Hvis flere borgere har ensartede krav mod en borger, virksomhed eller offentlig myndighed, kan de vælge at føre sagen som et gruppesøgsmål (kollektivt søgsmål) i stedet for at anlægge individuelle retssager.

Betingelserne for at anlægge et gruppesøgsmål er:

  • at der er tale om ensartede krav, som tilkommer flere personer, 
  • at de ensartede krav kan behandles i Danmark,
  • at retten, hvor gruppesøgsmålet anlægges, er kompetent til at behandle et af kravene
  • at gruppesøgsmålet skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på,
  • gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, og
  • at der kan udpeges en grupperepræsentant

Det er retten, der afgør, om disse betingelser er opfyldt.

Det er ikke muligt at anlægge en sag mod en gruppe efter reglerne om gruppesøgsmål.

Hvordan anlægger man et gruppesøgsmål?

Enhver, der kan udpeges som grupperepræsentant efter reglerne om gruppesøgsmål, kan anlægge et gruppesøgsmål.

Gruppesøgsmål anlægges og behandles på domstolenes sagsportal, www.minretssag.dk, hvor gruppesøgsmålets parter skal logge ind med NemID.

Læs vejledningerne til www.minretssag.dk

Fritagelse fra at bruge www.minretssag.dk

Det er muligt at blive fritaget fra at bruge www.minretssag.dk, men det kræver, at den, der anlægger gruppesøgsmålet/grupperepræsentanten, opfylder betingelserne for det. Det kan være, at den, der anlægger gruppesøgsmålet/grupperepræsentanten, har et særligt handikap, mangler digitale kompetencer eller har sprogvanskeligheder.

Læs om digital fritagelse

Hvordan forløber et gruppesøgsmål?

Et gruppesøgsmål forløber ofte anderledes end andre civile sager.

Stævning

Et gruppesøgsmål starter med indlevering af en stævning på minretssag.dk. 

Stævningen skal leve op til de sædvanlige indholdskrav til en stævning i civile sager samt indeholde en anmodning om,

  • at sagen behandles efter reglerne om gruppesøgsmål,
  • en beskrivelse af gruppen,
  • oplysninger om, hvordan gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen og
  • et forslag til grupperepræsentant.

Alle sagens dokumenter samles på www.minretssag.dk, hvor kommunikationen med retten også foregår.

Den, der anlægger gruppesøgsmålet,/ grupperepræsentanten får tilsendt adviseringsmails i e-Boks, når der er nyt i sagen.

Kvittering for modtagelse af sagen

Gruppens modpart vil modtage sagen på www.minretssag.dk og får forkyndt stævningen. 

Hvis modparten protesterer imod, at sagen skal køre som gruppesøgsmål, vil retten som udgangspunkt tage stilling til, om sagen kan anlægges som gruppesøgsmål, inden sagen fortsætter.

Grupperepræsentant udpeges

Hvis betingelserne for gruppesøgsmålet er opfyldt, godkender retten, at sagen kan behandles som et gruppesøgsmål. Retten udpeger herefter en grupperepræsentant og stiller evt. krav til grupperepræsentanten om sikkerhedsstillelse for sagens omkostninger. 

Når grupperepræsentanten er udpeget, fastlægger retten rammerne for sagen og de krav, der er omfattet af gruppesøgsmålet.

Gruppemedlemmerne identificeres

Retten skal herefter fastsætte en frist for gruppemedlemmernes tilmelding til gruppesøgsmålet eller framelding. Retten beslutter, hvordan gruppemedlemmerne skal underrettes.

Tilmelding til gruppesøgsmålet kan betinges af, at gruppemedlemmet stiller sikkerhed for sagsomkostninger.

Svarskrift

Gruppens modpart skal svare på stævningen (svarskrift) inden for den frist, som retten har bestemt. 

Hvis retten ikke modtager et svarskrift inden udløbet af fristen, vil retten behandle sagen som en udeblivelsessag. Dette indebærer, at retten som regel afsiger dom efter grupperepræsentantens påstand.

Forberedende møde

Under de almindelige civile sager vil retten ofte indkalde parterne til et forberedende møde efter stævning og svarskrift.

Da gruppesøgsmål ofte er omfattende med flere spørgsmål, der skal afklares undervejs, vil retten vurdere fra sag til sag, hvornår der skal afholdes forberedende møder. 

I gruppesøgsmål vil dette møde ofte være mellem de advokater, der repræsenterer henholdsvis grupperepræsentanten og gruppens modpart.

Når sagen er forberedt, vil retten afholde en hovedforhandling.  

Hovedforhandling

Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde og foregår i retten.

Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Det betyder, at parterne oplyser retten og modparten, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil retten herefter bede sagsøgeren om at forelægge sagen mundtligt. Det betyder, at sagsøgeren kort skal redegøre for sagens faktum og problemstilling, herunder redegøre for, hvilke punkter parterne er uenige om. Herefter følger bevisførelsen, hvor parterne og eventuelle vidner afgiver forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, har parterne lejlighed til at redegøre for deres syn på sagen i den afsluttende procedure.

Hvem kan være parter i et gruppesøgsmål?

Parterne er grupperepræsentanten på gruppemedlemmernes vegne og gruppens modpart.

Grupperepræsentanten kaldes sagsøger, og gruppens modpart kaldes sagsøgte.

