Dommerudnævnelsesrådet

Her kan du læse om Dommerudnævnelsesrådet for hhv. Færøerne og Grønland.

Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne

Særligt vedrørende Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne

Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne blev oprettet ved lov nr. 365 af 2. juni 1999 om bl.a. ændring af lov for Færøerne om rettens pleje. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999. Ved lov nr. 964 af 26. juni 2020 blev en ny retsplejelov for Færøerne vedtaget. Loven trådte i kraft den 1. januar 2021. Den nye lov har hovedsageligt medført redaktionelle ændringer i reglerne om Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne.

Reglerne om rådets virksomhed findes i den nye færøske retsplejelovs §§ 58 - 61, og i bekendtgørelse nr. 763 af 4. juli 2000 om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne.

Efter reglerne i retsplejelovens § 59, består Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne af en højesteretsdommer, som er formand, en landsdommer (næstformand), en byretsdommer, en advokat med bopæl på Færøerne samt to repræsentanter for den færøske offentlighed. Formålet er at sikre, at rådet har den nødvendige viden om domstolsorganisationen og om kravene til juridisk indsigt i de forskellige stillinger, herunder f.eks. evner for retsledelse, administration m.v., ligesom rådet kan inddrage almene færøske samfundsmæssige hensyn.

Advokaten beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra og blandt de personer, der er optaget på grundlisten, jf. retsplejelovens § 104. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indstilling af repræsentanterne for den færøske offentlighed. Medlemmer af Folketinget, Færøernes Lagting og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af rådet.

Efter retsplejelovens § 58, stk. 1, afgiver rådet indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som sorenskriver og dommer samt midlertidig beskikket dommer. Rådet afgiver indstilling til Domstolsstyrelsen om, hvilke dommerfuldmægtige der skal have tjenestested ved Retten på Færøerne, jf. § 58, stk. 2. Vedrørende retsassessorer afgiver rådet indstilling til justitsministeren.

Behandling af ansøgningssager

Rådet indhenter ved behandlingen af en ledig stilling som dommer ved Retten på Færøerne en udtalelse om ansøgerne fra sorenskriveren. Sorenskriveren sender sin udtalelse til Østre Landsret. Landsretspræsidenten for Østre Landsret afgiver herefter en udtalelse om ansøgerne til rådets sekretariat, der videresender de to udtalelser til rådets medlemmer. Landsretspræsidenten sender endvidere sin udtalelse til sorenskriveren ved Retten på Færøerne.

Ved rådets behandling af en ledig stilling som sorenskriver ved Retten på Færøerne indhenter rådet en udtalelse om ansøgerne fra præsidenten for Østre Landsret.

Når rådet skal behandle en ledig stilling som retsassessor eller dommerfuldmægtig ved Retten på Færøerne, indhenter rådet en udtalelse fra sorenskriveren. Det samme gør sig gældende, når rådet skal behandle en stilling som midlertidigt beskikket dommer ved Retten på Færøerne. Er der tale om en bunkebekæmpelseskonstitution, hvor det forudsættes at ansøger har en udtalelse fra en uddannelseskonstitution i landsretten, vil rådet dog også indhente en udtalelse fra landsretspræsidenten for Østre Landsret.

Rådet træffer altovervejende sine beslutninger i ansøgningssager i møder i form af videokonferencer. Møderne er ikke offentlige. Rådet kan indkalde ansøgere til samtale. Ansøgerne kan enten deltage i samtalen ved at møde op i Domstolsstyrelsen eller via video ved Retten på Færøerne.  

Kvalifikationskrav ved udnævnelse af dommere til Retten på Færøerne

Efter den færøske retsplejelovs § 56, stk. 3, kan kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen beskikkes som dommer (herunder sorenskriver) ved Retten på Færøerne. Det fremgår endvidere af den færøske retsplejelovs § 56, stk. 4, at beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne i reglen kræver, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten.

Efter den færøske retsplejelovs § 57, skal besættelse af dommerstillinger ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved retten bør være dommere med forskellig juridisk baggrund. Der skal tillige lægges vægt på, at ansøgerne behersker det færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur.

Dommerudnævnelsesrådet kan vælge at gøre brug af test ved besættelsen af stillingen som sorenskriver. Formålet er navnlig at afdække de udvalgte ansøgeres lederegenskaber. Et konsulentfirma med ekspertise inden for ledelse gennemfører testforløbet. Det fremgår af stillingsopslaget, at der eventuelt vil blive anvendt test. Endelig stillingtagen til, om der skal anvendes test ved stillingsbesættelsen og hvilke ansøgere, der ønskes testet, sker typisk på et rådsmøde. Rådet tager stilling hertil på baggrund af udtalelsen fra landsretspræsidenten for Østre Landsret samt samtaler med udvalgte ansøgere.

Kvalifikationskrav ved udnævnelse af retsassessorer og ansættelse af dommerfuldmægtige til Retten på Færøerne

Efter den færøske retsplejelovs § 83, stk. 2, kan kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, ansættes som dommerfuldmægtig ved Retten på Færøerne. Der skal tillige lægges vægt på, at de pågældende behersker det færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur.  Det samme gør sig gældende ved udnævnelse af retsassessorer til Retten på Færøerne.

For yderligere information om Dommerudnævnelsesrådet og rådets virksomhed henvises til de øvrige beskrivelser af rådets proces, praksis mv. på domstol.dk.

Dommerudnævnelsesrådet for Grønland

Særligt vedrørende Dommerudnævnelsesrådet for Grønland

Dommerudnævnelsesrådet for Grønland blev oprettet ved lov nr. 365 af 2. juni 1999 om bl.a. ændring af lov om rettens pleje i Grønland. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

Reglerne om rådets virksomhed findes i den grønlandske retsplejelovs § 13, jf. den danske retsplejelovs §§ 42-43 d. Rådet afgiver indstillinger vedrørende dommerne ved Retten i Grønland og landsdommeren i Grønlands Landsret.

Efter reglerne i retsplejelovens § 13, stk. 2, består Dommerudnævnelsesrådet for Grønland af en højesteretsdommer, som er formand, en landsdommer (næstformand), en byretsdommer, en advokat med bopæl i Grønland samt to repræsentanter for den grønlandske offentlighed.

Advokaten beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Naalakkersuisut, jf. retsplejelovens § 13, stk. 4. Medlemmer af Folketinget, Grønlands Landsting og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af rådet, jf. § 13, stk. 5.

Efter retsplejelovens § 13, stk. 2, afgiver rådet indstilling til justitsministeren om besættelse af stillingerne som dommer ved Retten i Grønland (herunder den administrerende dommer) samt landsdommer ved Grønlands Landsret.

Behandling af ansøgningssager

Rådet indhenter ved behandlingen af en ledig stilling som dommer ved Retten i Grønland en udtalelse om ansøgerne fra den administrerende dommer ved Retten i Grønland. Den administrerende dommer sender sin udtalelse til landsdommeren ved Grønlands Landsret, og landsdommeren sender sin udtalelse til retspræsidenten for Østre Landsret. Landsretspræsidenten for Østre Landsret afgiver herefter en udtalelse om ansøgerne til rådets sekretariat, der videresender de tre udtalelser til rådets medlemmer. Landsretspræsidenten sender endvidere sin udtalelse til den administrerende dommer og landsdommeren i Grønland.

Ved rådets behandling af en ledig stilling som administrerende dommer ved Retten i Grønland indhenter rådet en udtalelse om ansøgerne fra landsdommeren ved Grønlands Landsret og retspræsidenten for Østre Landsret.

Ved rådets behandling af en ledig stilling som landsdommer ved Grønlands Landsret indhenter rådet en udtalelse fra retspræsidenten for Østre Landsret.

Rådet træffer altovervejende sine beslutninger i ansøgningssager i møder i form af videokonferencer. Møderne er ikke offentlige. Rådet kan indkalde ansøgere til samtale. Ansøgerne kan enten deltage i samtalen ved at møde op i Domstolsstyrelsen eller via video ved Retten i Grønland eller ved Grønlands Landsret.  

Kvalifikationskrav ved udnævnelse af dommere til Retten i Grønland og landsdommer til Grønlands Landsret

Efter retsplejelovens § 13, stk. 1, skal dommerne ved Retten i Grønland og landsdommeren

ved Grønlands Landsret have bestået juridisk kandidateksamen.

Dommerudnævnelsesrådet kan vælge at gøre brug af test ved besættelsen af stillingen som administrerende dommer og som landsdommer. Formålet er navnlig at afdække de udvalgte ansøgeres lederegenskaber. Et konsulentfirma med ekspertise inden for ledelse gennemfører testforløbet. Det fremgår af stillingsopslaget, at der eventuelt vil blive anvendt test. Endelig stillingtagen til, om der skal anvendes test ved stillingsbesættelsen og hvilke ansøgere, der ønskes testet, sker typisk på et rådsmøde. Rådet tager stilling hertil på baggrund af de indhentede udtalelser samt samtaler med udvalgte ansøgere.

For yderligere information om de regler i den danske retsplejelov, som den grønlandske retsplejelov henviser til, samt om Dommerudnævnelsesrådet og rådets virksomhed henvises til de øvrige beskrivelser af rådets proces, praksis mv. på domstol.dk.

 

Sidst opdateret: 26. maj 2021