21 apr. 2020
Grønlands Landsret
Formildende foranstaltning til tiltalte i hashsag - K 272/19 og K 295/19
En mand og to kvinder var af Sermersooq Kredsret dømt for to tilfælde af indsmugling af hash fra Danmark til Grønland, besiddelse af hash til eget forbrug og narkotikahæleri med henblik på videresalg. To af dem blev idømt anbringelse i anstalt i 3 år for at indsmugle ialt 3.061,28 gram hash.
Endvidere blev de dømt til at betale sagens omkostninger. For så vidt angår den sidste tiltalte blev der udsat fastsættelse af foranstaltning på grund af afventning af personundersøgelse.
Landsrettens resultat
Landsretten finder alle tre skyldige i at have medvirket til indførsel af ikke under 5.453 gram hash som beskrevet i anklageskriftets forhold 1 til 4. I forhold 5 finder landsretten alle tre skyldige i, i forening at have indført af 304 gram hash. I forhold 6 findes alle tre skyldige i at have medvirket til indførsel af 991 gram hash. I forhold 7 finder landsretten alle 3 skyldige i, i forening at have indført 400 gram hash via to postforsendelser. I forhold 8 er T2 dømt for at have besiddet 4,28 gram hash til eget forbrug mens han var tilbageholdt i anstalten.
Foranstaltningerne for T1 og T2 fastsættes til anstaltsanbringelse i 3 år og 6 måneder. Her er der tale om en samlet foranstaltning i medfør af kriminallovens § 150, 1., som indbefatter den resterende foranstaltningstid efter prøveløsladelsen fra afsoningen af Sermersooq Kredsrets dom af 16. november 2016.
Foranstaltningen for T3 fastsættes til anbringelse i anstalt i 2 år og 6 måneder. Kredsrettens dom om konfiskation stadfæstes med de ændringer, at 4,28 gram af den konfiskerede mængde hash konfiskeres hos T2.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge instanser.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 21. april 2020.
Sagsnummer: K 272/19 og K 295/19