Testamenter og fremtidsfuldmagter fylder

Notarområdet er et af de sagsområder ved Danmarks Domstole, der sjældent optræder i mediernes breakingbjælker. Men det er et vigtigt sagsområde, som beskæftiger mange medarbejdere ved landets byretter. Og så er det også et område, hvor sagsmængden er steget meget. På fem år er antallet af notarforretninger ved Danmarks Domstole således steget fra 97.844 afsluttede forretninger i 2018 til 184.990 i 2023. Stigningen kan blandt andet mærkes ved Retten i Odense, der i 2023 behandlede 8.696 notarforretninger mod 4.062 fem år tidligere.

”Vi oplever en klar stigning i notarforretninger. Der er ekstremt mange fremtidsfuldmagter og også mange testamenter. Vi bruger mere tid på notarområdet end tidligere og har derfor blandt andet åbnet for flere notartider”, fortæller jurist Lisbeth Bügel Madsen, funktionschef ved skifteretten i Odense.

”Notarius publicus”

Ordet ”Notar” stammer fra det latinske ”Notarius”, der betyder ”skriver” eller ”sekretær”. Ifølge Lisbeth Bügel Madsen adskiller notarområdet sig fra de andre områder ved domstolene, da notaren er en service, som borgerne selv kan vælge til.

Notaren spiller bl.a. en vigtig rolle, når det skal sikres, at juridiske dokumenter såsom testamenter og fremtidsfuldmagter er gyldige. Notaren kan også bekræfte, om en kopi af et dokument er magen til det originale. I nogle tilfælde kan notaren desuden stå for lodtrækninger, når beløbet på lodderne overstiger 20.000 kroner, eller møde op ved åbning af bankbokse.

Retsplejeloven giver mulighed for, at andre ansatte ved domstolene end jurister kan fungere som notarer. Ved Retten i Odense er notaren ofte en kontormedarbejder, som har efteruddannet sig til at varetage funktionen.

Ifølge Lisbeth Bügel Madsen kræver det indsigt, integritet og menneskelig forståelse at være notar:

”Notarens opgave er blandt andet at vurdere, om en borger er i stand til fornuftsmæssigt at oprette for eksempel et testamente. Det vil sige, om borgeren ikke bare har læst testamentet igennem, men også er klar over, hvad der skrives under på”.

Hvis notaren er i tvivl om, hvorvidt borgeren er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, vil notaren stille borgeren en række spørgsmål både om indholdet af testamentet, men også andre ting som fx hvilken dag det er, og hvor vedkommende bor. I nogle tilfælde ender det med, at notaren enten må afvise eller udsætte notarforretningen til en anden dag.

”Et eksempel er, hvis borgeren er meget tydeligt beruset. I andre tilfælde kan det dog være sværere at vurdere. For eksempel hvis det er en borger, som er lettere dement og er klar over det”, fortæller Lisbeth Bügel Madsen.

Tilbud på testamenter og fremtidsfuldmagter

I 2017 blev det muligt for borgere i Danmark over 18 år at oprette en såkaldt fremtidsfuldmagt. Det er et dokument, hvor man giver fuldmagt til, at en eller flere personer kan træffe beslutninger på ens vegne, hvis man bliver svækket og ikke længere selv kan varetage sin økonomi eller personlige forhold. Fremtidsfuldmagten oprettes digitalt via tinglysning.dk og er først gyldig, når en notar har godkendt den. Det er Familieretshuset, som i sidste ende beslutter, om den kan sættes i kraft.

”Flere banker og forsikringsselskaber tilbyder i dag, at man igennem deres samarbejdspartnere digitalt kan oprette et testamente eller en fremtidsfuldmagt. Dette kan være en del af forklaringen på, at antallet af notarforretninger er steget så meget”, siger Lisbeth Bügel Madsen.

En tid hos notaren bookes hos langt de fleste byretter digitalt via rettens hjemmeside. Som borger kan man selv vælge det notarkontor, man ønsker. Ved Retten i Odense ligger notarkontoret i skifterettens bygning.

”Når man skal til notar hos os, møder man i retten til den aftalte tid. Det er ikke ligesom ved for eksempel blodprøver, hvor der trækkes et nummer, som vises på en skærm. Notaren vil altid komme ud og hente dig. Derefter går man ind på notarkontoret”, fortæller Lisbeth Bügel Madsen.

Hvis det for eksempel er et testamente, der skal underskrives, skal borgeren medbringe to ens printede eksemplarer af testamentet samt en testamentsforside, som ligeledes er printet. Notaren vil bekræfte borgerens identitet ved hjælp af for eksempel et medbragt pas eller et kørekort med billedidentifikation og CPR-nummer.

I nogle tilfælde kan notaren også køre ud til fx terminalpatienter, som er indlagt på sygehuse eller hospicer, eller borgere, som for eksempel på grund af handicap eller alvorlig sygdom ikke kan forlade deres hjem.

Vejledning – ikke rådgivning

Som notar kan man alene vejlede borgeren om processen, og hvad der sker, når testamentet eller fremtidsfuldmagten er bekræftet – ikke rådgive. Af og til oplever notarerne dog at få spørgsmål til, om indholdet i for eksempel et testamente er lovligt.

”Vi bliver spurgt, om det er et godt testamente. I de tilfælde opfordrer vi borgerne til at tale med deres advokat, hvis de er i tvivl. Som notar kan man vejlede, ikke vurdere indholdet. Det skal en professionel rådgiver gøre”, slår Lisbeth Bügel Madsen fast.

Om Retten i Odense

• Odense retskreds består af fem kommuner: Odense, Middelfart, Assens, Kerteminde og Nordfyns Kommune
• Retten i Odense afsluttede i 2023 8.696 notarialforretninger. I 2018 afsluttede retten 4.062 notarialforretninger

Danmarks Domstole gennemfører hvert år mellem 750.000 og 800.000 sager. I en ny artikelserie sætter vi fokus på de mange sagsområder og opgaver, som medarbejderne ved domstolene hver dag sidder med.