Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

30 apr. 2019

Grønlands Landsret

Dom i sag om bl.a. trusler mod børn blev stadfæstet - K 016/19

En 46-årig mand var af Sermersooq Kredsret anset skyldig i vold mod sin samlever, samt frihedsberøvelse og trusler overfor sin samlever og deres tre mindreårige børn.

Tiltalte blev af kredsretten idømt 120 timers samfundstjeneste med en længstetid på 1 år og 6 måneder og undergivet tilsyn af kriminalforsorgen.

Kredsrettens dom blev anket til landsretten af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

Landsrettens resultat

Landsretten frifandt tiltalte for vold mod samleveren. Tiltalte huskede ikke episoden, vidnet havde ikke set slaget, og samleveren havde ikke afgivet forklaring i retten.

Landsretten fandt herefter, at der ved bedømmelse af beviserne i voldsforholdet var begået en åbenbar fejl, jf. retsplejelovens § 548, stk. 2, nr. 4.

I foranstaltningsspørgsmålet fandt landsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre den af kredsrettens idømte foranstaltning og stadfæstede kredsrettens dom, dog således at samfundstjenesten skulle opfyldes inden for en længstetid på 10 måneder og tiltalte skulle undergives tilsyn af kriminalforsorgen i 2 år.

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 30. april 2019.

Dommen kan læses i sin helhed under Grønlands Landsrets afgørelser 2019.

Sagsnummer: K016/19

Landsretsdom

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer