Boligret

Huslejenævn og beboerklagenævn er kommunale nævn og findes i alle kommuner.

Huslejenævn

Huslejenævn behandler sager mellem private udlejere og lejere.

Eksempler på sager, der skal begynde i et huslejenævn:

• Sager om lejens størrelse
• Sager om tilbagebetaling af depositum
• Sager om udlejers vedligeholdelse af det lejede
• Sager om lejers renholdelse og vedligeholdelse af det lejede
• Sager om lejeforhøjelse efter forbedringer
• Sager om varme- og vandregnskaber mv.
• Sager om lejers overholdelse af husordenen

Beboerklagenævn

Beboerklagenævn behandler sager mellem de almene boligselskaber og deres lejere.

Eksempler på sager, der skal begynde i et beboerklagenævn:

• Sager om varsel af huslejeforhøjelser
• Sager om tilbagebetaling af depositum
• Sager om udlejers vedligeholdelse af det lejede
• Sager om lejers renholdelse og vedligeholdelse af det lejede
• Sager om lejers overholdelse af husordenen
• Sager om varme- og vandregnskaber mv.

Beboerklagenævnet behandler ikke sager om lejens størrelse. For de almene boliger gælder et princip om ”balanceleje”. Hvis du mener, at din leje i din almene bolig er for høj, kan du henvende dig til din kommune og klage over boligselskabet. Kommunerne fører tilsyn med, at reglerne for almene boliger følges.

Boligretten

Når sagen er afsluttet i enten huslejenævnet eller beboerklagenævnet, kan parterne indbringe sagen for boligretten, hvis der fortsat er uenigheder.

Alle sager om leje af erhvervslejemål skal som udgangspunkt begynde i boligretten, medmindre udlejer og lejer har aftalt, at tvister skal behandles ved privat voldgift.

Boligretten behandler sager om leje af hus eller husrum. Hus eller husrum er for eksempel lejligheder, villaer, sommerhuse og garager, men ikke ubebyggede arealer eller landbrugsarealer.

Boligretten behandler sager om fx lejens størrelse, depositum, mangler ved det lejede, opsigelse af lejeaftalen samt uenighed mellem lejer og udlejer efter ophør af lejeaftalen.

Du kan vælge at indbringe en sag for boligretten, hvis:

• du ikke er enig i huslejenævnets eller beboerklagenævnets afgørelse
• nævnene ikke har kompetence til at behandle sagen
• du aftaler med modparten, at tvisten skal indbringes direkte for boligretten, uden at nævnene har behandlet sagen
• nævnene har afvist din sag, fordi de har vurderet, at din sag ikke er egnet til behandling ved nævnene, fx fordi vidneafhøringer eller syn og skøn m.v. er nødvendigt
• sagen omhandler leje af erhvervslejemål, medmindre du og modparten har aftalt, at tvisten skal behandles ved privat voldgift.

Sager ved boligretten afgøres af en dommer. Hvis en af parterne ønsker det, eller hvis retten beslutter det, afgøres sagen af en dommer og to sagkyndige lægdommere, der har særligt kendskab til bolig- og huslejeforhold. Lægdommerne udpeges fra to forskellige lister – én, der repræsenterer udlejerne, og én, der repræsenterer lejerne. Parterne har mulighed for at pege på konkrete lægdommere fra listen. Ordningen med lægdommere skal sikre fagkyndig viden om forholdene, og at både lejer og udlejers interesser er repræsenteret. Boligrettens afgørelser træffes ved stemmeflerhed.

Det koster ikke en fast afgift at bringe en sag for boligretten. Derimod bliver der afkrævet sagsomkostninger i form af retsafgift og advokatsalær. Det er typisk den part, der taber sagen, der skal betale sagens samlede omkostninger inkl. modpartens udgifter til advokat.

Gå til beregn retsafgift

Konflikter mellem lejere og udlejere behandles af boligretten ved byretten i den retskreds, hvor boligen ligger. Hvis du vil anlægge en sag, foregår det på domstolenes sagsportal minretssag.dk. Her bliver alle typer af civile sager, herunder boligsager, oprettet og behandlet via selvbetjening, og det er også her, sagens dokumentation samles. Du skal huske at angive, at der er tale om en boligsag.

Gå til minretssag.dk

Ja, en dom afsagt i boligretten kan du som udgangspunkt klage over til landsretten. Dette hedder at anke. 

Læs om dine klagemuligheder