19 okt. 2020
Grønlands Landsret
10 måneders anstaltsanbringelse for trusler og vold - K 137/20
En 38-årig mand blev i kredsretten fundet skyldig i to tilfælde af trusler og to tilfælde af vold. Han blev frifundet for en række andre forhold.
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 19. oktober 2020.
Ved fastsættelsen af foranstaltningen har landsretten lagt vægt på, at der er tale om to tilfælde af grove trusler og tre tilfælde af vold, herunder et tilfælde af vold begået med våben i form af en ødelagt ølflaske. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte er foranstaltet gentagne gange for ligeartet kriminalitet, og at sagens forhold 1 er begået i nær tidsmæssig sammenhæng med hans seneste løsladelse fra anstalten, hvor han afsonede en dom for vold.
Foranstaltningen findes herefter passende at kunne fastsættes til 10 måneder i anstalt. Landsretten finder ikke, at foranstaltningen kan anses for udstået med den tid, som tiltalte har siddet tilbageholdt. Det bemærkes hertil, at tiltalte har siddet tilbageholdt i seks og en halv måned.
Henset til bevisresultatet i sagens forhold 1 frifindes tiltalte for den af anklagemyndigheden nedlagte påstand om tortgodtgørelse til kvinden.
Kredsrettens dom ændres således, at tiltalte idømmes anbringelse i anstalt i 10 måneder.
Sagsnummer: K 137/20