Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

03 jun. 2019

Grønlands Landsret

Foranstaltningsændringssag, foranstaltning ændret - K 196/18

Landsretten ændrede Sermersooq Kredsrets beslutning af 23. oktober 2018 om ophævelse af foranstaltning.

Landsretten besluttede at opretholde den foranstaltning, der blev idømt ved Grønlands Landsret dom af 18. oktober 1991. Ved dommen var domfældte idømt ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark for manddrab.

Landsrettens resultat

Landsretten lagde blandt andet vægt på, at domfældte afsonede sin tredje dom for drab, og at han efter de erklæringer, der var udarbejdet i sagen, fortsat frembød nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Endvidere var der ikke andre institutioner i Grønland end Anstalten for Domfældte, der kunne tilbyde de rammer og den sikkerhed, der måtte anses for nødvendige.

Beslutningen blev afsagt af Grønlands Landsret den 3. juni 2019.

Beslutningen kan læses i sin helhed under Grønlands Landsrets afgørelser 2019.

Sagsnummer: K196/18

Landsret beslutning

Kredsretsdom

Kredsret forklaringer