Deling af fælles formue
Når I bliver skilt, skal I dele den formue, I har sammen. Her kan du læse mere om, hvad I skal gøre, og hvordan I kan få hjælp af skifteretten, hvis I ikke kan blive enige om delingen.
Den formue, der skal deles, kaldes delingsformuen. I har delingsformue i jeres ægteskab, hvis I ikke har aftalt andet. Hvis I hver især ejer aktiver som særeje, skal særejet ikke indgå i det, der skal deles.
Hvis I er enige om, hvordan jeres formuer skal deles, kan I klare det hele selv. Hvis I derimod ikke kan blive enige, kan I få hjælp af skifteretten.
Sådan gør I, hvis I er enige om delingen
Hvis I er enige, kan I selv dele jeres formuer uden godkendelse fra en myndighed.
Det er dog altid en god idé at lave en skriftlig aftale om delingen, som bliver underskrevet af jer begge. Hvis I har lavet en aftale om deling inden skilsmissen eller separationen, er det en god idé at få aftalen nævnt i separations- eller skilsmissebevillingen eller i en evt. dom.
Hvis jeres formuer har en vis størrelse og er svære at få overblik over, kan det være en god idé at søge professionel hjælp til delingen.
Sådan gør I, hvis I ikke er enige om delingen
Hvis I ikke kan blive enige om at dele jeres formuer, kan I hver især bede skifteretten om hjælp. Skifteretten er en del af den lokale byret.
I kan først bede om skifterettens hjælp, når du eller I begge har afleveret en anmodning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset.
Det koster 750 kr. at anmode om skifterettens hjælp til deling.
Når du har udfyldt anmodningen, skal du sende den til skifteretten i den retskreds, hvor I begge bor, eller den retskreds, hvor I boede, da I var gift, hvis den ene af jer stadig bor der.
Er der regler for, hvordan vores formuer skal deles?
Din gæld skal trækkes fra din formue, før den skal deles. Hvis du skylder mere, end du ejer, og din formue dermed er negativ, skal dette ikke indgå i delingen.
Sådan finder du din formue
Først skal du lave en opgørelse over dine aktiver (fx fast ejendom, værdipapirer, bil og indbo), og derefter trækker du din eventuelle gæld fra. Det, der bliver tilbage, er din formue – negativ eller positiv.
Læs mere i vejledningen til opgørelse over aktiver og passiver (pdf)
Se, hvordan jeres formuer beregnes
Kan man beholde sin bil?
Som hovedregel beholder en ægtefælle sine egne aktiver, fx en bil. Det vil sige, at den ægtefælle, som står som ejer af bilen, typisk kan beholde den. Hvis bilens værdi er større end ægtefællens boslod, skal den anden ægtefælle have udbetalt forskellen kontant. En ægtefælles boslod er den del af delingsformuen, som den pågældende skal have.
Hvordan behandler skifteretten sagen?
Når skifteretten modtager jeres anmodning om hjælp, indkalder skifteretten jer til et møde. Senest syv dage før mødet skal I begge udfylde og indsende en oversigt over aktiver og passiver med bilag.
Gå til oversigt over aktiver og passiver (pdf)
På mødet gennemgår skifteretten jeres aktiver og passiver, og hvad I er uenige om. Skifteretten vil forsøge at hjælpe jer med at blive enige, så I kan lave en aftale om deling. Hvis dette lykkes, kan sagen slutte på mødet.
Hvis I ikke kan blive enige, kan skifteretten anmode en advokat om at behandle sagen. Dette sker kun, hvis én af jer eller I begge beder om det.
Hvad sker der, når sagen sendes til en advokat (bobehandler)?
Advokaten, som betegnes bobehandler, er specialiseret i formuedeling. Advokaten vil udarbejde en opgørelse i sagen over jeres aktiver og passiver. Der er ekstra omkostninger, hvis skifteretten sender sagen til en advokat. Dem skal I som udgangspunkt selv betale. Hvis det er dig, der beder om, at sagen sendes til en advokat, skal du stille sikkerhed for omkostningerne. Også selv om omkostningerne i praksis vil blive fordelt på jer begge.
Advokaten vil gennemføre delingen af delingsformuen sammen med jer. Som resultat af denne proces laves en boopgørelse. Hvis I ikke bliver enige, vil bobehandleren i sidste ende opfordre jer til at lægge sag an, om det, I er uenige om.
Dette vil i givet fald være en civil sag.
Læs mere om, hvordan man anlægger en civil sag
Hvis I ikke ønsker at lægge sag an mod hinanden, sender bobehandleren boopgørelsen videre til skifteretten. I får nu mulighed for at sende jeres begrundelser for, hvorfor I hver især er uenige i opgørelsen. Det skal I gøre senest fire uger efter, at I har modtaget den.
Skifteretten vil nu tage samlet stilling til, om boopgørelsen skal ændres, eller om der evt. skal gives frist til at lægge sag an.
Kan jeg klage over skifterettens afgørelse?
Hvis du ikke er enig i skifterettens afgørelse i sagen, kan du som udgangspunkt klage til landsretten. Det kaldes kære.
Fristen for at kære er to uger.
Skal jeg betale for at få hjælp til delingen?
I skal betale en retsafgift på 750 kr. for at bede om skifterettens hjælp til deling af jeres fælles formue.
Hvis I vælger at inddrage en bobehandler, skal I herudover betale en retsafgift på 1.500 kr., og hvis bobeholdningen overstiger 1.500.000 kr., skal der betales yderligere 9.000 kr. i retsafgift. Hertil kommer udgifter til vurderinger og til salær til den bobehandler, som skifteretten udpeger.
Omkostningerne ved behandlingen skal som udgangspunkt betales, når sagen sluttes. Det vil sige, når der er truffet en endelig afgørelse om, hvordan jeres formuer skal deles. Skifteretten fordeler omkostningerne mellem jer. Derudover skal I hver især betale for jeres egen advokat.
Du kan søge om fri proces, men du skal først aflevere en anmodning om skifterettens hjælp til deling, inden du kan søge om fri proces.
Kan vi blive skilt uden at være enige om delingen af vores formuer?
Selve skilsmissen eller separationen afhænger ikke af, om I kan blive enige om delingen af jeres formuer. I kan godt blive skilt eller separeret først og derefter dele jeres formuer. Hvis I har lavet en aftale om deling (bodelingsaftale) inden skilsmissen, er det en god idé at få skrevet delingen ind i skilsmisseaftalen.
Hvad hvis vi har lavet en ægtepagt?
Hvis I har en ægtepagt, har I aftalt, at hele eller dele af jeres formuer er særeje i tilfælde af skilsmisse eller separation.
Særeje skal ikke indgå i delingen mellem jer.
Ægtepagter er kun gyldige, hvis de er tinglyst. For at tinglyse en ægtepagt skal den registreres på tinglysning.dk.
Læs om tinglysning af ægtepagter på Tinglysningsrettens hjemmeside
Hvad hvis vi ikke er gift, men samlevende?
Selvom et par har boet sammen i årevis uden at være gift, opstår der ikke automatisk delingsformue. Det vil sige, at I derfor som hovedregel tager jeres egne ejendele og penge med jer, hvis I går fra hinanden.
Nogle gange kan det være umuligt at dele en formue op efter, hvem der ejer hvad. I de tilfælde kan der være opstået enten et bo eller et sameje. I kan kun få skifterettens hjælp til at dele boet, hvis der er opstået et bo, hvor I sammen har flere fælles rettigheder og forpligtelser.
Der skal mere end ét aktiv til, før der er tale om et bo. Hvis I fx er uenige om både hus, bil og indbo, så kan I godt bede skifteretten om hjælp til delingen. Delingen vil ske efter stort set samme regler, som hvis I var gift med hinanden.
Hvis I derimod kun ejer ét enkelt aktiv sammen, fx fast ejendom, er der ikke tale om et bo, men et sameje.
Hvis du har brug for hjælp til at få opløst og delt et sameje, så kan du lægge en civil sag an på minretssag.dk. Her kan du bede civilretten om at opløse samejet over jeres faste ejendom.
Gå til minretssag.dk
I nogle tilfælde kan det være en god idé at kontakte en advokat.
Sidst opdateret: 25. november 2024