Straffesager efterforskes af politiet. Når efterforskningen er færdig, rejser anklagemyndigheden tiltale i sagen og sender sagen til retten, hvor hovedforhandlingen kan begynde.

Når anklagemyndigheden har rejst tiltale i sagen (lavet et anklageskrift) og sendt sagen videre til retten, bliver den sigtede indkaldt til et retsmøde og får udleveret anklageskriftet. Den sigtede bliver herefter betegnet som tiltalte. Anklageskriftet indeholder blandt andet en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om og en henvisning til de regler i straffelovgivningen, som anklagemyndigheden mener, den tiltalte har overtrådt.

Om hovedforhandlingen

Når der er rejst tiltale, vil sagens parter blive indkaldt til et retsmøde ved retten. Retsmødet kaldes hovedforhandlingen og er den proces, hvor anklager og forsvarer afhører både den tiltalte og vidner i sagen og fremlægger beviser. Til sidst fortæller anklager og forsvarer, hvordan de mener, at sagen bør afgøres, og hvad straffen bør være. Det kalder man for proceduren eller de afsluttende bemærkninger. Herefter, og inden domsafsigelsen, får den tiltalte altid ordet. Rettens dommere afsiger herefter dom i sagen og afgør, om den tiltalte er skyldig eller skal frifindes. Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fastsætter dommerne også, hvad straffen skal være.

Hvad sker der i hovedforhandlingen?

I byretten begynder retsmødet med, at anklageren læser anklageskriftet op. Bagefter oplyser den tiltalte, om han eller hun erkender sig skyldig i det strafbare forhold, som anklageskriftet beskriver. Derefter bliver den tiltalte afhørt – først af anklageren og så af forsvareren. Tiltalte har ikke pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål.

Har man pligt til at møde op?

Hvis du er tiltalt i sagen eller indkaldt som vidne, har du pligt til at møde op. Hvis du er forhindret i at møde op, skal du straks kontakte retten eller din advokat. Det er retten, der afgør, om din grund til ikke at møde op er gyldig. Ved sygdom skal du være forberedt på at indhente en lægeerklæring, som du selv skal betale for.
Du kan læse mere om at være indkaldt som vidne her

Hvem deltager i retssagen i en straffesag?

I en straffesag er tiltalte og dennes forsvarsadvokat til stede i retssalen. Det samme er anklageren og evt. den forurettede/ofret samt øvrige vidner alt efter lovovertrædelsens karakter. 

I byretten vil det i domsmandssager være en juridisk dommer og to domsmænd, som i fællesskab afgør sagen, mens det i nævningesager vil være tre juridiske dommere og et nævningeting på seks nævninge, som afgør sagen.

I landsretten vil det i domsmandssager være tre juridiske dommere og tre domsmænd, der afgør sagen, mens det i nævningesager i landsretten vil være tre juridiske dommere og et nævningeting på ni nævninge, der afgør sagen.

I retssalen kan der derudover være tilhørere, bistandsadvokat, tolk, vagter og protokolfører til stede.

Hvad er en beskikket forsvarer?

En beskikket forsvarer er en forsvarsadvokat, som det offentlige stiller til rådighed for den sigtede (tiltalte) i en straffesag. At advokaten er beskikket indebærer blandt andet, at salæret til advokaten i første omgang bliver betalt af det offentlige. Hvis tiltalte bliver kendt skyldig og dømt, vil det offentlige efterfølgende opkræve advokatomkostningerne hos tiltalte (nu domfældte).

Den sigtede kan som normalt selv vælge, hvem han eller hun vil have som forsvarsadvokat. For unge under 18 år er det den/dem, der har forældremyndigheden, der bestemmer. 

Politiet har pligt til at vejlede en sigtet om muligheden for at få beskikket en forsvarer. 

Der skal normalt beskikkes en forsvarer i alle straffesager, medmindre der er tale om en mindre alvorlig sag, hvor den sigtede fx kun kan blive idømt bøde og ikke fængselsstraf. 

Sidst opdateret: 19. februar 2020