Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

12 feb. 2019

Grønlands Landsret

Dom i sag om røveri, indbrudstyverier samt tingsbeskadigelse - K 211/18

En 27-årig mand blev ved Kujalleq Kredsret fundet skyldig i røveri, indbrudstyveri samt tingsbeskadigelse. Tiltalte blev ved samme dom frifundet for to tilfælde af tyveri samt et tilfælde af tingsbeskadigelse.

Da tiltalte tidligere var foranstaltet flere gange for ligeartet kriminalitet, blev han idømt anbringelse i anstalt i 30 dage.

Han blev endvidere dømt til at betale erstatning til den forretning, hvori han var brudt ind.

Anklagemyndigheden ankede kredsrettens dom til domfældelse i overensstemmelse med den for kredsretten rejste tiltale og skærpelse.

Landsrettens resultat

Landsretten tiltrådte kredsrettens bevisvurdering for så vidt angår de forhold, som tiltalte var fundet skyldig i. Landsretten fandt det derudover godtgjort, at tiltalte havde gjort sig skyldig i husfredskrænkelse, tingsbeskadigelse samt tyveri og fandt således tiltalte skyldig i samtlige seks forhold. 

Henset til den lange sagsbehandlingstid, og til tiltaltes tidligere domme fandt landsretten det passende at fastsætte foranstaltningen til 60 dages anstaltsanbringelse.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 12. februar 2019

Sagsnummer: K 211/18

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer