Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

20 jun. 2018

Grønlands Landsret

Anstaltsanbringelse gjort betinget i voldssag - K 062/18

En 52-årig mand var af Sermersooq Kredsret idømt 30 dages ubetinget anstaltsanbringelse for overtrædelse af Kriminallovens § 88 om vold, ved at have tildelt en anden mand et slag med knyttet hånd.

Kredsrettens dom blev anket af tiltalte.

Landsrettens resultat

Landsretten idømte betinget anstaltsanbringelse i 30 dage med en prøvetid på 1 år.

Efter kredsrettens bevisresultat lagde landsretten til grund, at der havde været tumult mellem de to mænd som optakt til den episode, som denne sag handlede om. Under hensyn til sagens karakter og tiltaltes gode personlige forhold gjorde landsretten anstaltsanbringelsen betinget.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 20. juni 2018.

Sagsnummer: K 062/18

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer