Når noget kalder højt

Tekst: Nana Vogelbein
Foto: Lars Krabbe

Har man mødt Sanne Bager i en professionel situation som retsmægler, som forligsmand på det private område i Forligsinstitutionen eller været til møde på hendes kontor i Københavns Byrets sektion 3, vil man vide, at der altid er mindst én buket tulipaner i rummet. Det sørger hun selv for.

Den farverige følgesvends iboende signal om vækst spiller en betydelig rolle for de rammer, hun ønsker at møde folk i, fornemmer man.

Som formand for Ungdomskriminalitetsnævnet, administrerende dommer i Danmarks største byret og en af landets mest erfarne retsmæglere arbejder Sanne Bager kontinuerligt med at løse konflikter og finde farbare veje ud af blindgyder. Ud over sin cand.jur.-titel har Sanne Bager en master i konfliktmægling og en uddannelse i supervision. Hun er desuden formand for Psykolognævnet.

”Min metier er at være dommer. Det betyder til en vis grad, at man skal pakke sin personlighed lidt til side, så der ikke kan sås tvivl om ens neutralitet. Retssalens indretning og den magt, der er i loven, giver en autoritet, som man skal forvalte varsomt”, siger hun og fortsætter:

”Men noget kan kalde så højt, at det bliver nødt til at komme frem igen. For mit vedkommende var det interessen for den menneskelige psykologi og de dynamikker, der udspiller sig på det individuelle niveau, når man er i en tvist. Med årene fik jeg behov for at supplere min juridiske baggrund med ny viden og andre, mere psykolog-faglige, kompetencer”.

En regel og en løsning

Sanne Bager går fortsat i retten. Den kompetence har hun holdt ved lige, siden hun havde debut som dommerfuldmægtig i Sønderborg i senfirserne.

Et par år senere sad hun som fuldmægtig i Højesteret med under Tamilsagen og var med til at overdrage den 6.000 sider lange beretning til daværende statsminister Poul Schlüter, som efterfølgende valgte at gå af. På bagkant af Tamilsagen bidrog Sanne Bager til arbejdet med at etablere Revisornævnet, der behandler disciplinærsager vedrørende revisorer.

Hun har aldrig lagt en forkromet karriereplan, men grebet de muligheder, der har vist sig, fastslår hun.

”Jeg blev i sin tid draget af juraens systematik. At der altid er en regel og en løsning. Min voksende interesse for det menneskelige aspekt har dog ikke gjort mit engagement i juraen mindre. Juridiske udfordringer kan være en kærkommen lejlighed til fordybelse ”.

Det uudforskede territorium

Både tanker og handlinger har der været god brug for i Ungdomskriminalitetsnævnet, UKN, der for nyligt har fejret femårs jubilæum.

Det uafhængige nævn, som gennem individuelle indsatser og dialog forebygger ungdomskriminalitet for børn og unge i alderen mellem 10 og 17 år, skulle i 2019 på kort tid have etableret arbejdsgange og samarbejder, ansat personale, beskikke børnesagkyndige psykologer og koordineret praktikken omkring mødeafvikling ved landets byretter.

”Jeg trives rigtig godt med uudforskede territorier. Det, at UKN var et helt nyt nævn, gjorde mig hverken bekymret eller bange. Hvor andre måske så usikre rammer og et blankt kanvas, så ser jeg nævnet som en helt enestående mulighed for samarbejde og konstruktiv dialog som katalysator for løsning”, ræsonnerer Sanne Bager. Hun fortsætter:

”Hvert eneste møde, der afholdes i regi af UKN, skal give mening og må ikke være forgæves. Det er en alvorlig og skrøbelig situation. Den unge skal opleve konsekvens og samtidig føle sig set og hørt. De mennesker, som er involveret i arbejdet for UKN, udviser et meget stort engagement og gør deres allerypperste”.

Forståelse, forhandling, løsning

I begyndelsen af 00’erne blev det besluttet at etablere en forsøgsordning med retsmægling ved Danmarks Domstole. Inspirationen kom fra det norske retsvæsen. Sanne Bager var med til at forme uddannelsen og har siden opstarten bidraget til at uddanne og efteruddanne retsmæglere.

”Ved domstolene ser man traditionelt ikke konflikter som et potentiale, men al slags mægling er baseret på, at konflikter er en mulighed for udvikling. Mæglerens opgave er at hjælpe med at bane vej for forståelse, forhandling og en løsning, som parterne kan være tilfredse med. Der er ingen lovgivning om retsmæglingens indhold. Vi forholder os i stedet til nogle retningslinjer og har et stort og skarpt fokus på fagetik, som vi i retsmæglerkredsen evaluerer jævnligt”, fastslår hun.

Selvom succesraten i retsmæglingssager er stigende, har antallet af retsmæglinger de seneste år været faldende. For at dæmme op for den tendens blev den foruddefinerede indstilling for retsmægling på sagsportalen minretssag.dk sidste år ændret fra et automatisk ’nej’ til ’ja’.

I Københavns Byret har man efterfølgende noteret en stigning på knap 32 pct. i antallet af modtagne retsmæglingssager fra 2022 til 2023.

”Retsmægling er et vigtigt bidrag til at nedbringe sagsbehandlingstiderne og skal følge med tiden og en omverden, der aldrig står stille. Vi skal derfor til at kigge på, om vi som alternativ til det fysiske retsmæglingsmøde også skal tilbyde online-mægling. Der er selvfølgelig en hel masse etik og sikkerhed, som der skal være styr på, før vi kan gå ’live’, men jeg håber og tror på en digital løsning i en ikke alt for fjern fremtid”.

Ingen pseudo-retssag

I det hele taget er tiden moden til at kaste et nyt blik på civilsagsområdet, mener Sanne Bager. Hun peger på behovet for at lægge snittet en smule anderledes og - inden for retsplejelovens rammer - sikre nogle mere individuelle forløb for brugerne.

”Selve processen i et civilt søgsmål bør få større fokus. Udnytter vi processens rammer godt nok? Retsmægling skal fra en sags indledning i langt højere grad italesættes som en valid og vigtig mulighed. Til formødet bør ikke kun den dommer, som er retsmægler, men også øvrige dommere pege på retsmægling. Hvis det altså er den bedste løsning. Der er brug for forskellige processer til forskellige sager. For individuel tilrettelæggelse”. Hun uddyber:

”Vi skal være tydelige om, hvad det er, brugeren får ved at vælge mægling og ikke begynde at lave pseudo-retssager. Ved at bruge mere tid i sagens forberedelse og gøre alt for, at vi giver så mange som muligt det helt rette tilbud og et tilfredsstillende resultat, kommer vi, efter min opfattelse, et langt stykke i den rigtige retning. I 2022 blev 62 pct. af de sager, der gik til retsmægling, afsluttet med, at der blev fundet en løsning på tvisten. Det er en vigtig pointe. Som dommer er man altid tilfreds, når en sag bliver forligt”.