Etiske retningslinjer for retsmæglere

Retsmægling er en frivillig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere neutrale retsmæglere gennem en struktureret proces hjælper parterne med selv at finde en løsning på konflikten, som de finder tilfredsstillende.

Retsmæglingens forløb tilrettelægges i samarbejde med parterne. Retsmægleren yder ingen juridisk rådgivning og træffer ingen afgørelser i forbindelse med retsmæglingen, og det, som foregår i retsmæglingen, er fortroligt.

Det er karakteristisk for retsmægling, at parterne har selvbestemmelse i forhold til hele retsmæglingen, dvs. både i forhold til forløbet, indholdet og resultatet. Parterne er derfor ikke begrænset af påstandene i retssagen.

Rammerne for retsmægling fremgår af retsplejelovens kapitel 27. Herudover gælder følgende retningslinjer:

Retsmægler er en upartisk og neutral mæglingskyndig, der under møde med parterne hjælper dem med selv at finde en løsning på deres konflikt, som de finder tilfredsstillende.

Retsmægler er forpligtet til at medvirke til, at retsmæglingen fremmes indenfor rimelig tid og varetages på forsvarlig vis.

Retsmæglers rolle er at lede retsmæglingen med respekt af parternes selvbestemmelse og uden at tage stilling til konflikten. Retsmægler skal støtte parterne i at undersøge konflikten og i at klarlægge, hvilke bagvedliggende interesser og underliggende behov parterne har, herunder fremme deres indbyrdes kommunikation.

Retsmægler støtter endvidere parterne i at finde frem til, udvikle og undersøge parternes egne løsningsforslag og kan aktivt bidrage til løsningen, når det forekommer nærliggende og naturligt, og parterne ønsker det.

Det er væsentligt, at retsmæglers løsningsforslag tager udgangspunkt i parternes reelle interesser og behov, som retsmæglingen har afdækket, og retsmægler må ikke begrunde løsningsforslag med vurderinger af parternes retsstilling eller med retsmæglers egen opfattelse af, hvad der ville være en rimelig løsning.

Retsmægler bør være opmærksom på risikoen ved, at en retsmæglers løsningsforslag kan fremstå med en særlig autoritet, og retsmægler bør derfor sikre, at retsmæglers løsningsforslag bliver drøftet og vurderet på samme måde som parternes egne løsningsforslag, sådan at parternes ret til selv at træffe beslutningerne står klart.

Selvom retsmægler er dommer eller advokat, virker denne alene som retsmægler i retsmæglingen.

Hvis retsmægler er advokat, må retsmægler ikke i forbindelse med en retsmægling reklamere for sin advokatvirksomhed. Dette udelukker ikke anvendelse af firmanavn i forbindelse med korrespondance eller anvendelse af virksomhedens faciliteter i forbindelse med retsmæglingen.

Retsmægler skal have gennemført et relevant uddannelsesforløb som mægler, f.eks. Domstolsstyrelsens retsmægleruddannelse eller Danske Advokaters mediatoruddannelse.

Retsmægler skal løbende vedligeholde sine færdigheder og deltage i relevant efteruddannelse og træning for at understøtte og udvikle færdighederne i retsmægling.

Retsmægler skal optræde upartisk i forhold til parterne og forholde sig neutralt til konflikten.

Retsmægler skal over for parterne oplyse om forhold, der kan påvirke neutraliteten og upartiskheden – også selvom retsmægler ikke mener, at neutraliteten og upartiskheden er påvirket.

Hvis retsmægler undervejs i processen ikke længere kan forholde sig neutralt og optræde upartisk, skal retsmægler trække sig fra retsmæglingen. Det samme er tilfældet, hvis en af parterne mener, at retsmægler ikke er neutral eller upartisk. Retsmægler kan være parterne behjælpelig med at få udpeget en anden retsmægler, hvis de måtte ønske det.

Det er frivilligt at deltage i retsmæglingen. Enhver af parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt afbryde retsmæglingen. Retsmægler skal informere parterne om retsmægling, herunder om frivillighed og selvbestemmelse.

