Konkurskarantæne

Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får forbud mod at deltage i ledelsen af de typer af selskaber, hvor man ikke hæfter personligt eller ubegrænset for selskabets forpligtelser. Det er fx aktieselskaber, anpartsselskaber m.v.

Personer, som har været medlem af ledelsen i en virksomhed, der er gået konkurs, kan pålægges konkurskarantæne.

Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på tre år.

Hvis en person overtræder en konkurskarantæne, kan skifteretten efter omstændighederne pålægge personen en ny karantæne. I den forbindelse kan karantænen udvides til et forbud mod deltagelse i enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed.

En overtrædelse af karantænen kan også medføre, at personen hæfter personligt for selskabets forpligtelser, hvis det går konkurs.

Endvidere kan en overtrædelse af en konkurskarantæne straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder efter straffelovens § 131.

Det er kurator, der starter en sag om konkurskarantæne.

Kuratorer vurderer i alle konkursboer, om der er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne.

I rekonstruktionssager skal rekonstruktør og tillidsmand i rekonstruktionsforslaget beskrive forhold, der evt. kan begrunde en karantænesag.

Den, der bliver pålagt konkurskarantæne, registreres i Erhvervsstyrelsens konkurskarantæneregister. Pålægges en person konkurskarantæne, må pågældende ikke deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159.

Der er ikke offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.

Skifteretten kan videregive oplysninger fra registret til en kurator eller rekonstruktør, når skifteretten vurderer, at det er nødvendigt for kuratorens eller rekonstruktørens varetagelse af sit hverv.