Domstolenes stemme

Tekst: Nana Vogelbein
Foto: Lars Krabbe

Da Mikael Sjöberg i 2010 blev formand for Den Danske Dommerforening, var det egentlig hans plan, at han skulle have været den nye retspræsident ved Retten i Roskilde. Posten gik imidlertid til en anden, og nederlaget huede ikke helt den ambitiøse Mikael Sjöberg.

”Jeg kan faktisk stadig tænke over, at jeg tabte til Jørgen (Lougart, red.). Men han har gjort det langt bedre, end jeg ville have kunnet gøre det. Var stillingen i Roskilde blevet min, havde jeg ikke nået jorden rundt tre gange og fået de enormt mange gode oplevelser, som jeg har med Dommerforeningen i min tid som formand”, ræsonnerer Mikael Sjöberg med et smil.

I morgen deltager han for 30. – og sidste gang - i Dommerforeningens årsmøde, under hvilket han overdrager formandshvervet.

”Jeg synes, at jeg overlader en velfungerende dommerforening, som har en plads i den kollektive bevidsthed, og som tages seriøst på Christiansborg og blandt vores samarbejdspartnere. Hertil kommer, at alle dommere er medlemmer. Men der er også opgaver, jeg gerne havde fulgt helt til dørs, fx at en nedsættelse af deltidsalderen til 62 år for dommere var kommet på lovprogrammet, at jeg havde fået en ny og bedre vagtaftale i hus og forskellige andre tiltag, der kan forbedre dommeres arbejdsvilkår. For ikke at nævne en bedre løn til dommerne”, lyder det.

Ud over rampen

Mikael Sjöberg har altid sat en ære i at være tilgængelig, svare på journalisters spørgsmål og gå i dialog med politikere, hvad enten debatten har drejet sig om ret og retfærdighed eller kroner og ører. De seneste 14 år har han således ikke kun været dommernes, men på mange måder også domstolenes, stemme.

”Jeg har været meget bevidst om, at Dommerforeningen skulle ud over rampen, men også gjort en dyd ud af ikke at have en mening om alt i kraft af mit formandskab og desuden virkelig bestræbt mig på, at min platform skulle bruges til andet end kun at tale om dommeres vilkår. Jeg har forsøgt at brede budskaberne ud på vegne af og til gavn for Danmarks Domstole. Også med henblik på at gøre det konkret for befolkningen, hvem og hvad domstolene er. Med årene er mit samarbejde med pressen blevet godt. Det har gavnet begge veje, ingen tvivl om det”, fastslår Mikael Sjöberg.

En ny slags retssikkerhed

I Dommerforeningens formålsparagraf står bl.a. skrevet, at foreningen skal kæmpe for retssikkerheden. Mikael Sjöberg har i den forbindelse opbygget et tæt forhold til Folketingets Retsudvalg, og han håber, at det netværk på Christiansborg, som han overdrager, kommer Dommerforeningens fremtidige dialog med landets lovgivere til gode.

”Retspolitikken og tonen herom er jo helt åbenlyst blevet skærpet de senere år. Udviklingen var allerede begyndt, da jeg blev formand, men de strafskærpelser og initiativer, der som en selvfølgelighed vedtages nu, er tankevækkende. Det, der var retssikkerhed i gamle dage, altså den enkeltes værn mod samfundets mulige overgreb, er langsomt men sikkert blevet vendt til samfundets sikkerhed over for den enkelte. At det er den vej, pendulet svinger, overrasker mig egentlig ikke, men fraværet af en retspolitisk debat om udviklingen bekymrer mig”.

Den farlige drejning

En bidende kold morgen den 11. januar 2021 demonstrerede Mikael Sjöberg i Warszawa sammen med 1000 kappeklædte polske dommerkolleger og en række andre formænd for andre europæiske dommerforeninger. De gik på gaden mod den polske regerings såkaldte ’muldvarpelov’, der var et alvorligt anslag mod de frie og uafhængige domstole. Demonstrationen gav genlyd verden over. Dommere protesterer som udgangspunkt aldrig.

”Det er nok noget af det største, jeg har oplevet i min tid som dommer”, konkluderer han kort, tydeligt rørt over minderne.

