12 dec. 2019
Grønlands Landsret
Dom i sag om trusler og krænkelse af offentlig myndighed - K 288/19
En 32-årig mand blev for to tilfælde af trusler og to tilfælde af krænkelse af offentlig ansat idømt anstaltsanbringelse i 10 måneder. Foranstaltningen var fastsat som en fælles foranstaltning. Kredsretten lagde ved afgørelsen vægt på vidnernes forklaring om det passerede
Landsrettens resultat
Landsretten tiltrådte, at tiltalte var fundet skyldig, men hævede foranstaltningen til anbringelse i anstalt i 1 år og 6 måneder. Foranstaltningen blev fastsat som en fælles foranstaltning. Landsretten lagde ved fastsættelsen vægt på kriminalitetens art og grovhed, ligesom det indgik med betydelig vægt i landsrettens vurdering, at tiltalte tidligere var foranstaltet gentagne gange for personfarlig kriminalitet og trusler.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 12. december 2019
Sagsnummer: K 288/19