Foranstaltning opretholdt - K 128/20

Beslutningen blev afsagt af Grønlands Landsret den 19. november 2020.

Domfældte nedlagde for kredsretten om løsladelse, enten helt eller på prøve. Domfældte gjorde til støtte herfor gældende, at der siden 2019, hvor han fik en blodprop og en hjerneblødning, ikke længere har været risiko for recidiv, og at hans fysiske og mentale tilstand er ændret meget som følge heraf. Kriminalforsorgen anbefalede en uændret opretholdelse, idet domfældte ikke har været på ledsagede udgange, ligesom en overførsel til åben anstalt i Grønland ikke er mulig. 

På baggrund af oplysningerne om domfældtes fysiske og mentale tilstand fandt kredsretten, at det ikke længere var nødvendigt at opretholde foranstaltningen, hvorfor domfældte blev løsladt på prøve med en prøvetid på 3 år.

Landsretten lagde ved sin afgørelse til grund, at det efter de foreliggende lægefaglige oplysninger i sagen måtte lægges til grund, at opretholdelse af dom til forvaring ikke er nødvendig for at forebygge en nærliggende fare for andres liv, legeme eller frihed. Landsretten lagde herved vægt på, at domfældte ikke længere havde et misbrug af hverken eller hash, og at Herstedvester Fængsel ikke kunne pege på flere behandlingsmæssige tiltag før end overførsel til åben anstalt ville kunne ske. Herstedvester Fængsel havde i deres seneste udtalelse tilkendegivet, at domfældte på grund af sin fysiske svækkelse efter sin hjerneblødning ikke kunne komme på udgang uledsaget, og at dette hindrede en overførsel til åben anstalt i Grønland.

Landsretten bemærkede, at det fandtes utilfredsstillende, at der ikke havde været iværksat yderligere udslusning i form af overførsel til åben anstalt til trods for ovenstående. Landsretten fandt desuagtet, at der ikke på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at løslade tiltalte, hverken helt eller på prøve, idet dette ville indebære en direkte udgang fra en lukket institutionsanbringelse alene med ledsagede udgange til frie rammer i egen bolig. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at domfældte siden 1982 stort set konstant havde befundet sig på en lukket institution og med meget begrænsede frihedsgrader.

Landsretten forudsatte på baggrund af ovenstående, at der snarest ville blive etableret sådanne forhold for domfældte, at der ville kunne foretages en vurdering af risikoen for personfarlig kriminalitet uden for det lukkede behandlingsmiljø i den lukkede anstalt, ligesom det skulle vurderes om domfældte ville være i stand til at håndtere den pludselige grad af frihed uden at recidivere til misbrug og ny personfarlig kriminalitet.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt landsretten det rettest, at foranstaltningen opretholdtes uændret med henblik på at iværksætte et udslusningsforløb, som ville forberede domfældte på at håndtere et liv uden for Kriminalforsorgens rammer, hvorfor kredsrettens beslutning om prøveløsladelse blev ophævet.

Sagsnummer: K 128/20

Domme med forklaringer