Gå til sidens indhold

10 aug. 2023

Danmarks Domstole

Tekniske orienteringsmøder om udvidelse af Skifteportalen

Domstolsstyrelsen holder i løbet af efteråret 2023 en række tekniske orienteringsmøder, hvor du kan få information om udvidelsen af Skifteportalen med tvangsopløsningsområdet.

Fra sommeren 2024 vil domstolenes skifteportal også omfatte tvangsopløsningssager. Det er ca. 9.500 sager årligt. Første del af Skifteportalen, som understøtter dødsboskifteområdet, blev lanceret i november 2022.

I løbet af efteråret 2023 afholder Domstolsstyrelsen via Microsoft Teams en række tekniske orienteringsmøder om portaludvidelsen. Alle er velkomne til at deltage i møderne, som dog især er relevante for professionelle, der arbejder med tvangsopløsningssager, fx likvidatorer, kreditorer og deres systemleverandører.

På møderne vil fokus være på forudsætningerne for system-til-system-tilslutning til Skifteportalen og information om API-specifikationer til tvangsopløsningsdelen.

Du kan læse mere om API-tilslutning til Skifteportalen her

Møderne afholdes på Microsoft Teams på følgende datoer:

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig et møde ved at klikke på linket i boksen til højre. Så downloader du linket og klikker på den downloadede ICS-fil. En kalenderinvitation dukker op på din skærm, og du trykker ”deltager”. Herefter er du tilmeldt mødet.

Mødet optages

Vi gør opmærksom på, at det tekniske orienteringsmøde optages med henblik på at lave en Q&A samt en videooptagelse af oplægget, der publiceres på domstol.dk.

Hvis man ønsker at stille et spørgsmål, men ikke ønsker, at ens stemme skal fremgå af optagelsen, kan man skrive sit spørgsmål i chatten.

Optagelsen er tilgængelig på domstol.dk, så længe det er nødvendigt at vejlede om tekniske integrationer på Skifteportalen.

Når du deltager i mødet, vil dit brugernavn (det navn du angiver, når du logger ind i mødet) fremgå af en deltagerliste inde i mødet. Ligeledes vil dit brugernavn fremgå, hvis du benytter dig af chat-funktionen i løbet af fremvisningen. Billede og lyd er slået til i mødet, medmindre du slår dit kamera eller din mikrofon fra under mødet.

Du kan læse Domstolsstyrelsens privatlivspolitik via dette link

Skifteportalen udvides med tvangsopløsningsområdet

Udvidelsen af Skifteportalen er tredje leverance fra Domstolsstyrelsens store digitaliseringsprogram, Straffe- og skifteprogrammet. Programmet skal frem mod 2026 digitalisere straffe- og skifteområderne ved Danmarks Domstole.

De nye systemer skal skabe øget gennemsigtighed, større brugervenlighed og sikre en hurtigere sagsgang.

Udvidelsen af Skifteportalen udrulles først til fem pilotretter, der skal teste systemet fra den 16. januar 2024 frem mod den fulde release den 6. juni 2024. Pilotretterne er Retten på Bornholm, Retten i Holstebro, Retten i Roskilde, Retten i Kolding og Sø- og Handelsretten.

Du kan læse mere om Straffe- og skifteprogrammet via dette link