Selskab konkurs

Når skifteretten træffer afgørelse om konkurs, mister selskabet retten til at råde over sine egne penge og værdier. Skifteretten udpeger en kurator, som skal sørge for at skabe overblik over selskabets samlede gæld. Kurator skal desuden opgøre og sælge selskabets værdier. Pengene, som kurator får ind, fordeles til kreditorerne.

Nej, alle kreditorer er ikke ligestillede. I konkurssager er der en rækkefølge, som kreditorerne betales efter - den kaldes konkursordenen. De enkelte klasser er ikke ligestillede, men alle kreditorer inden for en klasse er ligestillede.

• I første omgang betales omkostningerne til konkursens indtræden og behandling - dvs. retsafgifter, kurator etc.
• Herefter betales rimelige omkostninger i forbindelse med forgæves redningsforsøg - fx til advokaters forsøg på rekonstruktion.
• Dernæst betales lønkrav og feriepenge mv. Lønmodtagere får dog lønnen udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond, så de ikke skal vente på konkursbehandlingen. Lønmodtagernes Garantifond rejser i stedet kravet mod konkursboet.
• Dernæst betales skyldige afgifter til staten, som leverandører ellers har pligt til at betale (fx punktafgifter på sukker, spiritus etc.).
• I sidste klasse kommer ubetalte regninger og andre almindelige tilgodehavender, som ikke er betalt efter reglerne ovenfor.
• Hvis der stadig er penge, når alle de tidligere klasser i konkursordenen er betalt, så betales først renter, som er løbet på kravene i løbet af konkursbehandlingen, og herefter bøder og evt. gaveløfter.

Inden for hver klasse vil de enkelte kreditorer modtage samme procentvise del af deres tilgodehavende. Det kaldes også dividende.

Først når alle kreditorer i en klasse har fået 100 pct. af deres tilgodehavende, betales der dividende til kreditorerne i næste klasse.

Gæld, der er lovligt stiftet med pant, vil stadig have pant som aftalt.

Du kan læse mere om konkursordenen i konkurslovens kapitel 10

Du kan udfylde en blanket, som du skal sende til skifteretten i den retskreds, hvor selskabet hører til. 

En konkursbegæring skal være skriftlig, og den skal indeholde navn, adresse og CVR-nummer på skyldneren. Du skal også skrive, hvad selskabet skylder, og hvad det skyldes for. Desuden skal du skrive dit egen navn, adresse og telefonnummer.

Hvis et selskab begærer sig selv konkurs, skal der vedlægges en opgørelse over aktiver og passiver (værdier og gæld) samt en liste over kreditorerne.

Der er to forskellige blanketter til konkursbegæring mod selskaber - én hvis du har penge til gode i selskabet og én, hvis det er dit eget selskab, du begærer konkurs.

Find retskreds med adressesøgning

Blanket til konkursbegæring af egen virksomhed (pdf)

Blanket til konkursbegæring af andres virksomhed (pdf)

Ved afsigelsen af et konkursdekret mister ledelsen/ejeren retten til at disponere over selskabet, da selskabet nu er et konkursbo. Det vil sige, at selskabet ikke længere har ret til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

For at indgive konkursbegæring skal man fx have penge eller tjenesteydelser til gode, som ikke bliver betalt/leveret som aftalt. Samtidig skal det selskab, man begærer konkurs, være insolvent.

Det vil sige, at selskabet ikke kan betale eller levere det aftalte. Hvis selskabet ikke vil - fx på grund af uenighed om et beløb - kan sagen evt. løses via retsmægling, en inkassosag i fogedretten, eller et civilt søgsmål.

Et insolvent selskab kan også begære sig selv konkurs.

Det er skifteretten ved den byret, hvor den insolvente virksomhed hører til, der behandler insolvenssager - i Storkøbenhavn (København, Frederiksberg, Glostrup og Lyngby retskredse) er det dog Sø- og Handelsretten, der behandler insolvenssager.

