Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

14 okt. 2020

Grønlands Landsret

Foranstaltning opretholdt i sag om forvaringsdømt - K 135/20

Domfældte blev i 2007 som 43-årig af Nuuk Kredsret i 2007 fundet skyldig i flere grove voldtægter og blufærdighedskrænkelser af børn, og blev herfor idømt forvaring på ubestemt tid på psykiatrisk ledet anstalt i Danmark efter kriminallovens § 161, stk. 2.

Beslutningen blev afsagt af Grønlands Landsret den 14. oktober 2020.

Af de af kredsretten anførte grunde, og da proportionalitetshensyn ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at ophæve den idømte foranstaltning.

Det af forsvaret anførte om, at der ikke, ud over modstanden mod at tage kønsdriftshæmmende medicin, hverken er psykologisk eller psykiatrisk grundlag for fortsat at tilbageholde domfældte, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes hertil, at der ifølge de fremlagte erklæringer ses at eksistere et ikke ubetydeligt behandlingsbehov, og at han endnu ikke er påbegyndt uledsagede udgange, ligesom der ikke er iværksat andet relevant udslusningsforløb.

Anklagemyndighedens påstand tages på den baggrund til følge.

Kredsrettes beslutning stadfæstes.

 

Sagsnummer: K 135/20

Domme med forklaringer