Rundt om i Europa og verden forfølges og fængsles dommere dagligt, og der er grund til rynkede bryn, forklarer Mikael Sjöberg. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt og med tanke på Rule of Law skal EU derfor tænke sig rigtigt godt om, før flere nye lande uden tradition for netop Rule of Law indlemmes, understreger han.

”EU-Domstolen har fx flere gange dømt Polen ’til at rette ind’, og EU-Kommissionen tilbageholdt da også bl.a. corona-støttekronerne i en periode, men endte så alligevel med at eftergive pengene. Det, der skete i Polen, da den tidligere regering de facto rullede retsstaten tilbage og politiserede retssystemet, forgik helt åbenlyst og på demokratisk vis. Det kan godt være, at den offentlige debat var styret fra politisk hold, men der var jo ikke tale om et kup. Udviklingen er farlig og særdeles bekymrende, og den kan også ske andre steder”.

En ny mærkedag

Den Europæiske Dommerforening, som Mikael Sjöberg er præsident for, har sammen med tre andre europæiske organisationer stævnet Det Europæiske Råd, der udgør det højeste politiske samarbejdsniveau mellem EU-landene. Påstanden i stævningen er, at EU-Domstolens afgørelser om Polen skal efterleves.

”Jeg er oprigtigt indigneret på vegne af mine kolleger i andre lande, hvor domstolene er under massivt politisk pres. Dommerforeninger verden over arbejder i øjeblikket for at få rejst politisk over for FN, at den 11. januar (dagen for marchen i Warszawa, red.) skal gøres til ’De uafhængige domstoles dag’, så vi sikrer, at fokus bevares for eftertiden. Jeg håber, at jeg når at være med til at sende den bold i mål”.

Mr. Send More Money

I den årsberetning, som Mikael Sjöberg præsenterer for dommerne på det kommende årsmøde, fylder den økonomiske flerårsaftale for domstolene selvsagt en del.

Han var en flittig debattør forud for aftalens indgåelse og har, på grund af sin evige argumentation for flere ressourcer til Danmarks Domstole, fået tilnavnet ”Send More Money” af en af Folketingets retspolitiske ordførere.

”Det er så flot i skåltalerne at kunne fremhæve de danske domstole, der gang på gang prises for deres uafhængighed, og som nyder den højeste troværdighed i Europa. Jeg er glad for det resultat, vi opnåede med flerårsaftalen, men hvorfor skulle det tage så lang tid at få politikerne til at forstå eller anerkende, hvor vigtigt et stykke arbejde et af verdens mindste retsvæsener udfører. Og at det ressourcemæssigt er alt for lille. Antallet af nye dommere, som flerårsaftalen tilfører, er samlet set langt færre, end vi i Dommerforeningen havde håbet på. Det er jo primært gennem tilvækst af dommerkræfter, at domstolene får bugt med sagsbunkerne og får sagsbehandlingstiden ned”, siger han og fortsætter:

”Der kommer vel op til 30 nye ekstra dommere i denne flerårsperiode, og der kan af kapacitetsmæssige grunde også kun uddannes et vist antal tilstrækkeligt kvalificerede dommere om året. Det bliver derfor et langt sejt træk at få ryddet sagsbunkerne af bordene hos Danmarks Domstole, og det lykkes kun, hvis denne flerårsaftale følges op med en efterfølger af samme volumen ved de næste forhandlinger. Er der ikke politisk forståelse for den virkelighed, kommer vi ikke i mål. Så ja. Send flere penge”.

De internationale briller

Der er sket meget i de år, Mikael Sjöberg har været formand for Den Danske Dommerforening, og han har måttet omstille sig til evigt skiftende retspolitiske tendenser og ansigter. Den nuværende justitsminister er således den niende af slagsen, Mikael Sjöberg har trykket hånd med.

Mikael Sjöberg fortsætter frem til næste efterår, hvor han fylder 70 år og falder for de danske domstoles pensionsalder, som præsident for Den Europæiske Dommerforening og vicepræsident for Den Internationale Dommerforening. Han vil også være at finde i retssalene i Østre Landsret, hvor han siden 2001 har haft sit daglige virke.

”Jeg kan stadig tændes, forarges og fare op, er ikke træt og føler mig endnu ikke pensionsmoden. Det kommende år vil jeg for alvor tage brillerne med det internationale udsyn på og bruge min stemme rundt omkring i Europa”, lyder det fra Mikael Sjöberg.