Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

21 feb. 2019

Grønlands Landsret

Bøde for at have overtrådt et påbud om opfyring i brændeovn - K 214/18

En 75-årig mand var af Kujalleq Kredsret idømt en bøde på 3.000 kroner for at have anvendt sin brændeovn, som ikke var godkendt til anvendelse, i strid med et påbud.

Kredsrettens dom blev anket af tiltalte som har påstået frifindelse.

Landsrettens resultat

Landsretten tiltrådte kredsrettens bevisresultat, idet landsretten lagde til grund, at tiltalte havde overtrådt det meddelte påbud gentagne gange ved at fyre op i sin brændeovn med ulovlige brændselskilder, til stor gene og med fare for sundhedsskade for naboer og andre til følge. Landsretten stadfæstede den idømte bøde på 3.000 kr.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 21. februar 2019.

Sagsnummer: K 214/18

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer