Om DUR

Rådet har været i funktion siden den 1. juli 1999. Reglerne om Dommerudnævnelsesrådets virksomhed findes i retsplejelovens kapitel 4 og i bekendtgørelse nr. 589 af 21. juni 1999 om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet.

Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love da domstolsreformen blev gennemført. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999 og bygger i det væsentlige på betænkning nr. 1319/1996 fra Domstolsudvalget. Reformen medførte samtidig en lovfæstelse af de forhold, der skal lægges vægt på ved udnævnelse af dommere, jf. retsplejelovens § 43:

”Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.”

Rådet blev blandt andet etableret for at sikre, at erfaringsgrundlaget i domstolssystemet bliver mere alsidigt og bredt. Målsætningen er forudsat opfyldt ved, at også kvalificerede ansøgere med en anden erhvervsbaggrund end den, der forud for reformen traditionelt førte til en dommerkarriere (ansættelse som dommerfuldmægtig eller i Justitsministeriet eller ministeriets tilhørende institutioner), i videre omfang får mulighed for at blive dommere. Derudover forudsættes målsætningen opfyldt ved, at rådet ved besættelse af en dommerstilling også tillægger det vægt, at pågældende har et bredt erfaringsgrundlag gennem f.eks. tidligere ansættelser inden for forskellige juridiske områder.

Ved rådets samlede vurdering af ansøgernes kvalifikationer skal der altid lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Det gælder ved besættelse af alle dommerstillinger. Bedømmelsen sker navnlig på baggrund af den pågældendes virke i ni måneder som konstitueret landsdommer (uddannelseskonstitution).

Det er derfor afgørende for at nå målene med domstolsreformen, at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere med en anden eller en bredere erhvervsmæssig baggrund end den traditionelle. Rådet forsøger at sikre dette ved at konstituere personer med forskellig faglig baggrund i uddannelseskonstitutioner i landsretterne. Tidligere var det navnlig dommerfuldmægtige, der søgte og fik en uddannelseskonstitution. Årsagen var blandt andet, at en landsretskonstitution indgår i den afsluttende del af dommerfuldmægtiguddannelsen. Med reformen er målet, at også dommeraspiranter med forskellig baggrund skal søge og komme i betragtning til en uddannelseskonstitution. Herved sikres et bredt rekrutteringsgrundlag, og der skabes en vekselvirkning mellem domstolene på den ene side og universiteterne, ministerierne, advokatstanden mv. på den anden side.

Dommerudnævnelsesrådet har ifølge retsplejelovens § 44 b, tillige indstillingsretten til stillinger vedrørende midlertidig beskikkelse som byretsdommer i uddannelsesøjemed. Formålet er at skabe mulighed for, at personer med de nødvendige juridiske og personlige kvalifikationer, herunder dommerfuldmægtige, retsassessorer og andre jurister, f.eks. advokater, kan få et indgående kendskab til arbejdet som byretsdommer. Ordningen bidrager til dels at skabe et mere åbent og gennemsigtigt karriereforløb, hvor det er naturligt at veksle mellem stillinger i og uden for Danmarks Domstole, dels styrker den juristernes muligheder for løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling. Desuden kan en konstitution i byretten belyse den pågældende jurists evner for retsledelse og forligsmægling og dermed udgøre et supplement til en uddannelseskonstitution i landsretten, hvor den konstituerede kun undtagelsesvis varetager retsledelse.

Formålet med oprettelsen af rådet er også at sikre en åben og gennemsigtig udnævnelsesprocedure for dommere. Dette formål er søgt tilgodeset dels ved, at rådets indstillinger skal være begrundede, dels ved rådets sammensætning og indstillingsprocedure.

Dommerudnævnelsesrådet er således et uafhængigt råd, der organisatorisk hverken er tilknyttet Domstolsstyrelsen eller Justitsministeriet. Domstolsstyrelsen virker dog som sekretariat for rådet og forbereder ansøgningssager til rådsbehandling.

Rådet er sammensat med en ligelig fordeling af dommermedlemmer og medlemmer uden for domstolene. Rådet er således sammensat af en højesteretsdommer (formand), en landsdommer (næstformand), en byretsdommer, en advokat og to offentlighedsrepræsentanter. Justitsministeren beskikker medlemmerne efter indstilling fra henholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, KL og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Dette skal medvirke til at sikre, at rådet har den nødvendige viden om domstolsorganisationen og om kravene til juridisk indsigt i de forskellige dommerstillinger, evner for retsledelse, administration m.v., ligesom rådet kan inddrage almene samfundsmæssige hensyn.

Alle rådets medlemmer fungerer som enkeltpersoner og repræsenterer ikke den indstillingsberettigede retsinstans eller organisation. Medlemmerne beskikkes af justitsministeren for fire år og kan ikke genbeskikkes.

Retsplejelovens § 43 a, § 44 b og § 44 c

Efter retsplejelovens § 43 a afgiver Dommerudnævnelsesrådet indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som:

1. Højesteretsdommer
2. Landsretspræsident og landsdommer
3. Præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten
4. Byretspræsident og byretsdommer
5. Præsident og dommer i Tinglysningsretten
6. Midlertidig beskikkelse som landsdommer, jf. retsplejelovens § 44 b, enten med henblik på bunkebekæmpelse eller uddannelseskonstitution. Desuden midlertidig beskikkelse som byretsdommer, enten med henblik på bunkebekæmpelse eller byretskonstitution i uddannelsesøjemed.
7. Midlertidig beskikkelse som landsdommer, jf. retsplejelovens § 44 c (advokatkonstitution).

Kongen udnævner faste dommere, mens konstitutioner meddeles af justitsministeren.

Tekstanmærkninger på finansloven

Normeringen af de faste dommerstillinger følger af retsplejelovens § 2 om Højesteret, § 5 om landsretterne og § 9 om byretterne.

Hjemlen til at oprette et antal midlertidige dommerstillinger ved visse retter findes i tekstanmærkning 101 til finansloven. Stillingerne kan besættes ved udnævnelse på vilkår af, at stillingen bortfalder ved første ledighed ved den pågældende ret.

Advokatkonstitutioner og konstitutioner af bl.a. byretsdommere i landsretterne (finanslovskonstitutioner) bliver oprettet med hjemmel i tekstanmærkning 102 til finansloven.

Efter tekstanmærkning 103 til finansloven kan der beskikkes en række dommere i bunkebekæmpelsesstillinger for indtil et år ad gangen.

Domstolsstyrelsen meddeler midlertidig beskikkelse som dommer i de tilfælde, hvor det er nødvendigt på grund af en fast dommers forfald (forfaldskonstitution), jf. retsplejelovens § 44 a.