Retsmægling frem for retssag

I 2022 blev 62 pct. af de sager, der gik til retsmægling, afsluttet med et forlig. Selvom succesraten i retsmæglingssager er stigende og mange vil kunne få glæde af løsningen, har antallet af retsmæglinger de seneste år været faldende, viser tal fra Domstolsstyrelsen.

”Den tendens vil vi meget gerne have vendt. Vi ændrede i maj 2023 den foruddefinerede indstilling for retsmægling på den digitale sagsportal minretssag.dk fra et automatisk ’nej’ til ’ja’. Tiltaget var efterspurgt af blandt andre advokater og retsmæglere. Lige inden årsskiftet satte vi på en stor konference for landets retsmæglere fokus på fremtiden for retsmægling, og nu lancerer vi en informationsvideo. Det er vores håb, at den samlede indsats kan understøtte, at flere parter vælger retsmægling som et konstruktivt alternativ til en retssag”, fastslår Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen.

I videoen fortæller en sagsøgt, en advokat og en retsmægler om deres oplevelser med retsmægling og om selve processen. Du kan desuden se en rekonstruktion af en retsmægling.

Håndgribelige fordele

Både for borgerne og domstolene er der god grund til at slå et slag for retsmægling. Sanne Bager, dommer ved Københavns Byret og dommer-retsmægler gennem en lang årrække, mener, at langt størstedelen af de civile sager, der anlægges på minretssag.dk, egner sig til retsmægling. Der er nemlig flere håndgribelige fordele ved at forsøge at løse en konflikt ved hjælp af dialogbaseret retsmægling frem for en sag ved retten, forklarer hun.

”Retten kan ofte tilbyde retsmægling inden for en kort periode. Det betyder, at konflikten potentielt kan løses hurtigere. Desuden er retsmægling ofte en billigere løsning for parterne. Retsmæglerens bistand er gratis, og parten vælger selv, om vedkommende ønsker advokatbistand. Retsmægling kan gøre det lettere for parterne at fortsætte et eventuelt samarbejde, fordi retsmægling i høj grad er baseret på parternes dialog med hinanden”.

Hvis begge parter ønsker at medvirke til retsmægling, og retten ikke på forhånd vurderer, at sagen af særlige grunde er uegnet, kan retsmægling omfatte både private forhold og erhvervsforhold. Alt, hvad der sker til en retsmægling, er fortroligt, medmindre parterne aftaler andet.

Aktivt deltagende

Kernen i retsmægling er, at retsmægler bistår parterne med selv at nå frem til en løsning på den tvist, de har. I retsmægling fokuseres på de bagvedliggende årsager til konflikten med henblik på at gøre det nemmere for begge parter at komme videre.

”Det handler om at finde frem til de egentlige årsager til konflikten og understøtte parterne i at få en større forståelse for både deres egne og modpartens synspunkter. Ofte er det sådan, at når parterne finder ind til kernen i striden og taler sammen, bliver en egentlig retssag, hvor man fører beviser mod hinanden og modtager rettens dom, overflødig. Parterne har indflydelse på processen, udfaldet af retsmæglingen, og den aftale, de indgår, og de deltager aktivt i hele processen”, forklarer Sanne Bager.

Ikke fokus på vinder og taber

Landets cirka 140 retsmæglere har alle gennemgået en særskilt uddannelse. Retsmægleren er en dommer, en domstolsjurist eller en advokat. Mægleren i den konkrete sag udpeges af retten og skal være upartisk.

”Det er vigtigt at understrege, at det ikke er retsmægleren, som træffer en juridisk afgørelse i sagen. Han eller hun understøtter parterne med selv at finde frem til en løsning som de kan se sig selv i”, lyder det fra Merethe Eckhardt. Hun fortsætter:

”En retssag handler om, hvem der kan bevise sin ret. Fokus i retsmægling ligger et andet sted, fordi opgaven er at identificere, hvorfor parterne er uenige, og hvordan de bedst kommer videre. Retsmægling giver god mulighed for at undgå en egentlig retssag, hvor domsafsigelsen medfører, at der er en taber og en vinder”.

Med informationsvideoen følges op på domstolenes ambition og Retsplejerådets anbefaling i 2023 om at øge kendskabet til og udbredelsen af retsmægling.

Du kan læse mere på vores emneside om retsmægling.