Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

15 jun. 2018

Grønlands Landsret

9 måneder i anstalt for tyveri samt kørsel uden førerret - K 072/18

En 22-årig mand var af Sermersooq Kredsret anset skyldig i 18 tilfælde af tyveri, brugstyveri i 4 tilfælde samt kørsel uden førerret i 2 tilfælde. Han blev idømt betinget anstaltsanbringelse i 10 måneder med prøvetid på 3 år samt en tillægsbøde på 8.000 kr.

Kredsrettens dom blev anket af anklagemyndigheden med påstand om 10 måneders ubetinget anstaltsanbringelse og en tillægsbøde.

Landsrettens resultat

Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at dømme en betinget dom, bl.a. fordi tiltalte flere gange havde været foranstaltet for ligeartet kriminalitet.

Foranstaltningen blev fastsat til 9 måneders anstaltsanbringelse samt en tillægsbøde på 8.000 kr.

Landsretten lagde vægt på karakteren og omfanget af tyverierne, og at tiltalte havde haft hurtigt tilbagefald efter sin seneste dom for ligeartet kriminalitet.  

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 15. juni 2018.

Sagsnummer: K 072/18

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer