17 aug. 2018
Grønlands Landsret
6 måneder i anstalt for dyrplageri og vold stadfæstet - K 099/18
En 33-årig mand var af Sermersooq Kredsret anset skyldig i dyrplageri mod en kat i 1 tilfælde og vold i 3 tilfælde mod bl.a. sin daværende kæreste under drikkelag. I et af voldsforholdene var han dømt for flere knytnæveslag mod kroppen, men frifundet for knytnæveslag i hovedet og spark.
Manden blev idømt 6 måneders anstaltsanbringelse.
Kredsrettens dom blev anket af tiltalte hvor sagen blev behandlet som bevisanke i forhold 2 og 3 og i øvrigt som udmålingsanke.
Landsrettens resultat
Landsretten stadfæstede kredsrettens dom, og var enig i de af kredsretten anførte grunde.
Derudover lagde landsretten bl.a. vægt på vidneforklaringerne, der angående voldsudøvelsen var detaljerede uden at virke koordinerede. Forklaringerne havde støtte i de lægelige oplysninger og fotos.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 17. august 2018.
Sagsnummer: K 099/18
Landsretsdom
Kredsret forklaringer