Dommerudnævnelsesrådet

Her kan du læse mere om rådets praksis.

Kvalifikationskrav ved udnævnelse af faste dommere

Efter retsplejelovens § 42, stk. 3, kan kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, udnævnes som fast dommer. Det fremgår af stk. 4, at udnævnelse som dommer i reglen kræver, at landsretten har bedømt den pågældendes egnethed som dommer. Det betyder, at ingen – bortset fra ganske særligt kvalificerede ansøgere – kan komme i betragtning til en lands- eller byretsdommerstilling uden først at have været konstitueret i en af landsretterne.

Bedømmelsen i landsretten sker ved midlertidig beskikkelse som landsdommer i en konstitutionsperiode på typisk ni måneder, hvor den pågældende gør tjeneste i to-tre afdelinger. I denne periode virker og stemmer den pågældende på lige fod med de øvrige landsdommere i afdelingen. Ved konstitutionsperiodens afslutning indhenter landsretspræsidenten udtalelser fra de afdelinger, hvor den pågældende har gjort tjeneste, og udarbejder på grundlag heraf en skriftlig vurdering af vedkommendes egnethed som dommer.

Landsretter anvender følgende sammenfattende beskrivelse af den pågældendes egnethed som dommer:

  • Særdeles velkvalificeret
  • Velkvalificeret, idet dette trin er opdelt således:
    • Meget sikkert velkvalificeret
    • Sikkert velkvalificeret
    • Velkvalificeret
  • Kvalificeret
  • Ikke sikkert kvalificeret
  • Ikke kvalificeret


For mere information om landsretskonstitutioner henvises til landsretternes hjemmesider på www.domstol.dk 

Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning nr. 1319/1996, side 188, at udnævnelsesalderen til dommerstillinger i byretterne i en længere årrække havde ligget på omkring 40 år – i Københavns Byret dog et par år lavere. En tilsvarende udnævnelsesalder havde været gældende ved udnævnelse til landsdommer i Vestre Landsret, mens udnævnelsesalderen havde ligget noget højere i Østre Landsret.

Domstolsudvalget fandt ikke anledning til at anbefale, at udnævnelsesalderen skulle ændres. Udvalget fandt, at de meget begrænsede muligheder for at afskedige dommere gør det påkrævet, at første udnævnelse bør ske på et tidspunkt, hvor ansøgeren gennem en længere årrække har demonstreret sine faglige og personlige kvalifikationer. Udvalget anførte desuden, at det i sig selv er en fordel, at dommere forud for første udnævnelse har opnået den modenhed og erfaring, som følger med alderen.

Rådet er enig i, at det på grund af de meget begrænsede muligheder for at afskedige dommere er nødvendigt, at første udnævnelse til dommer sker på et tidspunkt, hvor ansøgeren gennem en længere årrække har demonstreret sine faglige og personlige kvalifikationer.


Kvalifikationskrav ved udnævnelse af retspræsidenter

En retspræsident skal efter retsplejeloven være dommer eller dommerkvalificeret. Den pågældende skal derfor normalt have gennemført en uddannelseskonstitution i landsretten og opnået en egnethedsvurdering, som afspejler, at den pågældende lever op til disse krav. Det er sædvanligt – men ikke en betingelse – at den pågældende er udnævnt dommer.

Byretspræsidenten er efter retsplejelovens § 10 ansvarlig for varetagelsen af de administrative og bevillingsmæssige forhold, der er henlagt til retten. Det er bl.a. organiseringen af arbejdet i retten, personaleledelse, kommunikation i forhold til pressen, rettens professionelle samarbejdspartnere, brugere og andre interessenter, bevillingsstyring, budgetlægning og budgetopfølgning, regnskab og bevillingsafregning, personale- og lønadministration, it-drift og bygningsadministration. Efter retsplejelovens § 12 træffer retspræsidenten desuden, og efter forhandling med rettens øvrige dommere, bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling.

I de seneste stillingsopslag er kvalifikationskravene til en byretspræsident beskrevet således:

Præsidenten skal:

  • være dommer eller kvalificeret til at blive dommer, jf. retsplejelovens §§ 42 og 43
  • nyde kollegial og faglig respekt blandt rettens øvrige dommere
  • have gode evner for strategisk ledelse samt formå at omsætte Danmarks Domstoles overordnede mål og værdier til konkrete handlingsplaner for rettens arbejde
  • have gode evner for organisering af arbejdet i en stor organisation med mange fagprofessionelle
  • have gode evner for personaleledelse, herunder særligt for ledelse af og samarbejde med dommere
  • have økonomisk indsigt og forståelse
  • være god til at træffe beslutninger og til at føre dem ud i livet
  • være en stærk kommunikator.

Rådet lægger i vurderingen vægt på de faglige, ledelsesmæssige og personlige kvalifikationer, der fremgår af stillingsopslaget. Rådet lægger herunder afgørende vægt på, at ansøgeren må anses for egnet til at være leder af et embede. Det er derfor vigtigt, at ansøgerne i deres ansøgninger får beskrevet og eventuelt vedlagt udtalelser om lederkvalifikationer.

Kvalifikationskrav ved midlertidig beskikkelse som dommer

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstillinger om beskikkelse i en række midlertidige dommerstillinger. Disse stillinger er oprettet med forskellige formål, og det er derfor forskelligt, hvad rådet lægger vægt på ved afgivelsen af sine indstillinger.

Fælles for alle dommerstillinger, uanset om de er midlertidige eller faste, er naturligvis, at der må lægges afgørende vægt på ansøgerens juridiske og personlige kvalifikationer.

