Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

06 aug. 2018

Grønlands Landsret

Mildere foranstaltning i sag om tilsnigelse til samleje - K 032/18

En 45-årig mand var af Sermersooq Kredsret anset skyldig i tilsnigelse til samleje, ved at have plejet samleje med en kvinde, mens hun lå og sov og ikke havde givet samtykke til samleje og ikke havde været i stand til at modsætte sig handlingen.

Han blev af kredsretten idømt anbringelse i anstalt i 4 måneder og dømt til at betale tortgodtgørelse med 40.000 kroner til kvinden.

Kredsrettens dom blev anket af tiltalte med påstand om frifindelse.

Landsrettens resultat

Landsretten ændrede kredsrettens dom, og idømte tiltalte 4 måneders betinget anstaltsanbringelse, med 2 års prøvetid samt betaling af 40.000 kroner i tortgodtgørelse til forurettede.

I skyldvurderingen tiltrådte landsretten kredsrettens skyldvurdering. Landsretten tilsidesatte forklaringen fra tiltalte og hans ægtefælle, da den virkede samstemt og utroværdig.

Om foranstaltningen, der blev afgjort med dissens, mente landsretten at den lange sagsbehandlingstid skulle føre til en mildere foranstaltning. Henset til sagens grove karakter, voterede en af dommerne for, at foranstaltningen fortsat skulle være ubetinget anstalt men afkortet til 60 dage. To af dommerne voterede for, at foranstaltningens 4 måneders betinget anstaltsanbringelse med 2 års prøvetid, da tiltalte ikke var tidligere foranstaltet.

Der blev afsagt dom efter flertallet.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 6. august 2018.

Sagsnummer: K 032/18

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer