Nye advokatretsmæglere pr. 1. september 2024

Hvert fjerde år antager Domstolsstyrelsen et antal advokater, som skal fungere som retsmæglere ved byretterne, landsretterne og Sø- og Handelsretten.

Domstolsstyrelsen har netop antaget 51 advokater, der skal fungere som advokatretsmæglere pr. 1. september 2024 og fire år frem – 30 i østre landsretskreds og 21 i vestre landsretskreds. 7 af advokatretsmæglerne er nyudpeget.

Domstolsstyrelsen har modtaget i alt 101 ansøgninger.

Der skal antages et passende antal advokatretsmæglere i forhold til, at det ved en konkret sag som udgangspunkt skal være muligt at udpege en advokatretsmægler, der ikke er inhabil, der kan medvirke til en rimelig berammelsestid, og som har en hensigtsmæssig geografisk placering i forhold til sagens parter.

Domstolsstyrelsen har foretaget en vurdering af, hvor mange advokatretsmæglere der er behov for i den kommende fire-årige periode.

Retspræsidenterne har vurderet behovet for advokatretsmæglere ved deres respektive embeder. Der er ved de fleste embeder behov for 2-3 advokatretsmæglere.

Domstolsstyrelsen har lagt stor vægt på, at antallet af advokatretsmæglere matcher antallet af sager, der henvises til retsmægling, så de enkelte retsmæglere løbende kan udøve hvervet i praksis, videreudvikle deres kvalifikationer og oparbejde et solidt erfaringsgrundlag.

I perioden fra 2020 til 2023 er der i alt ved retterne blevet henvist 2.258 sager til retsmægling, fordelt på 622 sager i 2020, 585 sager i 2021, 527 sager i 2022 og 524 sager i 2023. Ifølge Domstolsstyrelsens data blev der i perioden 2016-2019 henvist i gennemsnit 868 byretssager til retsmægling om året hos enten en advokat- eller dommerretsmægler. På den baggrund blev der pr. 1. september 2020 antaget i alt 53 advokatretsmæglere. Det var ved forrige antagelsesrunde ikke muligt at skaffe statistik om antallet af retsmæglinger ved landsretterne og Sø- og Handelsretten.

Hvilke kriterier er advokatretsmæglerne valgt ud fra?

For at kunne fungere som retsmægler er det en betingelse, at advokaten udøver advokatvirksomhed, har gennemført en relevant uddannelse i mægling, og at advokaten i øvrigt må anses for egnet til at varetage hvervet som retsmægler.

Der er for hver enkelt ansøger indhentet en udtalelse hos vedkommende landsretspræsident i den landsretskreds, hvor ansøgeren udøver sin advokatvirksomhed. Landsretspræsidenten har til brug for sin udtalelse indhentet en udtalelse fra retspræsidenten for den byretskreds, inden for hvilken ansøgeren har kontoradresse. Domstolsstyrelsen har efterfølgende indhentet en udtalelse fra Advokatrådet om eventuelle disciplinære sanktioner hos de ansøgere, som Domstolsstyrelsen påtænker at antage.

Her kun du se listen over advokatretsmæglere pr. 1. september 2024

De antagne advokatretsmæglere pr. 1. september 2024 kan ses på listen her (pdf)

Listen er inddelt i advokatretsmæglere ved henholdsvis Østre Landsrets og Vestre Landsrets kreds.

Generelt om retsmægling

Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler i fortrolighed hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på deres konflikt. Retsmægling kan bruges i alle sager (bortset fra straffesager), hvor parterne har rådighed over sagsgenstanden. Navnlig sager, hvor bevisbedømmelsen bliver afgørende, er velegnede, men det er en individuel og konkret afvejning og afgørelse, om en sag er egnet til retsmægling.

Retsmægling kan gennemføres på et hvilket som helst tidspunkt i sagens forløb. Retten kan derfor, både under forberedelsen af en sag og i processen efter forberedelsen, være opmærksom på, hvornår en sag er egnet til retsmægling, og hvordan man kan henlede advokaternes og parternes opmærksomhed på, at en sag — hvis parterne er interesserede i det — vil kunne søges løst ved retsmægling. Retten kan fx indkalde til et forberedende retsmøde alene for at drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling. Det kan for eksempel også være relevant at genfremsætte et tilbud om retsmægling i en konkret sag, efter der er foretaget syn og skøn.

Både advokater og domstolsjurister, der har gennemgået en uddannelse i mægling, kan fungere som retsmæglere. Retten udpeger retsmægleren i den konkrete sag.

Rettens brugere oplever ofte retsmægling som en bedre afslutning på en sag end en dom, fordi parterne selv har medvirket til at finde en acceptabel afslutning på sagen. Desuden bliver sagsbehandlingstiden ofte kortere, ligesom retsmægling ofte er en billigere løsning både for de involverede parter og for domstolene.

Her kan du se en film om, hvordan retsmægling foregår