Hvem kan blive grupperepræsentant?

Et medlem af gruppen, en forening, privat institution eller anden sammenslutning, når søgsmålet falder inden for rammerne af sammenslutningens formål, eller en offentlig myndighed, der ved lov er bemyndiget til det. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant.

Hvad ligger der i grupperepræsentantens rolle?

Grupperepræsentanten skal være i stand til at varetage gruppemedlemmernes interesser under sagen. Det betyder ikke, at grupperepræsentanten skal være i stand til at føre sagen.

Grupperepræsentanten kan godt være repræsenteret af en advokat.
Det er blandt andet grupperepræsentantens opgave at:

  • beslutte hvilke argumenter og beviser, der skal føres på gruppens vegne
  • beslutte hvem, der skal afgive forklaring
  • indgå eventuelt forlig på gruppens vegne – dog skal et forlig godkendes af retten for at være gyldigt
  • Grupperepræsentanten skal foreløbigt betale de udgifter, der er forbundet med sagen.

Hvad er tilmeldings- og frameldingsmodellen?

Kredsen af deltagere i gruppesøgsmål kan afgrænses på to måder:

Tilmeldingsmodellen

Tilmeldingsmodellen er den mest almindelige. Her omfatter gruppesøgsmålet alle de gruppemedlemmer, der tilmelder sig gruppesøgsmålet inden udløbet af en frist fastsat af retten.

I tilmeldingssøgsmål kan retten beslutte, at gruppemedlemmet skal stille sikkerhed for sagsomkostningerne.

Frameldingsmodellen

Denne model bruges kun sjældent. Hvor kravene er meget små, og hvor det derfor ikke kan forventes, at kravene vil fulgt op af individuelle retssager, kan retten beslutte, at gruppesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer, der ikke framelder sig gruppesøgsmålet inden udløbet af en frist fastsat af retten

I frameldingssøgsmål kan der kun udpeges en offentlig myndighed som grupperepræsentant, og retten kan ikke kræve sikkerhed for omkostningerne fra gruppemedlemmet.

Hvad vil det sige, at dommen har bindende virkning?

En dom, der er afsagt i et gruppesøgsmål, har bindende virkning for de gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet. Det betyder, at gruppens medlemmer er bundet af dommen og kan ikke anlægge individuelle søgsmål om deres krav omfattet af gruppesøgsmålet.

Kan man klage over en dom i et gruppesøgsmål?

Man har mulighed for at klage over en dom, der er afsagt i et gruppesøgsmål. Dette hedder at anke. Dommen kan ankes til landsretten.

Grupperepræsentanten (og evt. ny grupperepræsentant) eller gruppens modpart kan anke dommen. Et gruppemedlem, der er omfattet af gruppesøgsmålet, og hvis krav ikke er omfattet af anken, kan anke dommen for så vidt angår sit krav.

Læs om dine klagemuligheder

Hvad koster det at anlægge et gruppesøgsmål?

Når du anlægger en civil sag, skal du som hovedregel betale en retsafgift. Beløbets størrelse afhænger af, hvilken civil sag, der er er tale om. Afhængig af den civile sag skal der også betales en yderligere retsafgift (berammelsesafgift), når retten har afsluttet forberedelsen af sagen, og retten indkalder til hovedforhandling (eller skriftlig behandling, der træder i stedet for).

Gå til Beregn retsafgift

Læs mere om retsafgift

Kan man søge om fri proces i gruppesøgsmål?

Gruppemedlemmerne kan ikke selv søge om fri proces. Grupperepræsentanten kan søge om fri proces på gruppens vegne.
Hvis der er fri proces i gruppesøgsmålet, kan det enkelte gruppemedlem blive fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger, hvis gruppemedlemmet opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.

Læs om fri proces

Kan retten pålægge grupperepræsentanten at blive repræsenteret af en advokat?

Ja, retten kan beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat under sagen. Dette kaldes et advokatpålæg. Retten giver et sådant pålæg, hvis retten mener, at en part ikke er i stand til at føre sagen på hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.

Kan retten tilbyde retsmægling i gruppesøgsmål?

Retten kan tilbyde retsmægling i civile sager. Retsmægling er et alternativ til at gennemføre en retssag.

Læs om retsmægling

Hvad hvis grupperepræsentanten udebliver eller ikke overholder frister?

Det er vigtigt at overholde de frister for indlevering af processkrifter, som retten fastsætter. Det er også vigtigt at komme til de møder, som retten indkalder til. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Det betyder, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgers påstand.

Retshjælpsforsikring i gruppesøgsmål

Gruppemedlemmer, som har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, som dækker omkostninger ved sagen, er fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger.

Hvis forsikringen har en selvrisiko, eller hvis sikkerhedsstillelsen overstiger forsikringens maksimum, må gruppemedlemmet stille sikkerhed for selvrisikoen og/eller beløbet udover forsikringens maksimum.

Eksempler på gruppesøgsmål

Hvis flere købere af det samme produkt lider et tab eller får en skade ved at bruge produktet, kan der være mulighed for at anlægge et gruppesøgsmål mod producenten. Det kan også være, at man har købt en ny bolig som projektsalg, og det viser sig, at der er den samme skade/fejl i flere af boligerne. Her kan køberne slå sig sammen og anlægge sagen som et gruppesøgsmål.

Sidst opdateret: 17. februar 2020