Uddannelses- og finanslovskonstitution
For så vidt angår midlertidig beskikkelse som landsdommer i medfør af retsplejelovens § 44 b (uddannelseskonstitution) skal denne ordning medvirke til at sikre en bredere rekruttering til domstolene. Det er derfor væsentligt, at jurister med anden erhvervsmæssig baggrund end dommerfuldmægtig kan konstitueres i landsretten med henblik på en eventuel senere dommerkarriere. Desuden skal ordningen sikre, at kvalificerede dommerfuldmægtige kan afslutte deres uddannelsesforløb med en landsretskonstitution. Hvis en dommerfuldmægtig har gjort tjeneste som fuldmægtig i landsretten, konstitueres den pågældende som altovervejende hovedregel i umiddelbar forlængelse af fuldmægtigtjenesten. Andre dommerfuldmægtige konstitueres typisk, når de efter at have gennemført den tre-årige grunduddannelse for dommerfuldmægtige har otte-ti års relevant juridisk erhvervserfaring.

Endelig skal ordningen medvirke til at sikre, at udnævnte byretsdommere i forbindelse med en ny landsretskonstitution får mulighed for at opnå en bedømmelse af deres egnethed som landsdommer. Rådet foretager løbende en afvejning af disse hensyn for at sikre både den brede rekruttering og muligheden for uddannelse og efteruddannelse af domstolsjurister.

Bunkebekæmpelse
Ved beskikkelse i en bunkebekæmpelsesstilling må der, under hensyn til formålet med oprettelsen af disse stillinger, i højere grad lægges vægt på, at den der beskikkes umiddelbart, kan indgå og deltage i rettens arbejde. Stillingerne oprettes for indtil et år ad gangen med henblik på at løse særlige opgaver, nedbringe retternes sagsbehandlingstider eller styrke retternes administrative funktioner.

Byretskonstitution i uddannelsesøjemed
Det er et konstitutionsforløb på fire måneder ved en byret, hvor den konstituerede følger to evalueringsdommere i hver to måneder. Ved afslutningen af konstitutionsperioden afgiver byrettens præsident en udtalelse om den konstitueredes kvalifikationer, herunder den konstitueredes egnethed som dommer. Byretspræsidentens udtalelse udfærdiges på grundlag af udtalelser fra de to evalueringsdommere.

For personer med forudgående domstolserfaring vil en byretskonstitution typisk ligge forud for en landsretskonstitution. Byretskonstitutionen vil dermed kunne bidrage til, at den enkelte får mulighed for at afprøve sine evner som dommer forud for en landsretskonstitution. For personer uden anden domstolserfaring end en gennemført landsretskonstitution, kan der f.eks. være et ønske om efterfølgende at gennemføre en byretskonstitution for at få afklaret, om vedkommende ønsker at søge en stilling som byretsdommer. Det er derfor muligt at blive konstitueret i byretten i uddannelsesøjemed både forud for og efter en konstitution i landsretten.

Beskikkelserne gør det muligt for navnlig dommerfuldmægtige at opnå karriereafklaring og giver andre jurister, herunder advokater, mulighed for at få et indblik i arbejdet som byretsdommer. Da formålet med ordningen for dommerfuldmægtiggruppen er karriereafklaring, er det ønskeligt, at stillinger i forhold til denne gruppe så vidt muligt besættes med ansøgere med fire til fem års erfaring efter afslutningen af grunduddannelsen.

Hensynet til at sikre en bredere rekruttering til domstolene har også betydning ved besættelse af stillinger som midlertidigt beskikket byretsdommer i uddannelsesøjemed. Stillingerne retter sig således også mod ansøgere, som har seks-syv års erhvervserfaring fra juridisk arbejde uden for domstolene.

Desuden lægger rådet vægt på, om ansøgerne skønnes egnet til at beklæde retten på egen hånd, idet en konstitueret byretsdommer skal lede retten og i øvrigt selvstændigt behandle retssager, herunder foretage forligsmægling. Rådet tillægger det dog også vægt, at konstitutionsforløbet på fire måneder foregår under opsyn af evalueringsdommere, og at de berørte byretter holder samtaler med udvalgte ansøgere, og at der foreligger begrundede udtalelser fra de berørte byretspræsidenter.

Erfaringskonstitution
Der er også mulighed for at blive beskikket som landsdommer med henblik på erfaringskonstitution, jf. retsplejelovens § 44 b.

Ordningen er forbeholdt dommere og øvrige erfarne domstolsjurister. Ordningens hovedformål er erfaringsudveksling mellem byretterne og landsretterne samt fortsat faglig udvikling.

Erfaringskonstitutionen giver som udgangspunkt ikke grundlag for en fornyet udtalelse om den pågældendes faglige og personlige kvalifikationer efter § 42, stk. 4. Måtte der være et ønske om fornyet konstitution primært med henblik på en supplerende egnethedsvurdering, må vedkommende derfor henvises til at søge en almindelig konstitution.

Der er op til fire erfaringskonstitutioner af tre måneders varighed i hver landsret årligt.

Advokatkonstitution
Advokatkonstitutioner kan kun søges af advokater, jf. retsplejelovens § 44 c. Beskikkelsen som landsdommer varer tre måneder.

Rådets praksis er, at advokater, der ønsker en advokatkonstitution, som udgangspunkt bør have møderet for landsret, og at ansøgere, der har aktuel erfaring med at møde i retten, bør foretrækkes.
Se mere om retningslinjerne for advokatkonstitutioner på landsretternes hjemmesider på www.domstol.dk 

Sidst opdateret: 05. maj 2020