Find ret via adressesøgning
Gå til oversigt over alle retter, råd og nævn

Det koster fra den 1. oktober 2021 en retsafgift på 1.500 kroner at indgive en begæring om konkurs. Egenbegæringer bliver afgiftsfri. Samtidig skal man stille sikkerhed for, at omkostningerne ved boets behandling kan betales, hvis der viser sig at være for få penge, til at konkursboet selv kan betale bobehandlingen.

Sikkerhedens størrelse fastsættes af skifteretten og vil normalt være 30.000-40.000 kroner - lønmodtagere, der har løn til gode hos det insolvente selskab, skal dog ikke stille sikkerhed.

Der er stor forskel på, hvor lang tid en konkursbehandling tager, fordi det i høj grad kommer an på det enkelte selskabs omstændigheder.

Kurator kan forholdsvis enkelt få overblik i en sag med få kreditorer og få værdier, som er lette at sælge. Her vil bobehandlingen gå hurtigt.

Er der mange kreditorer og værdier, som er svære at opgøre og sælge, tager det længere tid.

Konkurskarantæne betyder, at en person ikke må være med til at lede et selskab i en periode - typisk i tre år.

Personer kan idømmes konkurskarantæne, hvis de har været med til at lede et selskab, der er gået konkurs, og retten vurderer, at de har deltaget i groft uforsvarlig forretningsførelse i selskabet. Som regel må personer med konkurskarantæne dog gerne lede virksomheder, hvor de hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Læs om konkurskarantæne

Domstolene kan idømme personer konkurskarantæne, hvis de har deltaget i groft uforsvarlig forretningsførelse i ledelsen af et selskab, der er gået konkurs.

Personer, der har været en del af ledelsen op til ét år før konkursbegæringen, kan få konkurskarantæne - det er altså ikke kun de personer, der sad i ledelsen ved selve konkursen, der kan idømmes konkurskarantæne.

Læs om konkurskarantæne

Det er skifteretten, der udpeger kurator efter at have rådført sig med de fremmødte kreditorer.

Kurator må ikke være inhabil i forhold til det insolvente selskab.

Hvis en eller flere kreditorer anmoder om det inden tre uger efter dekretet, skal der afholdes en såkaldt skiftesamling, hvor kreditorerne stemmer om valg af kurator. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal udpeges flere kuratorer.

Skifteretten kan udpege én yderligere kurator.

Kreditorer, der har krav mod en skyldner, der er gået konkurs, skal sende et brev med opgørelse af kravet til kurator (anmelde sin fordring). Krav skal anmeldes inden fire uger fra konkursdekretets annoncering i Statstidende. Kurator udarbejder en liste over de anmeldte krav. Det kaldes også en gældbog.

Kurator vurderer de anmeldte krav. Dette sker ved en såkaldt fordringsprøvelse, der som regel foregår under et møde på kurators kontor. Tidspunktet annonceres i Statstidende. To uger inden mødet kan man hos kurator og i skifteretten se gældbogen med de anmeldte krav og kurators indstilling til kravene. Hvis kurator ikke er enig med en kreditor om for eksempel størrelsen af kreditors krav, får kreditor besked om det inden mødet.

Hvis kreditor og kurator ikke bliver enige om kravet, kan kreditor anlægge retssag mod boet. Retssagen behandles af skifteretten. Stævning skal indleveres til skifteretten inden fire uger fra det møde, hvor kurator tager stilling til kravet. Kreditor skal betale retsafgift efter retsafgiftslovens regler om civile sager.

Hvis kreditor ikke anlægger sag inden for den fastsatte frist, står kurators indstilling ved magt og er endelig.

Søg i Statstidende

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling

• Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder også for direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, likvidatorer og andre, der tidligere har beklædt disse hverv.
• Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse.
• Skyldneren skal give skifteretten besked, inden denne skifter bopæl eller fast opholdssted.
• Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Postspærring indebærer, at breve og forsendelser til skyldneren omadresseres til kurator. Dette kan ske, når skifteretten vurderer, at det har betydning for boets behandling. Postspærring er en almindelig del af sagsbehandlingen.

Skifterettens afgørelse om postspærring træffes i et retsmøde. En postspærring gælder i tre måneder, men perioden kan forlænges. En postspærring skal ophæves, når den ikke længere er nødvendig.