Grundloven i børnehøjde

5.b på Hellebæk Skole deltog i går i to fiktive retssager i retssal F ved Retten i Helsingør. Her var de med til at kende den tiltalte i en sag om bl.a. dødstrussel på Snapchat skyldig, mens den tiltalte i en sag om medvirken til indsmugling af 20 kilo hash gik fri.

Johanne på 12 år og Alma på 11 år var domsmænd i de to sager.

”Retssalen så anderledes ud, end jeg havde forestillet mig. Jeg troede, at dommeren og de andre deltagere sad helt alene, men sådan var det ikke. Det var en sjov oplevelse, og jeg er blevet klogere på, hvordan domstolene og en retssag fungerer, og hvad grundloven er”, fastslår Johanne.

Også Alma havde fået stof til eftertanke.

”Det var ikke svært at være med til at dømme de tiltalte, for det var jo et spil, men i rigtige retssager skal man tænke over, at det, man er med til at beslutte, får konsekvenser for et andet menneskes liv. Det er alvorligt”, ræsonnerer hun.

For livlige til retsvæsenet

De synes, at både dommer, forvarer og anklager har interessante job, men ingen af dem kan sidde stille længe nok til, at de kan gøre karriere i retsvæsenet, lyder det samstemmende. På spørgsmålet om hvordan de skal fejre grundlovsdag, siger Alma efter en tænkepause:

”Altså nu er det jo også fars dag den 5. juni, og det er nok mest ham, jeg skal fejre. Vi skal spise brunch og hygge os”.

Johanne supplerer:

”Ja, jeg skal også fejre min far. Det er faktisk først for nyligt, at jeg blev klar over, at grundloven fylder 175 år på fars dag, men den er da helt klart værd at fejre”, siger hun med et smil.

Leben og respekt i retten

Også ved Retten i Hjørring, hvor 60 elever fra 6. klassetrin på Hjørring Private Realskole deltog i grundlovsarrangementet, er der stor tilfredshed.

”Det har været så god og sjov en formiddag, og eleverne har givet udtryk for, at de har haft en megafed oplevelse. Spørgelysten har været enorm; faktisk så stor, at lærerne var positivt overraskede over elevernes engagement, og vi har bl.a. talt om domstolenes rolle som dømmende magt. Vi har kørt de fiktive retssager i to retssale med deltagelse af vores dommere og to anklagere, som anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har været så gode at sende”, siger retspræsident Mette Fuglsang Mortensen. Hun fortsætter:

”Jeg var spændt på, hvordan vi skulle løfte opgaven med at få besøg af 60 folkeskoleelever, og det leben de giver, samtidig med at der skal være respekt for de verserende sager ved retten. Alt er forløbet glat, og rettens personale har nydt den livlige stemning i huset. Jeg nåede at få feedback fra et par af eleverne, som fortalte, at de nu har en mere tryg opfattelse af retten og retssamfundet, og at arrangementet lægger meget fint op til den undervisning i samfundsfag, som de skal have efter sommerferien. Specielt Snapchat-sagen har sat spor i dem. Man fornemmer, at det virkelig rammer tæt på en virkelighed, de desværre kan komme ud for”.

Ved Retten i Hjørring blev det til frifindelse i både Snapchat-sagen og narkosagen.

Et nødvendigt kendskab

Både Retten i Hjørring og Retten i Helsingør er positive over for at gentage arrangementet næste år, så domstolene kan være med til at formidle viden om retssamfundet til børn og unge.

”Ved at åbne dørene kan vi vise vigtigheden af retssystemet, og at vi er til for helt almindelige borgere. Mens vi har arbejdet med at tilrettelægge arrangementet, er det for alvor gået op for mig, hvor lidt udbredt kendskabet til grundloven er, og hvor lidt grundloven desværre generelt fylder hos folk”, lyder det fra Valborg Top, administrations- og sekretariatschef ved Retten i Helsingør.

Børn fri adgang

Retssagerne blev afholdt som et initiativ under organisationen ’Grundlovsfesten’, der i samarbejde med Danmarks Domstole har udviklet rollespillet, hvor eleverne deltager som tiltalte, domsmænd og vidner. Oplevelsen skal være med til at give eleverne en bedre forståelse af de grundlæggende rettigheder, som grundloven giver, og som retssystemet sikrer.

"Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Danmarks Domstole og de to byretter i Helsingør og Hjørring. Tænk at leve i et land, hvor myndigheder som Danmarks Domstole har modet til at byde børn indenfor”, siger Olav Hesseldahl, leder af og initiativtager til Grundlovsfesten.

Grundloven beskriver de grundlæggende regler for det danske samfund. Grundlovsdag er den dag, hvor kong Frederik VII i 1849 underskrev grundloven og også den dag, hvor kong Frederik IX i 1953 underskrev den reviderede udgave, som er vores nuværende grundlov.

Et helt afgørende princip i grundloven er magtens tredeling. Det betyder, at der er en lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), en udøvende magt (regeringen) og en dømmende magt (domstolene).