Mødet i fogedretten

Det er fogeden, der står for mødet og leder det. Typisk vil rekvirenten også være til stede enten personligt eller telefonisk. Rekvirenten er ham eller hende, som du skylder penge, og som har bedt fogedretten om hjælp til at inddrive gælden.

Fogeden indleder mødet ved at fortælle dig, at du har pligt til at svare på spørgsmål om dine og din husstands økonomiske forhold, og at du skal tale sandt. Fogeden oplyser også, hvor mange penge du skylder.

Rekvirenten eller fogeden vil dernæst spørge til dine muligheder for at betale. Hvis du ikke kan betale hele gælden straks, kan du normalt indgå en afdragsordning. Afdragsordningen vil typisk blive sat til at løbe over højst ti måneder, medmindre andet bliver aftalt. Ved en afdragsordning skal du typisk stille dine eventuelle aktiver – fx fast ejendom, bil, ny smartphone eller depositum – til sikkerhed for gælden, indtil den er betalt. Dette kalder man at tage udlæg for gælden.

Hvis du betaler de aftalte afdrag til tiden, kan du bevare din rådighed over tingene.

På mødet skal du give de oplysninger, som fogedretten finder nødvendige. Det vil ofte være oplysninger om din og din husstands indkomst og økonomiske situation. Derfor skal du fx medbringe oplysninger om bankkonti, registreringsattest på eventuel bil, matrikelnummer på eventuel fast ejendom.

For at du kan få lov til at beholde de aktiver, der står til sikkerhed for gælden, kræver det, at du betaler de aftalte afdrag til tiden. Hvis du ikke betaler til tiden, kan du risikere, at rekvirenten, som du skylder penge, anmoder om tvangsauktion over de genstande, der er taget udlæg i. Du vil ved en tvangsauktion miste aktiverne.

Hvis du ikke har noget, du kan stille til sikkerhed for gælden, fordi du ikke ejer noget af værdi, kan du på mødet afgive en insolvenserklæring til fogeden. En insolvenserklæring afgives under strafansvar og er en erklæring om, at du ikke ejer noget, der kan foretages udlæg i. Det betyder, at du som udgangspunkt først kan blive indkaldt til møde om din gæld i fogedretten igen efter 12 måneder. Denne ”fredningsperiode” indebærer, at dem, du skylder penge, som udgangspunkt ikke kan anmode om, at der i denne periode foretages udlæg imod dig.

Hvis du mener, at du ikke skylder pengene eller vil protestere over andet i sagen, kan du gøre indsigelser på mødet. Hvis fogedretten ikke kan tage stilling til din protest med det samme, kan fogedretten udsætte sagen til et nyt møde, hvor der er afsat mere tid til at behandle sagen.

Alt efter protestens karakter kan fogedretten også i stedet henvise sagen til civilretten, hvor der vil blive indledt en retssag på grundlag af fogedsagen.

Du har pligt til at møde i fogedretten, men du kan, medmindre fogedretten har bestemt andet, lade en anden møde for dig. Du skal så udfylde den fuldmagt, du har modtaget med indkaldelsen til mødet i fogedretten.

Den person, som møder for dig, skal kende til sagen og til dine økonomiske forhold. Gør personen ikke det, kan fogedretten kræve, at du møder personligt.

Du kan ikke udeblive, fordi du skal på arbejde.

Hvis du bliver syg, har du ikke pligt til at møde. Fogedretten kan kræve, at du dokumenterer din sygdom med en lægeattest, som du selv skal betale for.

Gå til lægeattesten

Møder du ikke op uden gyldig grund, kan der på rettens kontor foretages udlæg i aktiver, du ejer, og som er registreret i et offentligt register. Det betyder, at der bl.a. kan foretages udlæg i fast ejendom. Der kan fx også foretages udlæg i biler og skibe, der er registreret i henholdsvis Motorregistret eller Skibsregistret.

Retten vil desuden kunne foretage arrest i de nævnte aktiver, hvis der fx ikke kan foretages udlæg. Hvis der foretages arrest, betyder det, at du ikke længere selv må disponere over aktiverne.

Hvis mødet handler om en umiddelbar fogedforretning (det vil sige sager, der ikke handler om betaling af pengebeløb), kan retten desuden træffe afgørelse om, at rekvirenten (fx ejeren af et lejemål) skal sættes i besiddelse af aktiver, der er registreret i et offentligt register. Det kan fx være i sager om udsættelse af lejemål.

Møder du ikke op uden gyldig grund eller uden at give besked, kan du desuden risikere, at politiet møder op og henter dig uden yderligere varsel. Du kan også risikere, at fogeden samme dag eller senere møder op på din bopæl. Du kan også blive tilbageholdt på din arbejdsplads eller fx i lufthavnen.

Hvis det er dig, der skylder penge, er det også dig, der skal betale omkostningerne i sagen, fx retsafgift og rekvirentens salær. Det er fogedretten, der fastsætter omkostningerne.

Ja. Du kan klage over rettens afgørelse. Det hedder kære.

Læs mere om dine klagemuligheder