Gå til sidens indhold

04 feb. 2025

Danmarks Domstole

Videregivelse af oplysninger til Rigsrevisionen

Til offentlig meddelelse: På vegne af byretterne og Sø- og Handelsretten videregiver Domstolsstyrelsen personoplysninger indeholdt i skifteretternes dokumentation for gennemførte tilsyn med henholdsvis bobestyrere i dødsboer og kuratorer i konkursboer til Rigsrevisionen.

Der orienteres hermed om, at Domstolsstyrelsen på vegne af byretterne og Sø- og Handelsretten til Rigsrevisionen videregiver personoplysninger, der indgår i skifteretternes dokumentation for gennemførte tilsyn med henholdsvis bobestyrere og kuratorer i henhold til bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere og bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer.

Videregivelsen af oplysningerne sker som følge af Rigsrevisionens anmodning om dokumentation for skifteretternes tilsyn med dødsboer med bobestyrer og tilsyn med konkursboer i forbindelse med revisionens opfølgning i foråret 2025 over for Statsrevisorerne på Rigsrevisionens beretninger om henholdsvis Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer (2021) og Skifteretternes tilsyn med konkursboer (2023).

For så vidt angår personoplysninger indeholdt i skifteretternes dokumentation for gennemførte tilsyn med bobestyrere i perioden 2021-2024, videregiver Domstolsstyrelsen på vegne af byretterne følgende personoplysninger til Rigsrevisionen:

  • Embede
  • Navn på domstolsmedarbejdere, der har behandlet dødsboet
  • Sagsnummer
  • Navn, CPR-nummer, adresse og dødsdato for afdøde, hvis bo skifteretten har behandlet
  • Evt. navn og CPR-nummer på afdødes arvinger
  • Evt. navn og adresse på bobestyrer, samt evt. navn på bobestyrers sekretær(er)/sagsbehandler
  • Navn og evt. adresse på andre parter i sagen

For så vidt angår personoplysninger indeholdt i skifteretternes dokumentation for gennemførte tilsyn med kuratorer i konkursboer i perioden 2022-2024, videregiver Domstolsstyrelsen på vegne af byretterne og Sø- og Handelsretten følgende personoplysninger til Rigsrevisionen:

  • Embede
  • Navn på domstolsmedarbejdere, der har behandlet konkurssagen
  • Sagsnummer
  • Sagstype
  • Evt. navn og adresse på enkeltmandsvirksomhed eller skyldner
  • Navn og evt. adresse på kurator samt evt. navn på kurators sekretær
  • Evt. navn på andre parter i sagen (advokater mv.)

Retsgrundlaget for videregivelsen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. sammenholdt med rigsrevisorlovens § 2 og § 12.

En kopi af de oplysninger, der videregives til Rigsrevisionen, vil blive opbevaret af Domstolsstyrelsen, indtil Rigsrevisionen har afsluttet deres opfølgning. 

Dine rettigheder

Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger om dig, som Domstolsstyrelsen på vegne af retterne videregiver til Rigsrevisionen. Du har også ret til at anmode om berigtigelse, sletning af dine personoplysninger eller begrænsning i behandlingen af dine personoplysninger. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at Domstolsstyrelsen videregiver dine personoplysninger til Rigsrevisionen. 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte den ret, der har behandlet dødsboet eller konkursboet. Du kan finde rettens kontaktoplysninger på www.domstol.dk.  

Du har ret til at klage til over, at Domstolsstyrelsen på vegne af retten har videregivet dine personoplysninger til Rigsrevisionen. Klagen skal fremsættes til:
 
Domstolsstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S
persondatatilsyn@domstolsstyrelsen.dk 

Hvis du har spørgsmål til videregivelsen, herunder f.eks. til hvordan du udøver dine rettigheder, kan du kontakte Danmarks Domstoles databeskyttelsesrådgiver:

Sidsel L. Kier
Databeskyttelsesrådgiver 
dpo@domstolsstyrelsen.dk