Konkursboets gang

Konkursboet bestyres af en eller flere kuratorer. Skifteretten udpeger kurator, når konkursdekretet afsiges. Kreditorer, der er til stede, kan komme med forslag til hvem, der skal udpeges som kurator. Ved Sø- og Handelsrettens skifteret er en række advokater som faste kuratorer. Disse har stor erfaring med konkursbobehandling og udpeges ofte som kuratorer.

Kreditorerne kan inden tre uger efter konkursdekretet eller senest tre uger efter, at konkursdekretet er bekendtgjort i Statstidende, bede om et møde i skifteretten til valg af kurator.

Kurator skal give kreditorerne og skifteretten løbende orientering om konkursboets behandling. Denne orientering består i

• meddelelse om konkursen
• oversigt over aktiver og passiver inden tre uger
• statusoversigt og redegørelse inden fire måneder
• redegørelse hvert halve år derefter

Der kan også nedsættes et kreditorudvalg, som kurator løbende skal holde orienteret om alle vigtige dispositioner i boet. Kreditorudvalg nedsættes normalt kun i større boer, fx hvor boet fortsætter driften af en virksomhed.

Om udpegning og valg af kurator, se konkurslovens kapitel 12 og 13.

Kreditorer, der har krav mod en skyldner, der er gået konkurs, skal sende et brev med opgørelse af kravet til kurator. Det kaldes at anmelde sin fordring. Krav skal anmeldes inden fire uger fra konkursdekretets annoncering i Statstidende. Kurator udarbejder en liste over de anmeldte krav. Listen over krav kaldes en gældbog.

Kurator vurderer de anmeldte krav. Dette sker ved en såkaldt fordringsprøvelse, der som regel foregår under et møde på kurators kontor. Tidspunktet annonceres i Statstidende. To uger inden mødet kan man hos kurator og i skifteretten se gældbogen med de anmeldte krav og kurators indstilling til kravene. Hvis kurator ikke er enig med en kreditor om for eksempel størrelsen af kreditors krav, får kreditor besked om det inden mødet.

Hvis kreditor og kurator ikke bliver enige om kravet, kan kreditor anlægge retssag mod boet. Retssagen behandles af skifteretten. En sådan stævning skal indleveres til skifteretten inden fire uger fra det møde, hvor kurator tager stilling til kravet. Kreditor skal betale retsafgift efter retsafgiftslovens regler om civile sager.

Hvis kreditor ikke anlægger sag inden for den fastsatte frist, står kurators indstilling ved magt og er endelig.

Om prøvelse af fordringer og andre krav, se konkurslovens kapitel 16.

Når konkursboet kan sluttes, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Hvis det under konkursboets behandling viser sig, at der kun er penge til boomkostningerne, det vil sige til kurators salær og de faktiske udgifter, afsluttes bobehandlingen med et § 143-regnskab. I disse sager er der ingen dividende til kreditorerne. Det vil sige, at kreditorerne ikke får noget af deres tilgodehavende udbetalt.

I konkursboer med aktiver ud over det, der går til boomkostninger, skal overskuddet fordeles mellem kreditorerne. I disse boer udarbejder kurator regnskab og udlodningsregnskab. Udlodningsregnskabet er opgørelsen over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Det sker i en bestemt rækkefølge, der kaldes konkursordenen.

Boet sluttes på en skiftesamling i skifteretten. Skifteretten indkalder kreditorerne ved en annonce i Statstidende. Kurator sender en indkaldelse til kreditorerne til skiftesamlingen. Regnskab med bilag og udlodning ligger til eftersyn i skifteretten i to uger inden mødet.

Om konkursordenen, se konkurslovens kapitel 10.

Om slutning og udlodning, se konkurslovens kapitel 18.

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling

• Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder i juridiske personer også for direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, likvidatorer og andre, der tidligere har beklædt disse hverv.
• Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse.
• Skyldneren skal give skifteretten besked, inden denne skifter bopæl eller fast opholdssted.
• Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Postspærring indebærer, at breve og forsendelser til skyldneren omadresseres til kurator. Dette kan ske, når skifteretten vurderer, at det har betydning for boets behandling. Postspærring er et sædvanligt sagsbehandlingskridt.

Skifterettens afgørelse om postspærring træffes i et retsmøde. For så vidt angår personlige skyldnere, så skal de være tilsagt til retsmødet og have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om postspærring. En postspærring gælder i tre måneder, men perioden kan forlænges. En postspærring skal ophæves, når den ikke længere er nødvendig.

Kurator kan åbne og læse alle breve, som modtages via postspærringen, med mindre det er helt åbenbart, at de ikke vedrører konkursboet. Kurator skal underrette skyldneren om tid og sted for brevåbningen. Skyldner har ret til at være til stede, når breve og forsendelser åbnes. Breve, som ikke vedrører boet, skal kurator snarest muligt udlevere eller sende til skyldneren.

Reglerne om skyldnerens stilling under konkurs findes i konkurslovens kapitel 11.

En personlig skyldner kan få beskikket advokat, når der skønnes at være et behov for det. Advokatbeskikkelse kan både ske i forbindelse med behandling af en konkursbegæring og senere under konkursboets behandling.