Retsmægler har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger, der fremkommer under retsmæglingen, jf. retsplejelovens § 277.

Retsmægler har som udgangspunkt ikke pligt til at afgive forklaring under en eventuel efterfølgende retssag, jf. retsplejelovens § 170.

Såfremt retsmægler holder møder med parterne hver for sig, skal retsmægler aftale med parterne, om det, der er passeret i de separate møder, er fortroligt i forhold til den anden part.

Herudover gælder for parterne og andre personer, der deltager i retsmægling, reglerne i retsplejelovens § 277 om tavshedspligt og fortrolighed.

Retssagens parter deltager personligt i retsmæglingsprocessen og er retsmæglingens primære aktører. Det gælder også, når der deltager advokater, andre rådgivere eller bisiddere i retsmæglingen.

Hvis parterne ikke er identiske med konfliktens parter, kan parterne inddrage den eller de personer, der har direkte kendskab til konflikten, i retsmæglingen.

Retsmægler bør inden retsmæglingsmøde undersøge og meddele parterne, hvem der deltager.

Hvis retsmægling gennemføres ved brug af video- og/eller telekommunikation (online retsmægling) skal retsmægler sikre sig, at det kun er de relevante parter/personer, der deltager.

Retsmægler kan - på et hvilket som helst tidspunkt - efter forudgående høring af parterne afslutte retsmæglingen og skal afslutte retsmæglingen, hvis

a) en af parterne ønsker det, jf. punkt 4,
b) retsmægler skønner, at en af parterne er ude af stand til at deltage meningsfuldt eller ude af stand til at varetage egne interesser,
c) der er magtubalance mellem parterne, som påvirker retsmæglingen negativt, og som ikke kan afhjælpes,
d) retsmægler bliver bekendt med information, som vil gøre det uetisk at fortsætte retsmæglingen,
e) parterne vil indgå en aftale, som vil indebære strafbart forhold eller i øvrigt stride mod ufravigelig lovgivning,
f) det viser sig, at konflikten er uegnet til retsmægling,
g) det skønnes, at retsmægling ikke længere er formålstjenlig eller
h) retsmægler skønner, at det af andre vægtige grunde er uhensigtsmæssigt at fortsætte retsmæglingen.

Retsmægler kan bistå med nedskrivningen af den eventuelle løsning af konflikten, som parterne måtte være blevet enige om.

I forbindelse med flerårsaftalen om Domstolenes Økonomi 2024-2027, vedtaget af Folketinget den 22. november 2023, blev det besluttet, at der på baggrund af anbefalinger fra Retsplejerådet og Rørdam-udvalget skulle tages særlige initiativer med henblik på at fremme brugen af retsmægling.

I lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.) fremgår følgende af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.2.:

”Endvidere er det med lovforslaget forudsat, at retsmægleren med en vis forsigtighed kan foreslå konkrete løsninger på parternes konflikt, når det kan ske, uden at retsmægleren kommer til at fremstå partisk. Det kan i mange tilfælde forekomme såvel retsmægleren som parterne nærliggende og naturligt, at retsmægleren bidrager aktivt til løsningen og ikke udelukkende fokuserer på at belyse parternes underliggende behov og interesser og at fremme deres indbyrdes kommunikation.

Det er samtidig væsentligt, at retsmæglerens løsningsforslag i givet fald tager udgangspunkt i parternes reelle interesser og behov, som retsmæglingen har afdækket, og retsmægleren må ikke begrunde løsningsforslag med vurderinger af parternes retsstilling eller med retsmæglerens egen opfattelse af, hvad der ville være en rimelig løsning. Retsmægleren bør også være opmærksom på risikoen ved, at en mæglers løsningsforslag kan fremstå med en særlig autoritet, og retsmægleren bør derfor sikre, at vedkommendes løsningsforslag bliver drøftet og vurderet på samme måde som parternes egne løsningsforslag, sådan at parternes ret til selv at træffe beslutningerne står klart.”

Disse retningslinjer er revideret i 2024 og tages op til revision efter behov - senest ved udgangen af 2028.