Gå til sidens indhold

19 jun 2024

Danmarks Domstole

Verdens eneste Procesbevillingsnævn

Procesbevillingsnævnet træffer årligt afgørelse i mere end 3.000 sager. Nævnet, som er det eneste af sin slags i verden, har netop fået sin kompetence udvidet.

Procesbevillingsnævnet (PBN) besluttede i maj 2024, at en kvinde kan anke sin sag, der handler om brud på ligebehandlingsloven, til Højesteret. Tidligere på måneden traf nævnet afgørelse i sager om bl.a. varetægtsfængsling, hjemtagelse af et barn fra en syrisk flygtningelejr og fortolkning af terrorbestemmelser, der også alle går videre til rigets øverste domstol.

Nævnet giver appeltilladelser til landsretterne og Højesteret og træffer afgørelse om fri proces i en meget bred vifte af sager. Den overordnede målsætning for nævnets i alt tre afdelinger er at sikre, at retssystemets samlede ressourcer bruges på de rette sager.

”Procesbevillingsnævnet er det eneste af sin slags i verden og i min optik en utrolig vigtig organisation”, lyder det fra Hanne Kjærulff, sekretariatschef i PBN. Hun fortsætter:

”Oprindeligt lå behandlingen af sager om appeltilladelse i Justitsministeriet, men fra politisk side blev det besluttet at oprette et uafhængigt nævn, som ingen minister har instruksbeføjelse over. Procesbevillingsnævnet er bl.a. med til at understøtte, at Højesteret udfylder sin rolle som rigets øverste domstol, så retsenheden sikres, og så Højesteret træffer afgørelser i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde”.

Digitale sagsgange

Alle nævnets sager forberedes i et sekretariat, der er fælles for de tre afdelinger i PBN. Nævnet har siden 2009 været fuldt digitaliseret. Jurist Agnethe Kerrn-Jespersen er sammen med sine kolleger med til at forberede de sager, der behandles i de enkelte nævn.

”Min opgave er bl.a. at klæde nævnsmedlemmerne fuldstændigt på, når det gælder de relevante faktiske og retlige forhold i en given sag, Jeg kommer også med en indstilling om afgørelse i den pågældende sag. Typemæssigt spænder sagerne meget bredt, og selvom vi i høj grad anvender retsplejeloven, kan sagsbehandlingen i løbet af en arbejdsdag byde på mange forskellige juridiske problemstillinger. Det hænder også, at vi modtager henvendelser, hvor den juridiske problemstilling ikke er klar. Så skal der laves en smule detektivarbejde. Det er meget sjældent, at der skal ske yderligere undersøgelse i en sag, som vi har udsendt til nævnsmedlemmerne”, siger Agnethe Kerrn-Jespersen.

Kortfattede afgørelser

Kontorfuldmægtig Mikala Elverdal, som har arbejdet i PBN siden 2017, har også en vigtig finger med i spillet i forhold til de sager, som behandles på de ca. 100 nævnsmøder, der årligt afholdes i de tre afdelinger.

”Vi opretter sager fra dag til dag. Som udgangspunkt skal alle, som henvender sig til PBN med en sag, have et anerkendelsesbrev, som er en slags kvittering, fra os. Sagerne skal gøres klar til visitering hos en leder, hvilket kan indebære, at der skal indhentes yderligere dokumentation. Lige efter et nævnsmøde giver vi besked om afgørelsen i en given sag. Vi bestræber os på at sende afgørelser ud samme dag, som sagen har været behandlet på et nævnsmøde”, forklarer hun.

Nævnet begrunder alene sine afgørelser med henvisning til den eller de bestemmelser, der giver appeltilladelse eller fri proces. Et afslag eller en bevilling uddybes ikke, hvilket er i overensstemmelse med anvisningerne i forarbejderne til lovgivningen om nævnets virksomhed.

Nogle sager skal i Højesteret

Der behandles typisk 20-40 sager på hvert nævnsmøde. At en sag får appeltilladelse til Højesteret er ikke ensbetydende med, at landsretten har truffet en forkert afgørelse, for sagen kan have rejst et principielt spørgsmål, og nogle sager skal ende i Højesteret, understreger Hanne Kjærulff.

Hun har stort fokus på, at Procesbevillingsnævnets arbejde er i øjenhøjde med omverdenen, og omtale af udvalgte sager bringes kort tid efter, at de er truffet, på nævnets hjemmeside.

”Grundlaget for, at PBN får succes, er, at der er tillid til vores arbejde. Det er min klare opfattelse, at vi har et godt ry, og vi skal kontinuerligt vedligeholde vores omdømme og levere ekstern brugerorienteret kommunikation. Transparens og oplysning skaber værdi”, ræsonnerer hun.

Mange sæt øjne

Den 4. juni 2024 vedtog et enigt Folketing ca. 100 nye processuelle regler i retsplejeloven og enkelte andre love for behandling af civile sager og straffesager. Reglerne trådte i kraft den 15. juni 2024.

Blandt de nye regler er der helt nye eller ændrede appelbegrænsningsregler i civile sager og straffesager. Det betyder, at Procesbevillingsnævnets kompetence udvides, og at appel til landsretten fremover kun kan ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

”Vi får et ekstra antal sager som følge af regelændringerne, men det giver ikke anledning til en ændring i vores sagsbehandling. Den vil være fuldt forsvarlig som hidtil. Der findes formentlig ikke nogen anden organisation, hvor der er så mange juridiske sæt øjne på en sag som i Procesbevillingsnævnet. Vi skal nok finde de sager, som opfylder betingelserne og have appeltilladelse”, fastslår Hanne Kjærulff.

FAKTA

Procesbevillingsnævnet består af tre separate nævn:

  • Afdelingen for appeltilladelser, der træffer afgørelser om appeltilladelser til landsretterne og Højesteret i både civile sager og straffesager. Afdelingen består af fem medlemmer (en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer en advokat, en universitetslærer) og deres suppleanter samt færøske advokater
  • Afdelingen for fri proces, der træffer afgørelser i klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces. Afdelingen består af tre medlemmer (en landsdommer, en byretsdommer, en advokat) og deres suppleanter
  • Afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser, der træffer afgørelser om appeltilladelse til landsretten i sager, hvor familieretten har truffet afgørelse. Afdelingen består af tre medlemmer (en landsdommer, en byretsdommer, en advokat) og deres suppleanter
  • Nævnet holder gå-hjem-møde om udvalgte emner inden for appeltilladelser den 26. september 2024. Du finder invitationen på Procesbevillingsnævnets hjemmeside
  • I løbet af 2. halvår 2024 udkommer bogen "Appeltilladelser" af Hanne Kjærulff og Niels Fenger i en andenudgave. Bogen vil bl.a. indeholde omtale af de nye appelbegrænsningsregler
  • Du kan læse meget mere om Procesbevillingsnævnet på procesbevillingsnaevnet.dk