdsgange

De mange sager om konkurskarantæne stiller i lighed med konkurssagerne krav til arbejdsgangene hos Sø- og Handelsretten.

”Vi har effektiviseret vores arbejdsgange, herunder også i forhold til udarbejdelse af kendelser i sagerne. Det er derfor lykkedes os at nedbringe sagsbehandlingstiden betydeligt”, siger Ina Darby Iwersen.

Modsat konkurssager behandles sager om konkurskarantæne som civile sager, hvor der kan være retssager af typisk en halv til en dags varighed. Det er kurator i en konkurssag, som vurderer, om der er grundlag for at starte en sag om konkurskarantæne mod ledelsen i en virksomhed, når der er afsagt et konkursdekret. Sagen anlægges via domstolenes sagsportal minretssag.dk.

Når kurator skal vurdere, om der er grundlag for at anlægge en sag om konkurskarantæne, ser kurator blandt andet på virksomhedens bogføring, om skatter og afgifter er indberettet og afregnet, og om der er optaget ulovlige ledelseslån. Ina Darby Iwersen vurderer, at der i omkring 90 procent af de anlagte sager ender med at blive pålagt konkurskarantæne.

Om Sø- og Handelsretten

• Sø- og Handelsretten blev etableret i 1862
• Sø- og Handelsretten behandler civile sager om udvalgte erhvervsretlige forhold for hele landet og skiftesager om insolvens, herunder konkurssager, i Storkøbenhavn (Retskredsene: Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Glostrup samt Retten i Lyngby)
• Konkursboer har været behandlet ved Sø- og Handelsretten i mere end 150 år
• I 2022 afsluttede Sø- og Handelsretten mere end 4.500 konkurssager og 960 sager om konkurskarantæne

Danmarks Domstole gennemfører hvert år mellem 750.000 og 800.000 sager. I en ny artikelserie sætter vi fokus på de mange sagsområder og opgaver, som medarbejderne ved domstolene hver dag sidder med.