Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

28 nov. 2019

Grønlands Landsret

Dom i sag om vold - K 229/18

En 62-årig mand blev af Qeqqata Kredsret idømt betinget anstaltsanbringelse i 3 måneder for at have tildelt forurettede et knytnæveslag samt et spark i ryggen. De to voldsepisoder fandt sted med 2 dages mellemrum.

Tiltalte nægtede sig skyldig i begge forhold. Han erkendte dog, at han havde tildelt forurettede et knytnæveslag på hagen samt taget hårdt på hendes arm efter hun havde lagt sig til at sove. Han erkendte at have sparket hende på siden af benene, men ikke i ryggen som påstået af anklagemyndigheden.

Landsrettens resultat

Landsretten fandt ligesom kredsretten tiltalte skyldig i vold. Landsretten fandt det dog alene bevist, at tiltalte i sagens forhold 1 havde tildelt forurettede et slag med en flad hånd samt grebet så hårdt fat i hendes arm, at der kom stort blåt mærke. I forhold 2 blev det fundet bevist, at sparket havde været nærmere forurettedes skridt, hvilket også stemmer overens med det blå mærke bag på hendes ben, som var nævnt i politiattesten. Kredsrettens fastsættelse af foranstaltning blev stadfæstet.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 28. november 2019.

Sagsnummer: K 229/18

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer