16 maj 2018
Grønlands Landsret
Voldsdom ændret fra 4 til 2 måneder i anstalt - K 044/18
En 48-årig mand var af Sermersooq Kredsret kendt skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 88, vold, ved at have tildelt sin daværende samlever et kraftigt slag i baghovedet og taget kvælertag på hende. Manden blev af kredsretten idømt anbringelse i anstalt i 4 måneder.
Kredsrettens dom blev anket af tiltalte med påstand om frifindelse for kvælertag og om formildelse.
Landsrettens resultat
Landsretten fandt det ikke bevist med tilstrækkelig sikkerhed, at tiltalte havde taget kvælertag på forurettede på det pågældende tidspunkt og frifandt tiltalte for denne del af tiltalen.
Retten lagde vægt på forurettedes skiftende forklaringer, og at forklaringen ikke understøttedes af de lægelige oplysninger i sagen.
Foranstaltningen blev fastsat til 2 måneder i anstalt.
Dommerne lagde vægt på, at forholdet var begået mens tiltalte var under tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte flere gange havde været dømt for vold mod forurettede.
Ved fastsættelsen af foranstaltningen tog også højde for, at sagen havde haft en længere sagsbehandlingstid ved kredsretten.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 16. maj 2018.
Sagsnummer: K 044/18