Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

02 maj 2018

Grønlands Landsret

Tilsyn af Kriminalforsorgen til 22-årig, samleje med 12-årig - K 045/18

En 22-årig mand havde et kæresteforhold til en pige på 12 år, som han havde haft samleje med fire gange. Tiltalte var af Sermersooq Kredsret anset skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 79 om kønsligt forhold til barn og var idømt en advarsel.

Kredsrettens dom blev anket af anklagemyndigheden.

Landsrettens resultat

Landsretten ændrede kredsrettens dom således, at den 22-årige idømtes tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. I tilsynstiden skulle tiltalte undergive sig Kriminalforsorgens bestemmelse om psykologbehandling.

Landsretten fandt det godtgjort, at tiltalte burde have vidst, at forurettede var under 15 år gammel, selv om hun så ældre ud, og at han havde overtrådt kriminallovens § 79 ved at have handlet uagtsomt.

I ændringen af foranstaltningen lagde landsretten vægt på, at tiltalte var dømt for uagtsomhed og havde gode personlige forhold sammenholdt med, at det fremgik af konklusionen i en personundersøgelse af tiltalte, at han havde brug for psykologbehandling.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 2. maj 2018.

Sagsnummer: K 045/18

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer